Dagsorden eller referat

Det tidligere Plan-, Bolig- og Miljøudvalg vedtog i juni 2020, at forvaltningen skulle udarbejde en biodiversitetsstrategi, som skulle sætte mål, rammer og indsatser for, hvordan vi sikrer, at tilbagegangen i biodiversitet og tabet af arter bremses i videst mulig udstrækning i Kolding kommune og derved sikrer en rig og varieret natur for eftertiden. Forvaltningen udarbejdede derfor et udkast til en biodiversitetsstrategi, som det daværende udvalg vedtog at sende i offentlig høring, samtidig med at udvalget vedtog at fremsætte et ændringsforslag til realisering af strategiens mål og indsatser.

Da ændringsforslaget til strategiens indsatser ikke blev vedtaget i forbindelse med budget 2022, vedtog det tidligere Plan-, Bolig og Miljøudvalg i september 2021 at tilrette strategien på baggrund af indkomne høringssvar og oversende strategien til endelig godkendelse i det nye byråd sammen med fremsættelse af et nyt ændringsforslag til budget 2023.

Vores natur bliver fattigere

Begrebet ”biodiversitet” omfatter naturens mangfoldighed og variation af arter, økosy­stemer og genetik.

Et stadigt stigende antal arter er i tilbagegang, fordi deres levesteder forringes og forsvinder. FN's naturpanel skriver således i sin rapport fra maj 2019, at vi er i gang med den 6. masseudryddelse af dyre- og plantearter gennem tiderne, og at 1 mio. arter er truet af udryddelse.

Også i Kolding kommune er der tab af arter og tilbagegang for naturens mangfoldighed: I løbet af de sidste 10 år er løgfrøen uddød fra kommunen, løvfrøens bestande er gået markant tilbage, og de sjældne sommerfugle i Svanemosen - bølleblåfugl, moseperlemorsommerfugl og moserandøje – er i risiko for at miste deres levested, som forringes på grund af udtørring.

Hvorfor forsvinder arterne?

Årsagerne til at arterne forsvinder så hurtigt er først og fremmest, at:

De steder, hvor de lever, forsvinder eller forringes.

Naturområderne er for små og for spredte til, at arterne kan opretholde deres bestande.

De naturlige processer som afgræsning og stormfald mv. mangler i naturområderne, og nogle steder er der også påvirkning fra dræning eller tilførsel af næringsstoffer eller miljøfarlige stoffer.

Hvis vi vil bevare biodiversiteten, handler det først og fremmest om at bevare det uerstat­telige – de eksisterende gode naturlokaliteter og de sjældne arters levesteder. Hvis først de sjældne arter forsvinder, kommer de ikke tilba­ge. Ved at sikre de mest sårbare arters leve­steder og livsvilkår, sikrer vi også levesteder for mange andre arter.

Biodiversitetsstrategi for Kolding kommune - vision og indsatsområder

Biodiversitetsstrategien er en overordnet strategi, som favner bredt ved at omfatte al natur og alle arter i kommunen – både den natur, der er beskyttet ved lov (som enge, moser, overdrev, heder, søer og en række vandløb) og andre naturområder som skovene og havet (Kolding Fjord og Lillebælt, dvs. området for Naturpark Lillebælt).

Strategien har som vision, at vi vil standse tabet af biodiversitet i Kolding kommune. Vi vil vende biodiversitetstabet til biodiversitetsfremgang, og vi vil sikre de vigtigste levesteder mod ødelæggelse og forringelse – også på langt sigt. Visionen har afsæt i kommunens bæredygtighedsstrategi, som danner rammen for biodiversitetsstrategien.

For at indfri visionen har forvaltningen foreslået nedenstående indsatsområder, hvor Kolding Kommune vil:

• Bevare det uerstattelige – ved sikring af de vigtigste levesteder først (brandmandens lov)
• Give naturen mere plads
• Sikre naturlige processer og forhold i naturområderne
• Øge forståelsen for og engagementet i biodiversitet ved formidling og inspiration

De bærende principper for strategien er frivillighed og princippet om ”brandmandens lov”.

Brandmandens lov – sikring af eksisterende, værdifulde levesteder

Mange sjældne arter og levesteder er under hastig tilbagegang. Hvis vi skal standse tabet af biodiversitet, er det derfor nødvendigt at prioritere indsatsen.

Strategien bygger på brandmandens lov: For at nå kommunens mål om at bevare biodiversiteten, er det helt afgørende, at vi sikrer de truede arters levesteder mod forringelse. Levestederne for disse arter er uerstattelige. Hvis vi ikke passer på levestederne, forsvinder arterne. Derfor skal vi bevare de eksisterende, værdifulde levesteder og arbejde for at de bliver mere robuste.

