Dagsorden eller referat

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2021 er udarbejdet på baggrund af opgørelser fra de politiske udvalg. For serviceudgifter medrører budgetopfølgningen en reduktion på -76,924 mio. kr. i 2021 Der overføres 2,081 mio. kr. fra 2021 til 2022 primært på grund af forsinkelse af projektet vedrørende Marina City. Opfølgningen har medført følgende behov for ændringer i bevillinger:

Nedenfor ses en oversigt over de 2 bevillingsnoter fra budget 2016, der ikke var afsluttet ved sidste opfølgning i 2020:

Nedenfor ses en oversigt over den bevillingsnote fra budget 2018, der ikke var afsluttet ved sidste opfølgning i 2020:

Nedenfor ses en oversigt over den bevillingsnote fra budget 2020, der ikke var afsluttet ved sidste opfølgning i 2020:

Nedenfor ses en oversigt over alle 9 bevillingsnoter for 2021:

Selve notens tekst samt forvaltningens bemærkninger kan læses i bilaget ”Status på bevillingsnoterne fra 2016” og de 4 bilag, som er en udskrift fra Kolding.dk.”

Der sker en løbende ajourføring af bevillingsnoterne for 2018, 2020 og 2021 på Kolding.dk (kolding.dk/om-kommunen/okonomi).

I de sidste 8 år har frivillige grupper og bestyrelsen for Lunderskov Hallen arbejdet med projektet ”Lunderskov Multicenter”. Der har været mange ideer på bordet omkring udformning, indretning og anvendelse, men hele vejen igennem har visionen været den samme, nemlig at skabe et samlingspunkt, for alle borgere i alle aldre, indeholdende

idræt, kultur, sociale sammenkomster, underholdning m.m.

I løbet af den tid, der er gået siden projektet første gang blev lagt frem, har det vist sig mest hensigtsmæssigt at fortsætte med en etapeopdelt tilgang til projektet.

I 2019 blev styringen af projektet lagt ind under bestyrelsen i Lunderskov Hallen, som sidenhen har arbejdet videre med bl.a. at få finansieringen på plads for et etape-opdelt projekt.

Første etape består i at opføre en fysisk sammenbygning af Lunderskov Hallen og Multihuset (det gamle rådhus) som vil åbne for projektets potentialer. Projektet skal sammenbinde de to eksisterende bygninger med en tilbygning, der fremstår åben og imødekommende.

• Sammenbygningen skal være centrets hjerte med hovedindgang og mødested for brugerne.
• Sammenbygningen skal indeholde et centralt cafeområde og åbne sig op ud mod centrets to bygninger.
• Sammenbygningen er nøglen og drivkraften til, at der kan skabes endnu mere liv og aktivitet i Multihuset og Lunderskovhallen.
• Sammenbygningen vil skabe en naturlig synergi for aktiviteterne i centret.

Planerne for sammenbygningen lever fuldt ud op til visionen for Lunderskov Multicenter, ligesom den opfylder de behov, som blev synliggjort ved DGI´s behovsanalyse i 2018. Sammenbygningen opfylder samtidig de ønsker og behov, som borgere i byen fremsatte ved udarbejdelsen af Borgerplanen. Det vurderes at være den vigtigste etape, da den skal få synergien imellem de forskellige aktiviteter i centret til at blomstre, men samtidig er det imidlertid også den mest komplekse del på grund af, at to eksisterende bygninger med forskellig arkitektur sammenbygges, samt en matrikelsammenlægning og etablering af vej og parkeringspladser.

Halbestyrelsen oplyser, at de efterfølgende etaper bl.a. er at arbejde med centrets indhold med de relevante foreninger, borgergrupper mf. samt at arbejde med attraktive udearealer. På sigt åbner sammenbygningens placering og udformning ligeledes op for en mulig udvidelse af Lunderskov Hallen.

Den nye sammenbygning ejes af den selvejende institution Lunderskov Hallen. Multihuset (det gamle rådhus) ejes af Kolding Kommune, og der er lavet en driftsaftale med Lunderskov Hallen efter en selvstyre model. 

