Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
04-11-2015 10:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Seniorudvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet, 4. etage |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/17132
Resumé
Bevillingsstatus pr. 30. september 2015 viser et samlet forbrug på 470,2 mio. kr. til serviceudgifter. Det svarer til, at der på nuværende tidspunkt er brugt 76,0 % af Seniorudvalgets korrigerede budget.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Bevillingsstatus pr. 30. september 2015 viser et samlet forbrug på 470,2 mio. kr. Det svarer til, at der på nuværende tidspunkt er brugt 76,0 % af Seniorudvalgets budget vedr. serviceudgifter.
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo september 2015 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
Serviceudgifter | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2015 | pr. 30.09.15 | pr. 30.09.15 | |
Kollektiv trafik (handicapkørsel) | 4.736 | 3.419 | 72,2 | |
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning | 5.611 | 2.241 | 39,9 | 2 |
Andre sundhedsudgifter (lægekørsel) | 1.663 | 753 | 45,3 | |
Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede | 546.982 | 421.939 | 77,1 | |
Forebyggende indsats for ældre og handicappede | 46.753 | 32.984 | 70,6 | |
Plejehjem og beskyttede boliger | 1.773 | 1.490 | 84,0 | 3 |
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring | 8.045 | 4.821 | 59,9 | |
Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem | 2.959 | 2.177 | 73,6 | |
Kontaktperson døvblinde | 441 | 394 | 89,3 | |
I alt | 618.963 | 470.219 | 76,0 | 1 |
Note 1
Det skal bemærkes, at der ofte er betalingsforskydninger, som medfører, at forbrugsprocenten ikke kan bruges som direkte indikator for budgettets realisering.
Bestillerbudgetterne og sygeplejen er under pres og følges tæt. Der er iværksat tiltag, der skal sikre overholdelse af budgettet. Det er derfor på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudsige den forventede overførsel til 2016. Et foreløbigt skøn lyder på op til 5 mio. kr.
Note 2
Der er i forbruget indeholdt udgifter for 8 måneder.
Note 3
Budgettet dækker udgifter til bygningsdrift af det gamle Vonsildhave, som var midlertidigt placeret på Kløverhøj Plejehjem.
For seniorpolitik kan budgetrealiseringen ultimo september 2014 vedrørende udgifter til lejetab ældreboliger opstilles således:
Øvrige områder uden for servicerammen | Korrigeret budget | Forbrug | Forbrugs-procent | Note |
i 1.000 kr. | 2015 | pr. 30.09.15 | pr. 30.09.15 | |
Ældreboliger | 1.894 | 1.618 | 85,4 | |
I alt | 1.894 | 1.618 | 85,4 | 4 |
Note 4
Budgettet forventes overholdt. Det bemærkes, at udgifter til lejetab er uden for servicerammen.
Sagsnr.: 15/5485
Resumé
Takster på seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2016 i henhold til bilag.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Taksterne på seniorområdet foreslås reguleret pr. 1. januar 2016 i henhold til vedlagte bilag.
Taksterne for kost på plejecentrene, forplejning ved midlertidig ophold og aflastningsophold samt en portion mad i madudbringningsordningen er prisfremskrevet med 1,4 %, svarende til satsreguleringsprocenten for finasåret 2016. I henhold til Bekendtgørelse nr. 1576 af 27. december 2014 er der fastsat et loft over egenbetaling, som reguleres hvert år pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten og afrundes til nærmeste kronebeløb. For forplejning på plejecentre er beløbsgrænsen 3.473 kr. pr. måned i 2016. Beløbsgrænsen for en hovedret inkl. udbringning i madudbringningsordningen er 51 kr. i 2016.
Taksten for betaling til madproduktion i leve-bo-miljøer er ligeledes fremskrevet med satsreguleringsprocenten.
Der er sket en teknisk omlægning af taksterne på plejecentret Dreyershus. Omlægningen vil samlet set ikke medføre øgede omkostninger for beboerne.
Taksterne på plejecentret Vonsildhave Kvarteret er fremskrevet i henhold til OPP-kontrakt, Nyt plejecenter i Vonsild som OPP, april 2013.
De øvrige takster er fremskrevet med 1,6 % i forhold til 2016, svarende til KL’s pris- og lønfremskrivning.