Brandmandens lov:

1. Bevar det endnu uskadte (eksiste­rende, værdifulde levesteder)

2. Beskyt de værdifulde levesteder mod skadelige påvirkninger (for ek­sempel randpåvirkninger)

3. Genopret og udvid forringede naturområder

4. Etabler nye naturområder i sam­menhæng med eksisterende

I strategiens indsatsområde ”Bevar det uerstattelige” opstilles en række mål for, hvordan kommunen kan få et bedre overblik over, hvor de eksisterende, værdifulde levesteder for de sjældne arter er. Der opstilles desuden mål for bevaringen af disse samt mål for, hvordan denne indsats skal prioriteres.

Faktaboks, eksempel:

Et eksempel på en indsats efter ”Brandmandens lov” er kommunens arbejde med naturarealerne på Skamlingsbanken. Nogle af arealerne rundt om Højskamling rummer en meget høj naturværdi, da de aldrig har været under plov og jordbunden derfor er intakt og næringsfattig. Det giver de hjemmehørende arter gode betingelser. Her er der indgået aftaler med de private lodsejere og med dyreholdere, som sikrer, at arealerne holdes lysåbne ved afgræsning. De konkrete naturværdier på arealerne knytter sig nemlig primært til den lysåbne natur - derfor er nogle af arealerne også blevet ryddet for opvækst af træer og buske. Endelig har kommunen ved opkøb af tilstødende arealer sikret plads og sammenhæng, der beskytter de eksisterende værdifulde arealer mod påvirkning og gør, at de sjældne planter og dyr i området får bedre betingelser for at kunne opretholde robuste bestande. Området er velbesøgt og de mange stier gør det nemt for de besøgende at færdes i området. Både indsatsen for naturbevaring og de særlige naturværdier formidles til de besøgende.

Kerneområder for biodiversitet

De levesteder, som huser de fleste og mest truede arter i kommunen, er overvejende koncentreret i større, sammenhængende områder, som har ligget mere eller mindre upåvirket hen og hvor der er en stor variation af forskellige levesteder. Biodiversitetsstrategien identificerer - på baggrund af data om fund af truede arter i kommunen - disse områder som kerneområder for biodiversitet. I kerneområderne for biodiversitet prioriteres bevaringen af værdifulde levesteder i særlig grad.

Næst efter tab af levesteder er manglen på plads en af de største trusler mod biodiversiteten. Potentialet ved at give naturen mere plads er dog ikke lige stort alle steder. I en biodiversitetsmæssig kontekst er det særligt vigtigt, at sikre naturen plads og sammenhæng omkring de eksisterende, værdifulde levesteder. På den måde har vi størst chance for at bevare artsrigdommen her på langt sigt.

I biodiversitetsstrategiens indsatsområde ”Giv naturen mere plads” opstilles mål om, at kommunen vil arbejde for at øge arealet med natur, og skabe, forbedre og fastholde sammenhængen imellem levestederne inden for kommunens kerneområder for biodiversitet.

Kerneområderne er vist på nedenstående kort.

Kortet er baseret på data fra Danmarks Miljøportal, naturbasen.dk, svampeatlas.dk samt kommunale flora-registreringer. Fund af rødlistede arter er markeret med gennemsigtige, røde prikker. Jo kraftigere rød, des flere og des mere sjældne arter er der fundet. Vandløb med kraftig blå farve markerer de vandløb, som har højest naturværdi. Kerneområder for biodiversitet er markeret med røde ellipser.

Kerneområderne er generelt rige på god natur og rummer, ud over de sjældne arter, også en stor variation af de mere almindelige arter. Hvis kommunen yder en indsats for at sikre de sjældne arter i disse områder, gavner det samtidigt en stor mængde andre arter i området.

Formidling og dialog er vigtigt

For at sikre bevarelse af de vigtigste levesteder, er det afgørende, at de lodsejere, som ejer den gode natur i dag, har kendskab til de sjældne arter, som lever på deres ejendom og viden om, hvad der skal til for at bevare dem. Biodiversitetsstrategiens indsatsområde ”Øge forståelsen for og engagement i biodiversitet” har som mål, at kommunen vil kontakte de lodsejere, som har arealer med værdifulde levesteder i lysåben natur, vandløb og skove.

Derudover sætter strategien mål for, hvordan kommunen generelt vil gøre naturen mere nærværende for borgerne og øge forståelsen for biodiversiteten.