På baggrund af den fremsendte projektbeskrivelse og budget ansøges om frigivelse af rådighedsbeløb til anlægsbevilling vedrørende projekt nr. 4871 - Fritidsfaciliteter i Lunderskov mf.

Af det fremsendte budget fremgår det, at anlæg af første etape af Lunderskov Multicenter forventes at være i alt 7,700 mio. kr., som ud over den kommunale anlægsbevilling under Fritids- og Idrætsudvalget på 4,500 mio. kr.  ønskes finansieret via borgerplan- og centerbypuljemidler under Lokaldemokratiudvalget, samlet 3,267 mio. kr.

Forvaltningen oplyser, at behandlingen af det årlige driftstilskud til projektet afventer en nærmere præcisering og fastlægges dermed senere i processen.

Repræsentanter fra halbestyrelsen oplyser, man forventer at igangsætte projektet ultimo 2021, således at første etape med sammenbygningen af Lunderskov Hallen og Multihuset er etableret i løbet af 2022.

Vedlagt er projektbeskrivelse for Lunderskov Multicenter – byens mødested samt DGI´s behovsanalyse fra 2018.

Borgerplanmidlerne til Lunderskov forvaltes i Lokaldemokratiudvalget og indeholder en række store og små projekter. For at gøre arbejdet mere smidigt foreslås det, at hele anlægsbevillingen for 2021-24 frigives og at de enkelte delprojekter behandles i Lokaldemokratiudvalget.

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

Fordeling af rådighedsbeløb:

Borgerplanmidlerne til Vamdrup forvaltes i Lokaldemokratiudvalget og indeholder en række store og små projekter. For at gøre arbejdet mere smidigt foreslås det, at hele anlægsbevillingen for 2021-24 frigives og at de enkelte delprojekter behandles i Lokaldemokratiudvalget.

Ansøgningens bevillingsmæssige konsekvenser:

Fordeling af rådighedsbeløb:

Den administrative procedure foreslås midlertidigt ændret på baggrund af hensynet til borgerens centrum, hvor den nuværende administrative procedure for rykning/relaksation kun kan godkendes, hvis Kommunens pant efter rykning/relaksation ligger inden for 80 % af den seneste offentlige ejendomsværdi. De nuværende offentlige ejendomsvurderinger ligger i dag oftest langt fra den reelle ejendomsværdi.

Den nye procedure, der ønskes godkendt, skal være gældende indtil de nye og mere retvisende offentlige ejendomsvurderinger indføres, hvorefter proceduren skal revurderes igen.

Behandlingen foretages administrativt ud fra følgende retningslinjer fremadrettet indtil de nye offentlige ejendomsvurderinger foreligger:
 
Rykning/relaksation kan godkendes, hvis et af følgende krav er  opfyldt:
 

• Kommunens pant efter rykning/relaksation ligger inden for 80 % af realkreditinstituttets vurdering og/eller autoriserede ejendomsmæglere. Her opgøres den samlede gæld ud fra de tinglyste hovedstole.
• Kommunens pant efter rykning/relaksation ligger inden for 80 % af realkreditinstituttets vurdering og/eller autoriserede ejendomsmæglere. Her opgøres den samlede gæld ud fra restgælden på de enkelte prioriteter.
• I tilfælde, hvor pantebrevet ligger til sikkerhed for et gældsbrev og gælden til kommunen er mindre en pantebrevets pålydende, er det selve gælden/restgælden, der skal kunne indeholdes i 80 % af realkreditinstituttets vurdering og/eller autoriserede ejendomsmæglere.

Såfremt ovenstående krav ikke er opfyldt, kan der ikke godkendes rykning/relaksation.

Når de nye offentlige ejendomsvurderinger foreligger, vil det være anbefalingen, at man går tilbage til den oprindelige procedure med kun at benytte sig af den offentlig ejendomsvurdering i forbindelse med pantebreve.

Proceduren for renteberegning på kommunens fordringer ønskes ændret, da en stor del af renterne må anses for uerholdelige, da disse ikke kan inddrives gennem Gældsstyrelsen. Det skyldes, at renterne oftest er af så uvæsentlig størrelse, at disse ikke kan sendes videre til inddrivelse, men i stedet bliver afskrevet i kommunens regnskab.

