Dagsorden eller referat

Byrådet vedtog d. 26. januar 2021 Strategien for Udfordrede Boligområder ”Fra Ghetto til Get-to”. Strategien udfolder sig i fremtidsspor, og det er her, handlingerne ligger. Et af fremtidssporene er Kultur, der også er nært knyttet til fremtidssporet et aktivt fritidsliv. Begge områder skaber trivsel og giver mulighed for udvikling og nye fællesskaber. I de udfordrede boligområder indgår fremtidssporene i et samspil med den fysiske omdannelse med det formål at åbne områderne mod resten af byen og at trække både gæster og nye beboere ind i områderne.

Fremtidssporet Kultur er allerede i gang med de første handlinger: en række samarbejdsparter i Kolding Kommune har netop indsendt en ansøgning til Kulturministeriets pulje til kunst og kultur i udsatte boligområder. Ansøgningen ”Sammen skaber vi vores kvarter” er udarbejdet af en række kulturinstitutioner, skoler, ungdomsskole og boligsociale aktører i fællesskab. Projektet er målrettet Skovvejen/Skovparken, da puljen er forbeholdt udsatte boligområder, men Munkebo er tænkt med i projektet, hvor det har været muligt.

Baggrunden for ansøgningen er bl.a. en årrække af erfaringer med at bruge kultur som greb i det sociale og boligsociale arbejde. Erfaringerne stammer fra såvel tidligere som nuværende aktiviteter og projekter.

På mødet fremlægges en række af disse erfaringer og de fælles visioner for ansøgningen ”Sammen skaber vi vores kvarter”. Kolding Kommunes kulturchef vil sammen med en række praksiseksperter og samarbejdspartnere fra bl.a. skole, ungdomsskole og sociale projekter lægge op til debat om mulige fælles handlinger og perspektiver, der kan understøtte strategien.

Monitoreringen af de udsatte boligområder viser, at de udsatte boligområder har klaret sig bedre igennem coronakrisen end resten af kommunen. Ledigheden i områderne steg ligesom i resten af kommunen i foråret, men var i januar 2021 enten på samme niveau eller lavere end niveauet lige inden coronakrisen.

Udvalget for Udfordrede Boligområder besluttede d. 20. juni 2019 at følge de udsatte boligområder i Kolding Kommune samt øvrige almene boligområder med mere end 1.000

beboere. Desuden er monitoreringen udvidet til også at omfatte de to mindre boligområder, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen følger udover Skovvejen/Skovparken og Munkebo.

Beskæftigelsesindsatsen er central i arbejdet med de udfordrede boligområder, da det direkte påvirker to af regeringens ghettokriterier, nemlig ’andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse’ og ’beboernes gennemsnitlige indkomst’. Beskæftigelsesindsatsen kan også på længere sigt være et middel til indirekte at påvirke de to andre ghettokriterier ved at mindske både andelen af dømte og andelen, som udelukkende har folkeskolen som højeste uddannelse. 

Derfor er der arbejdet målrettet på at nedbringe andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de udfordrede boligområder. Som led i monitoreringen er der fastsat en ambition om at få andelen uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse ned på 35 % svarende til gennemsnittet på tværs af Kolding Kommunes almene boligområder (2019-tal). Det målrettede arbejde har givet resultater, og hverken Skovvejen/Skovparken eller Munkebo opfylder ghettokriteriet for andelen uden for arbejdsmarkedet jf. ghettolisten fra d. 1. december 2020. Munkebo er netop på den baggrund helt kommet af regeringens ghettoliste i 2020. Der er fokus på at fortsætte arbejdet for at forebygge, at Munkebo igen kommer på ghettolisten.

På mødet præsenteres udvalget via et oplæg for de opdaterede tal for beskæftigelsesområdet for de fem områder.

Udvalget for Udfordrede Boligområder har stor opmærksomhed på at undgå vandsengseffekt, når Munkebo og Skovvejen/Skovparken omdannes jf. kravene i parallelsamfundspakken. Konkret ligger opmærksomheden på at undgå, at genhusningen og den øvrige fraflytning fra områderne under den fysiske omdannelse med nedbringelsen af andelen af almene familieboliger ikke skaber nye kvarterer i Kolding by med en ophobning af beboergrupper, der opfylder ghettokriterierne.

Målet med omdannelsen er en blandet by, dvs. med blandet bebyggelse og blandede beboergrupper. Det mål er udvalget opmærksom på, og det er på den baggrund, monitoreringen af de udfordrede boligområder blev iværksat. I arbejdet med genhusningen, hvor de tre boligorganisationer og Kolding Kommune samarbejder om opgaven, er målet om den blandede by også i fokus.

En vigtig faktor for at nå målet er den øvrige almene boligmasse i Kolding by, for det er i disse boliger, der vil kunne tilbydes genhusning. En del af udfordringen er at finde boliger, der både størrelsesmæssigt og økonomisk matcher behovene hos de beboere, der skal genhuses fra Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Yderligere skal der være ledige boliger at tilbyde.

Renoveringer af boligmassen påvirker huslejeniveauet. Samtidig er renoveringer også et værktøj til dels at sikre attraktive boliger, dels at undgå at en billig, nedslidt boligmasse tiltrækker grupper af beboere med bl.a. økonomiske udfordringer. Renoveringsprojekter af almene boliger i Kolding by har derfor en relevans som et ekstra perspektiv på opgaven med både omdannelse og genhusning.

På mødet fortæller byggechef fra Bovia, Niels Klausen og bygge- og udviklingschef fra Alfabo, Stefan Vestergaard om de andre renoveringsprojekter, boligorganisationerne har i gang i de almene boligområder.