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 15/5485
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Seniorudvalget er i henhold til note til budget 2016 bemyndiget til at fastsætte priserne i cafeterierne henhørende under seniorpolitik.
Bilag
Sagsnr.: 12/8520
Resumé
Byrådet besluttede den 9. december 2013 efter indstilling herom fra Seniorudvalget og Økonomiudvalget, at der blev optaget forhandling med henblik på at indgå in-house kontrakt med selvejende institution oprettet af OK-Fonden om driften af plejecenter Dreyershus.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at in-house kontrakt med Den selvejende institution OK-Dreyershus om driften af plejecenter Dreyershus godkendes.
at senior- og socialdirektøren bemyndiges til at indgå og underskrive kontrakten.
Sagsfremstilling
OK-Fonden har drevet Dreyershus siden 2000, hvor plejecentret blev opført, og der afholdtes udbud vedrørende driften af plejecentret. I 2007 blev driften genudbudt efter udløb af den første kontrakt.
Den nuværende kontrakt er således indgået med OK-Fonden den 15. november 2007. Kontrakten er tidsubegrænset og kan tidligst opsiges til ophør den 31. juni 2016.
Byrådet vedtog i 2013, at der skulle forhandles en in-house kontrakt vedrørende driften af Dreyershus.
Kommunen har gennem årene haft et godt samarbejde med OK-Fonden og OK-Fonden har ydet beboerne på Dreyershus god hjælp og pleje i overensstemmelse med kommunens kvalitetsstandarder og serviceniveau. Kommunens tilsyn og embedslægetilsyn har ikke indeholdt påbud.
En overgang til in-house kontrakt med OK-Fonden vil medføre et mere vedvarende samarbejde mellem kommunen og OK-Fonden, hvorigennem bl.a. fælles udviklingsopgaver bedre kan gennemføres. Som væsentlig element i kontrakten indgår således også en fortsættelse af det hidtidige positive udviklingssamarbejde mellem kommunen og OK-Fonden, hvor parterne kan udveksle informationer og udviklingsideer og i fællesskab vælge aktiviteter og initiativer.
Desuden vil et mere vedvarende samarbejde i en in-houseløsning give tryghed hos beboerne, som kan være bekymrede for, at leverandøren og deres plejepersonale udskiftes ved et udbud. Endelig er der forbundet store transaktionsomkostninger ved jævnlige udbud, ligesom det ved de seneste udbud, herunder udbud af Dreyershus i 2007, ikke har vist sig større økonomisk potentiale ved at udbyde drift af plejecentre.
Driften af Dreyershus er ikke omfattet af udbudspligt, når der indgås in-house aftale om driften af centret. In-house betyder, at der indgås en aftale med en selvstændig juridisk enhed, men at kommunens indflydelse i og kontrol med enheden er af et sådant omfang, at det kan sidestilles med, at en afdeling eller enhed i kommunen (in-house) løste opgaven.
Kriterierne for in-house:
In-house-begrebet er skabt af retspraksis fra EU-Domstolen. I vejledning fra Konkurrencestyrelsen af 2. februar 2010 er de to overordnede kriterier, som skal være iagttaget ved en in-house aftale, angivet.
Disse kriterier kaldes virksomhedskriteriet og kontrolkriteriet.
Virksomhedskriteriet omhandler i kort form, at virksomheden hovedsageligt skal løse opgaver for kommunen.
Dette er iagttaget i kontrakten med OK-Fonden, idet der oprettes et koncernassocieret datterselskab - i form af den selvejende institution OK-Dreyershus - til at stå for driften af Dreyershus. Institutionens formål er alene at stå for driften af Dreyershus, og vedtægtsændringer skal godkendes af kommunen.
Kontrolkriteriet indebærer, at kommunen skal kontrollere institutionen på en måde, som svarer til kommunens kontrol med egne enheder. Kommunen kan dog ikke have bestemmende indflydelse i selskabet, da det vil være i strid med styrelseslovens § 2. Der er derfor ikke krav om en kontrol magen til den, som kommunen kan udøve i forhold til egne enheder, men kontrolmulighederne skal dog være reelle og samlet set begrænse institutionens frie (erhvervsmæssige og selskabsretlige) råderet.
Nedenfor gennemgås nogle af de elementer, der har betydning ved kontrolkriteriet, samt hvordan det er iagttaget ved den fremlagte kontrakt.