Ofte medfører renteberegningen, at kommunens borgere kommer til at stå med en gæld til kommunen, selvom hovedstolen og eventuelle rykkergebyrer er indbetalt, såfremt en betalingsfrist bliver overskredet inden indbetaling.

Den efterfølgende sletning af renterne er en tung administrativ opgave, som ikke kan automatiseres og renterne bliver derefter afskrevet.

I 2020 blev der i Kolding Kommune tilskrevet renter for 0,673 mio. kr., hvoraf de 0,487 mio. kr. blev afskrevet igen. Den reelle renteindtægt var således på 0,186 mio. kr.

Kun på ejendomsskatteområdet samt gebyr for byggetilladelser, hvor kommunen selv står for inddrivelsen kan renterne til fulde inddrives. Renteindtægten herpå i 2020 udgjorde 0,155 mio. kr. ud af de samlede 0,186 mio. kr.

Ifølge valglovgivningen ydes der diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget herunder for eventuel instruktion før valgdagen af valgstyrere og tilforordnede vælgere om deres opgaver. Det er udgangspunktet, at diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Byrådet kan dog beslutte, at der ikke ydes diæter, eller at der ydes diæter med et andet beløb end efter reglerne i den kommunale styrelseslov.

Byrådet kan højst beslutte at lade diætbeløbet udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som i henhold til reglerne i den kommunale styrelseslov er fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed – 435,00 kr. i 2021. Højeste diæt kan således være 2.175,00 kr. pr. dag.

Hvis reglerne efter den kommunale styrelseslov fortsat følges, vil diætbeløbet for en hel valgdag i 2019 være på 870,00 kr.

Med baggrund i, at valgdagene ofte er lange, foreslår valgsekretariatet, at diæter for de kommende valg hæves til 3xnormalsats svarende til en honorering på 1.305 kr. i 2021 for møder og anden virksomhed over 4 timers varighed.

For møder og anden virksomhed op til 4 timers varighed fastholdes diæt på normalsatsen svarende til 435,00 kr. i 2021.

Byrådet har på møde 29. januar 2019 behandlet forslag til antal og fordeling af antal valgtilforordnede pr. parti for indeværende Byrådsperiode. Følgende fordeling og samlet antal blev godkendt for valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Fordelingen er lavet med udgangspunkt i den D'Hondtske metode.

A: 39 tilforordnede vælgere

B: 7 

F: 15

O:23

V: 102

Ø: 7

I alt: 193 tilforordnede vælgere

Hertil kommer, at partier, der stiller op til valget, men ikke er repræsenteret i Byrådet, kan udpege 2 tilforordnede vælgere hver.

Løsgængere, der stiller op til valg, kan udpege 1 tilforordnet vælger.

Valgsekretariatet har rådført sig med Social- og Indenrigsministeriets valgansvarlige i spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende ændrede fordeling af Byrådsmedlemmer på partier i Byrådet har konsekvenser for forholdstalsfordelingen af tilforordnede og valgstyrere. Det er ikke tilfældet. Ovenstående fordeling af valgtilforordnede er således stadig gældende, da der skal tages udgangspunkt i valgresultatet fra seneste valg.

Bygningsvedligeholdelse for perioden 2022-2025 for ejendomme under Administrationspolitik.

Forudsætninger:

By- og Udviklingsforvaltningen har primo 2021 foretaget tilstandsvurdering af kommunens bygninger, svarende til planlagt bygningsvedligeholdelse.

Tilstandsvurderingen omfatter følgende:

• Bevaring af klimaskærm
• Myndighedskrav
• Tekniske installationer
• Indvendige overflader
• Terrænarbejder.

Tilstandsvurderingen har medført nedenstående opgørelse af behov for bygningsvedligeholdelse opgjort på politikområder for årene 2022-2025:  

Af det samlede planlagte bygningsvedligehold for APV, serviceaftaler/-arbejder og energimærkning udgør:  

Det samlede udgiftsbehov for samtlige udvalg fordelt på forskellige kategorier, er oplistet nedenfor.