Evaluering

I forbindelse med høringsprocessen og den efterfølgende politiske behandling af biodiversitetsstrategien sidste år blev det besluttet, at der skulle tilføjes et evalueringsafsnit til strategien. Evalueringen skal offentliggøres, og formålet er løbende at følge op på strategiens mål og indsatser. Der er derfor tilføjet et afsnit om evaluering til strategien, hvori det konkretiseres hvilke data, der skal offentliggøres, så det bliver muligt for borgere og politikere at følge med i, hvordan det går med opfyldelsen af biodiversitetsstrategiens mål. Den årlige sammenstilling af data bliver samtidig et arbejdsredskab til prioritering for forvaltningen.

Projektkatalog

Forvaltningen har sidst i strategien udarbejdet en række konkrete projektforslag, som er beskrevet overordnet. Det er forslag til tiltag, som vil kunne styrke kommunens indsats for at bevare biodiversiteten, med særligt fokus på kerneområderne for biodiversitet.

Økonomi til realisering af strategiens handlinger og projektkatalog

Biodiversitetsstrategiens mål er foreslået opdelt i kortsigtede og langsigtede mål. Med den nuværende økonomiske ramme til indsatsen for bevaring af biodiversitet vil det dog ikke være muligt at nå de foreslåede mål - hverken de kortsigtede eller de langsigtede. Kommunen vil ligeledes ikke have mulighed for egenfinansiering til de projektforslag, der er beskrevet i projektkataloget.

Hvis visionen om at standse tabet af biodiversitet i Kolding kommune skal løftes, forudsætter det således, at der tilføres midler til området. For hvis udviklingen skal vendes, kræver det en væsentlig større indsats end i dag.

Etablering af en kommunal naturpulje til indsatsen med at standse tabet af biodiversitet

Det foreslås, at der afsættes en pulje på 2,5 mio. kr. årligt til arbejdet med at realisere strategiernes visioner og mål. Puljen skal bl.a. anvendes til opkøb af arealer eller dyrkningsrettigheder, egenfinansiering til realisering af projekter i projektkataloget, ressourcer til dialog og samarbejde med de lodsejere, der ejer den gode natur, samt til tiltag, der øger forståelsen for og engagementet for bedre og mere natur blandt kommunens borgere.

I kerneområderne kan det i nogle områder være muligt at udlægge arealer til ny natur, hvor den mere ekstensive arealanvendelse samtidig bidrager til beskyttelse af kommunens vigtige drikkevandsressourcer, reducerer udledningen af CO2 fra lavbundsjord, eller bidrager til nye rekreative muligheder. Til sådanne synergiprojekter vil det være muligt at søge ekstern finansiering fra fonde, statslige puljer m.m.

(Ved budgetforhandlinger i marts 2021 blev der bevilliget økonomi til en medarbejder, der skal arbejde med beskyttelse af kommunens vigtigste drikkevandsressourcer gennem omlægning af landbrugsjord til skov og natur. Det betyder, at forvaltningen har mandskabsressourcen til at løfte enkelte af de projektforslag, hvor der er sammenfald af grundvandsinteresser og naturinteresser, men ikke til de indsatser, der skal ske i områder, hvor der ikke er grundvandsinteresser.)

Det vil ikke være muligt for forvaltningen at realisere strategiens konkrete mål, medmindre ændringsforslaget bliver fremmet. Hvis udvalget ønsker at beholde den nuværende økonomiske ramme, kan udkastet til biodiversitetsstrategien tilpasses, så målene bliver mindre konkrete og ikke tidsfaste. Dermed vil strategien stadig kunne være retningsvisende for forvaltningens arbejde med at standse tabet af biodiversitet inden for den ressource, som er til rådighed. Kommunen vil dog ikke kunne løfte målet om at standse tabet af biodiversitet.

Udkast til biodiversitetsstrategi med tilhørende handleplaner og projektkatalog er vedlagt som bilag 1 og ændringsforslaget er vedlagt som bilag 2.

Biodiversitetsstrategien påtænkes fremlagt med eventuelle ændringsforslag på et kommende udvalgsmøde.

Tilføjelse til sagsfremstilling

Centralforvaltningens bemærkninger

Der er rift om arealerne i det åbne land i forhold til at imødekomme ønsker om klimasikring gennem opmagasinering af vand, reduktion af næringsstoffer til havmiljøet gennem etablering af vådområder, sikring af ren drikkevandsforsyning, binding af CO2, mere skov samt genskabelse og sikring af naturværdier.