- Byrådet er eller har mulighed for at blive repræsenteret i bestyrelsen i den selvejende institution,
I vedtægterne for den selvejende institution OK-Dreyershus har kommunen mulighed for at udpege to medlemmer til bestyrelsen.
- hvilken kontrol og tilsyn kommunen fører med institutionens vedtægter og de udførte plejeopgaver,
Kommunen skal ifølge in-house kontrakten godkende vedtægtsændringer.
Dreyershus er omfattet af kommunens tilsyn med plejecentrene, ligesom kommunen skal modtage kopi af embedslægetilsynsrapporter. Dreyershus skal følge kommunens kvalitetsstandarder og retningslinjer for udførelse af pleje og lave en årlig ledelseserklæring til kommunen. Desuden er der etableret et samarbejdsforum, som løbende kan drøfte og påtale forhold på centret.
- hvilken bestemmelse kommunen har over budgettet og institutionens kommercielle dispositioner,
Dreyershus får stillet budget til rådighed svarende til kommunens egne plejecentre og er underlagt kommunens retningslinjer for budgetkontrol, økonomisk ledelsestilsyn og principper for økonomistyring. Dreyershus vil være omfattet af effektiviseringskrav på lige fod med kommunens centre. Kommunen kan desuden som led i tilsynet anmode om dokumentation for tilkøbsydelser på Dreyershus.
- om kommunen skal godkende ansættelse af forstander/leder.
Ifølge kontrakten skal kommunen godkende afskedigelse og ansættelse af leder af Dreyershus.
Der henvises i øvrigt til vedhæftede in-house kontrakt, idet tilføjes at bilag 4 og 7 er under udarbejdelse.
Økonomi:
I forbindelse med overgang til inhouse kontrakt den 1. juli 2016 vil den selvejende institution OK-Dreyershus få en afregning svarende til kommunens egne centre vedrørende pleje- og omsorgsopgaven.
Afregningen bestemmes af modulafregningen, som tager afsæt i tyngden af plejeopgaven ud fra beboerne på centret. Derudover modtager den selvejende institution OK-Dreyershus budget til øvrige udgifter, herunder administration, beklædning, IT og inventar. Dette budget er ligeledes fastsat med afsæt i kommunens tilsvarende udgifter i forbindelse med drift af plejecentre.
Samlet set vil udgiften til drift af Dreyershus i in-house-kontrakten være mindre end i dag. Med forbehold for ændringer i budgetdel, der vedrører plejen - som afhænger af de visiterede moduler - forventes en mindreudgift på knapt 1 mio. kr., idet udgiften reduceres fra årligt ca. 26 mio. kr. til ca. 25 mio. kr.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2015
Sagen sendes til høring i Ældrerådet med den tilføjelse,
Beslutning Seniorudvalget den 02-12-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Bilag
- In-house kontrakt.pol.pdf
- Bilag 1, Kvalitetsstandarder og opgavebeskrivelser 2015.pdf
- Bilag 2, Fælles indsatskatalog for sygeplejeindsatser.pdf
- Bilag 3, Personalepolitik.pdf
- Bilag 5, Visitation og Moduloversigt plejecentre.pdf
- Bilag 6, afregningsprincipper Dreyershus.pdf
- Bilag 8, Care Instruksfil.pdf
- bilag 9 - Informationssikkerhedspolitik og IT sikkerhedsregler.pdf
- Bilag 10, Tilsynspolitik 2015.pdf
Sagsnr.: 15/5485
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Ændringer i forhold til basisbudgettet fremgår af efterfølgende oplysninger. I noterne angives forslag til implementering.