Kolding Kommunes Byråd afholdt d. 23. februar 2021 byrådsseminar om de udfordrede boligområder. Repræsentanter fra boligorganisationerne fra de udfordrede boligområder deltog i mødet.

Byrådsseminaret gav en status for arbejdet i de udfordrede boligområder, både den fysiske omdannelse, organiseringen og prioriteringen af opgaver knyttet til områderne i Kolding Kommune og den nye strategi for de udfordrede boligområder ”Fra ghetto til get-to”.

Deltagerne fik herefter indblik i arbejdet med kriminalitetsforebyggelse og tryghed i områderne, og blev så i blandede grupper introduceret til følgende emner:

• Den fysiske omdannelse, infrastruktur
• Beskæftigelse og unge
• Den fysiske omdannelse, multihus
• Kultur og fritid.

Efter helt korte oplæg om hvert emne gav grupperne respons på oplæggene om, hvilke elementer, der var gode nok, spørgsmål til uddybning og supplerende forslag. Inputtene fra grupperne opsummeres nedenfor.

Den fysiske omdannelse, infrastruktur

Gruppernes opmærksom på infrastrukturen som en del af den fysiske omdannelse lagde fokus på:

• Opholds- og oplevelsesrum, destinationer, måske bringe designtænkningen i anvendelse, sammenhæng mellem infrastruktur og destinationer i områderne
• Kobling af destinationer, liv og bevægelse med det levede liv i områderne, herunder behovet for stilleveje
• Det økonomiske aspekt, herunder at ændret infrastruktur er en del af forudsætningen for salg af arealer til private investorer
• Begge områders boligorganisationer påpegede, at infrastruktur med el-standere er et vigtigt element
• Stolthed over at bo i området kan være med til at forandre ”synet” på området. Kan bæredygtighedsstrategien bidrage hertil?
• Forbindelse til det omkringliggende – for Munkebo til den lokale skole og beboelsesområdet omkring Munkebo, for Skovvejen og Skovparken til den nærliggende skov. Stisystemer kan bidrage til en bedre kobling end i dag. Kan der søges fonde til stiprojekter?

Beskæftigelse og unge

Gruppernes input om beskæftigelse og unge omhandlede særligt:

• Tværgående samarbejde – særligt i forhold til de unge er det centralt med et stærkt tværgående samarbejde mellem socialområdet og Ungecentret omkring gruppen af unge, der er i risiko for ikke at få en uddannelse pga. udfordringer i deres liv
• Borgerens Centrum og den individuelle indsats – alle mennesker er forskellige, og med den håndholdte indsats kan man sikre, at mennesker får præcis den hjælp, de har brug for. Vi skal have fokus på Borgerens Centrum
• Tænke anderledes job og socialøkonomi – denne gruppe af borgere har andre behov, og derfor skal der også tænkes andre job. Bring mere socialøkonomi ind i området
• Støtte op om virksomhederne – vi skal også have fokus på, hvordan vi bedst muligt hjælper virksomhederne til at tage imod de ”skæve” borgere. Hvordan bruger vi mønstervirksomhederne som ambassadører over for andre virksomheder?
• Ting tager tid – anerkende at der er søsat rigtig mange gode initiativer, som nu skal have tid til at virke.

Den fysiske omdannelse, multihus

Efter oplæg om et multihus i Skovvejen/Skovparken gav grupperne input centreret om følgende pointer:

• Erfaringerne fra andre områder i kommunen viser, at en destination som et multihus kan gøre en forskel

• Opmærksomhed på at et multihus ikke kun skal være for områdets beboere. Der skal være aktiviteter, der taler ud over området og trækker andre målgrupper ind i området. Multihuset skal være en destination
• Det skal trykprøves, om der er reel efterspørgsel. Det skal afdækkes, hvem der er interessenter for huset
• Forandringshorisonten er lang, og vi skal ændre områdefortællingen. Timing er væsentlig – det strategiske åbningsgreb kunne være multihuset
• Blandingsformer er interessante – både ejerformer og tilbud. Vi skal ikke lave en kopi af noget, vi har fra andre steder, vi skal skabe noget særligt for og fra området
• Arbejdspladser til området vil gøre, at flere får deres ”gang” i området. Kunne der flyttes kommunale aktiviteter ind i området?

Kultur og fritid

Oplæggene om kultur og fritid gav følgende feedback fra grupperne:

• Fokus på at få defineret målgrupperne for indsatsen – vil man f.eks. have flere lokale børn til at gå til fodbold, eller er det vigtigere at få rekrutteret lokale trænere? Hvor skal indsatsen sættes ind? Opmærksomhed på at målgruppen i områderne vil ændres – der skal tænkes bredere, og foreningslivet i områderne skal fremtidssikres.
• Helt afgørende at der er ildsjæle og stor frivillighed i områderne. De gode erfaringer skal bringes i anvendelse i områderne. Det kræver tålmodighed, der skal ydes fødselshjælp med det mål at kunne slippe tøjlerne
• Involvering af de velfungerende klubber – en satellitindsats måske
• Fra boligorganisationerne i Skovvejen og Skovparken: stor opmærksomhed på at de destinationer, der laves skal være de rigtige, bæredygtige destinationer, som efterspørges, og som reelt vil kunne gøre en forskel for at trække folk ind i områderne.

Den videre proces

Inputtene fra grupperne på byrådsseminaret indgår i oplægget, når strategien ”Fra ghetto til get-to” sendes til orientering i fagudvalgene i Kolding Kommune.

På mødet drøfter Udvalget for Udfordrede Boligområder inputtene og pointerne fra byrådsseminaret.