Der er mange forskellige ordninger til at fremme de politiske mål. Ordningerne tænker dog sjældent på tværs af formål. Der er krav, som skal være opfyldt for at kunne komme i betragtning til de enkelte ordninger. Ud over finansiering er en forudsætning for realisering endvidere, at lodsejerne til jorden er indstillet på at gå med i projektet gennem accept af kompensationsordningen eller salg af arealet.

Der er politisk blevet afsat ressourcer til netop at tænke på tværs af formål med særlig fokus på sikring af drikkevand, natur og klima. Formålet er at identificere en række mulige projekter samt veje til realisering og på den baggrund udvikle konkrete projektforslag.

På mødet vil der blive givet en status for dette arbejde.

BNBO omkring Aller Vandværks vandforsyningsboringer

Som følge af den statslige Pesticidstrategi 2017-21 blev der den 11. januar 2019 vedtaget en tillægsaftale, der blandt andet pålægger kommunerne at gennemgå alle BNBO’er inden udgangen af 2022. Dette med henblik på at vurdere behovet for yderligere indsats for at reducere risikoen for forurening med sprøjtemidler fra erhvervsmæssig anvendelse i BNBO’er.

Aftalen er siden blevet indarbejdet i vandforsyningsloven med hensyn til kommunernes pligt til risikovurdering af alle almene vandværkers BNBO’er og præciseret i bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning.

Aller Vandværk har tre boringer i drift, hvor deres BNBO’er (boringsnære beskyttelsesområder) er beregnede og udpegede af Miljøstyrelsen.

Aller Vandværk har en indvindingstilladelse på 130.000 m3 årligt, og indvindingen er fordelt ligeligt mellem tre boringer. To af indvindingsboringerne ligger i Aller med BNBO, der går ind over arealer, der dyrkes konventionelt med anvendelse af pesticider. Vandværkets tredje boring ligger i Torning, hvor BNBO-arealet går ind over en biodynamisk dyrket mark uden brug af pesticider.

Vurdering

Kolding Kommune har lavet en samlet risikovurdering af alle udpegede BNBO’er i kommunen. Heraf fremgår det, at de to BNBO’er til Aller Vandværk, hvor der anvendes pesticider, er sårbare.

Der er ca. 15-30 meter moræneler over indvindingsmagasinet. Boringerne ligger i et morænelandskab fra sidste istid og er beliggende mellem to tunneldale, så området kan forventes at være påvirket af isens tryk og derfor opsprækket og dermed mere sårbart end tykkelsen umiddelbart angiver.

Vandet fra boringerne er ret ungt (50 % er under 50 år). Området er primært udlagt til landbrug.

Der er tidligere fundet pesticidrester i en af vandværkets boringer, som ligger syd for kildepladsen med de to aktuelle boringer i Aller. Boringen er ikke længere i drift.

By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at erhvervsmæssig brug af pesticider inden for BNBO vil kunne påvirke grundvandskvaliteten ved Aller Vandværk i negativ retning. Derfor vurderer forvaltningen, at den del af matr.nr. 4 og 212, Aller Ejerlav, Aller, som ligger inden for BNBO, bør pålægges krav om pesticidfri drift. Dette vil samtidig sikre, at vandværket kan leve op til kravene om beskyttelse af de dyrkede boringsnære områder.

Sagen har tidligere været forelagt politisk, men arealet med krav om pesticidfri dyrkning var baseret på en forventning om at kunne rørlægge en vandløbsstrækning. Spørgsmålet om rørlægning har været behandlet i Plan- Bolig og Miljøudvalget den 1. december 2021, og udvalget valgte at fastholde den administrative afgørelse om ikke at rørlægge den pågældende vandløbsstrækning. Der er derfor udarbejdet et nyt kortgrundlag med det nye areal, hvor der vil være krav om pesticidfri dyrkning.

Private boligejendomme inden for BNBO

Ud over de dyrkede arealer ligger der tre private boliggrunde med haver inden for det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO).

Anvendelse af pesticider i disse haver vil udgøre samme risiko som på de dyrkede arealer. Der er imidlertid ikke et tilsvarende lovgrundlag for at udstede forbud mod anvendelse af pesticider i private haver. Forvaltningen vil derfor tage kontakt til ejerne af de pågældende ejendomme og forsøge at sikre en frivillig aftale om at undgå pesticidanvendelse.

Oversigtskort over to af Aller Vandværks vandværksboringer beliggende på matr.nr. 4 og 212, Aller Ejerlav, Aller