Drift (serviceudgifter) i 1.000 kr. | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | Note |
Ældresagen husleje Sct. Jørgensgaard | 225 | 225 | 225 | 225 | 1 |
Pulje til indkøb af rickshaws | 90 | 90 | 0 | 0 | 2 |
Afledt drift af 10 plejecenterpladser i Chr.feld | 0 | 0 | 4.300 | 4.300 | 3 |
Yderligere it effektiviseringer, senior | -1.000 | -1.000 | -1.000 | -1.000 | 4 |
In-House kontrakt, Dreyershus | -400 | -800 | -800 | -800 | 5 |
Afledte effekter af ældremilliard | -1.000 | -1.000 | -1.000 | -1.000 | 6 |
Nødpladser, afledt drift | | 300 | 300 | 300 | 7 |
Anlæg i 1.000 kr. | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | Note |
10 plejecenterpladser i Christiansfeld | 397 | 805 | 0 | 0 | 8 |
10 plejecenterpladser i Christiansfeld Servicearealtilskud | | -400 | | | 8 |
Etablering af nødpladser | 1.300 | | | | 9 |
Note 1. Ældresagen husleje Sct. Jørgensgaard
Budgettet tilgår § 79 midlerne, hvorfra Ældresagen ydes et tilskud til dækning af huslejegifter til formål med aktiverende eller forebyggende sigte. Det nuværende tilskud på 18.000 kr. til husleje omlægges således, at Ældresagen samlet set modtager 75.000 kr. til driftsomkostninger til aktiviteter med aktiverende eller forebyggende sigte.
Note 2. Pulje til indkøb af rickshaws
Puljen anvendes til yderligere indkøb af rickshaws. Det forventes at kunne købes 3 rickshaws i 2016 og 3 rickshaws i 2017 inden for den afsatte pulje.
Det foreslås, at der foretages en fordeling af rickshawsene under hensyntagen til de erfaringer, der er opnået i forbindelse med de nuværende rickshaws (hvor fungerer de bedst og hvilke aktiviteter skal der udbydes i denne sammenhæng mv). Der tages i fordelingen hensyn til, at rickshawsene ikke kun er tilgængelige ved bynære plejecentre, men også i lokalområder, der ikke har et plejecenter. Det foreslås, at forvaltningen afdækker ønsker og muligheder.
Note 3. Afledt drift af 10 plejecenterpladser i Christiansfeld
Noten skal ses i sammenhæng med note 8 vedr. en udvidelse af Kongebrocentret i Christiansfeld med 10 boliger til primo 2018.
Note 4. Yderligere it effektiviseringer, senior
Der arbejdes med at sikre at IT-udviklingen med respekt for borgere og ansatte anvendes bedst muligt på velfærdsområderne. I budget 2016 er der i alt et effektiviseringsmål på 2,0 mio. kr. hertil.
Erfaringer fra plejecenterområdet viser at 2-1 forflytning skaber værdi for både borgere og medarbejdere og det forventes, at 2-1 forflytning i hjemmeplejen kan skabe en lignende værdi.
Det foreslås derfor, at der igangsættes et pilotprojekt i forhold til at anvende 2-1 forflytning hos borgere i eget hjem, der er visiteret til hjemmepleje.
Projektet har til formål at afprøve 2-1 forflytning hos 12 borgere i eget hjem, som allerede har loftlift installeret. Målet er at undersøge, om det er muligt at implementere 2-1 forflytning hos borgere i eget hjem. Det langsigtede mål er at have 2-1 forflytning i drift hos 35 borgere ved udgangen af 2018.
Hver hjemmeplejegruppe skal som udgangspunkt levere én borger. Dermed kommer der 9 borgere fra den kommunale hjemmepleje og 3 borgere fra de private leverandører.
Afprøvning af 2-1 forflytning hos borgere i eget hjem kan påbegyndes i starten af 2. kvartal 2016 og løber året ud.
Hvis projektet giver et positivt resultat, kan 2-1 forflytning overgå til almindelig drift. I så fald forventes det, at 2-1 forflytning vil være i drift hos 35 borgere ved udgangen af 2018.
Det skønnede effektiviseringspotentiale herved er opgjort til:
| 2016 | 2017 | 2018 |
Mindreudgift bestillerbudgettet | 230 | 775 | 1.360 |
Merudgift til hjælpemidler | | 72 | 126 |
Netto effektivisering | 230 | 703 | 1.234 |
Herudover afsøges øvrige muligheder og der vil i løbet af 1. kvartal 2016 blive fremsat forslag til mere konkret realisering.
Note 5. In-House kontrakt Dreyershus
Beløbet kan realiseres ved indgåelse af ny In-house kontrakt Dreyershus, jf sag 12/8520.
Note 6. Afledte effekter af ældremilliard
Besparelsen forventes at kunne finansieres af de afledte gevinster ved de indsatser ældremilliarden giver mulighed for kombineret med eventuelle indsatser afledt af finansloven. Indsatserne følges tæt, hvorefter udmøntning vil ske.
Note 7. Nødpladser, afledt drift
Noten skal ses i sammenhæng med note 9.
Det foreslås, at der etableres 1 aflastningsplads, der ligger i tilknytning til eksisterende drift. Såfremt der etableres en aflastningsplads i en ældrebolig i nær tilknytning til et plejecenter, vil det være muligt at opretholde en plads fra 1. juli 2016 og året ud.
Note 8. 10 Plejecenterpladser i Christiansfeld
Som et led i Kolding Kommunes fysiske udviklingsplan for seniorområdet udvides Kongebrocentret i Christiansfeld med 10 boliger til primo 2018. Byggeperiode: 2016-2017.
Ansøgning om anlægsbevilling samt ansøgning om godkendelse af skema A vil blive optaget som særskilt sag på et senere møde.
Note 9. Etablering af nødpladser
Noten skal ses i sammenhæng med note 7.
Såfremt der etableres 1 aflastningsplads i en ældrebolig i nær tilknytning til et plejecenter, skønnes anlægsudgifterne forbundet hermed at udgøre omkring 0,1 mio. kr.
Sagsnr.: 15/16267
Resumé
Seniorudvalgsmedlem Birgitte Kragh foreslår, ved E-mail af 23. september 2015, at der igangsættes et projekt ”Et ældreliv i lyd og billeder” på kommunens plejecentre.
Projektet bygger på, at ældre menneskers trivsel og livskvalitet forbedres når de genopfrisker minder fra ”de gamle dage”. Et af midlerne kan være billeder fra det liv man har levet, fra barndom over ungdom til familieliv, arbejdsliv, fritidsinteresser m.v.
Der er hentet inspiration på verdensudstillingen i Milano, hvor mange af udstillingerne var bygget op omkring digitale billeder med tilhørende lyd, på lærreder eller på vægge. På tilsvarende måde vil der ved hjælp af digitale projektorer m.m. kunne gengives billeder med tilhørende lyd, på plejecentrenes vægge i gange og i fællesarealer.
De ældre involveres i projektet ved bl.a. at udvælge billeder, lyd og musik. De digitale medier gør projektet mobilt og fleksibelt, så billede- og lydindhold kan variere i forhold til eksempelvis beboersammensætning og årstidernes skiften.
Projektet er også tænkt som en mulighed for, at generationer kan berige hinanden. Derfor vil det være oplagt at involvere folkeskolen(mediekundskab), musikskolen(mgk) og øvrige uddannelsesinstitutioner i projektets tilblivelse og udvikling. Projektet tænkes gennemført i tæt samarbejde med, eller i forlængelse af projekterne: ”livshistorier” og ”erindringskasser”.
Udgifterne til projektet vurderes at være meget begrænsede, da kommunen i forvejen råder over det nødvendige digitale udstyr. Økonomien er derfor udgiftsneutralt indenfor seniorudvalgets budget.
Tilføjelse til resumé
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Nyt forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Beslutning Seniorudvalget den 07-10-2015
Beslutning Seniorudvalget den 04-11-2015
Bilag
Sagsnr.: 15/17685
Resumé
Udvalget træffer for hvert regnskabsår beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal holdes.
Fastlæggelse af mødeplan har til formål at lette udvalgsmedlemmernes arbejdstilrettelæggelse og koordinering med arbejdet i Byrådet.
Udvalgets mødeplan kan af ethvert medlem af udvalget indbringes for Byrådet til stillingtagen. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke af et flertal i udvalget fastsættes en mødeplan, der er uhensigtsmæssig for et mindretal af udvalgsmedlemmerne.
I praksis fastlægges mødeplan for udvalgets ordinære møder i udvalgets forretningsorden, der tillige indeholder bestemmelse om indkaldelse af ekstraordinære udvalgsmøder.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Bilag
Sagsnr.: 15/8847
Resumé
Senior- og socialdirektøren giver på mødet en orientering om udvalgt nyt fra seniorområdet.
- Evaluering af seniortræf
- Danmarks Sundhedskort, nu opdateret med projekter fra Kolding Kommune http://www.kl.dk/Aktuelle-temaer/Det-nare-sundhedsvasen/Kommunale-eksempler/
- Klippekortordning
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsnr.: 14/8036
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter
- Indvielse af Kongsbjerghjemmets sanse/stillerum den 5. november 2015.
- Midtgårdens 25 års jubilæum den 19. november 2015.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.