Det samlede registrerede behov for bygningsvedligeholdelse sammenholdt med det afsatte budget (hvor budgettet for 2025 er fastsat som kopi af budgettet for 2024), viser følgende resultat:

Samlet udgiftsbehov/budgetramme er vist grafisk på nedenstående figur.

Budgetoplægget er opgjort i 2021-prisniveau på grundlag af KL’s pris- og lønskøn pr. juni 2020 for entreprenør- og håndværkerydelser.

I oplægget er budgetoverslagsårene 2022-2024 medtaget som budgetramme fra det vedtagne budget for 2021. År 2025 er optaget som en kopi af år 2024.   

Ved slutningen af perioden 2022-2025 forventer forvaltningen, med det nuværende budget, et akkumuleret vedligeholdelsesefterslæb på 90 mio. kr.

Størrelsen på det registrerede vedligeholdelsesefterslæb skyldes flere års ubalance mellem det tildelte budget til planlagt bygningsvedligehold og det registrerede behov for samme.

I 2020 blev det forventede efterslæb for perioden 2021-2024 opgjort til 110 mio. kr. Der er dermed tale om et fald på 20 mio. kr. for perioden 2022-2025.

Faldet i efterslæbet skyldes primært ekstra 17 mio. kr. i 2021 til bygningsvedligehold i form af fremrykkede anlægsinvesteringer samt et øget budget afsat til bygningsvedligehold i budget 2021 med overslagsår.

Efterslæbet er angivet som opgjort i tidligere budgetoplæg

Budget til bygningsvedligehold indeholder både midler til planlagt bygningsvedligeholdelse og uforudsete udgifter. Budgettet administreres af By- og Udviklingsforvaltningen.

Efter vedtagelse af budgettet fordeles midlerne til bygningsvedligeholdelse mellem politikområderne af Byrådet på baggrund af By- og Udviklingsforvaltningens oplæg.

Energiredegørelsen for 2020 omhandler Kolding Kommunes forbrug af el, vand og varme i kommunens ejede og lejede ejendomme.

Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af: 

-         Kolding Kommunes samlede forbrug af el, vand og varme 

-         Forbruget under de enkelte politikområder

-         Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme

-         Investeringer i energibesparende tiltag

-         De kommunale ejendommes samlede miljøbelastning

-         Den årlige forrentning opnået af investeringer i Energihandleplanen.

Energihandleplan III er forhøjet til 13 mio. kr. om året og forlænget frem til 2025. Dette investeres i at nedbringe energiforbruget i de kommunale ejendomme. Ud over den økonomiske besparelse, reduceres CO2 udledningen og mere bæredygtige løsninger implementeres.

Energihandleplan III har som mål at opnå følgende besparelser i 2025 i forhold til 2015:

El: 17 %

Vand: 20 %

Varme: 10 %

Dermed er mål fra 2022 overført til 2025, da de vurderes ikke at kunne opnås allerede i 2022.

Ud over de i Energihandlingsplan III opstillede mål for reduktion af forbrug på el, vand og varme, har Kolding Kommune indgået følgende eksterne aftaler:

-         Klimakommune/Dansk Naturfredningsforening: CO2 Reduktion med 2% om året

-         Covenant of Mayors: CO2 reduktion på 20% i perioden 2007-2020

-         DK2020 hvor varmeforbruget skal være 90% CO2 neutralt i 2023

Status for reduktion af energi- og vandforbrug i forhold til målsætninger (forbrug pr. m²)

Elforbrug

Det samlede elforbrug i perioden 2015 til 2020 er faldet med i alt 14,7 % til 24,7 kWh/m2 eller 15,8 mio. kr. ekskl.  moms. Forbruget falder i 2020 som forventet, men mere markant pga. de mange nedlukninger, der har været grundet COVID19.

Der er i 2020 gennemført en del investeringer for at nedbringe elforbruget, herunder en del konverteringer til LED-belysning, samt en el-sparekampagne på Storkøkkenerne i administrationsbygningerne. Det forventes at målet for 2025 vil kunne opnås.

Vandforbrug

Vandforbruget er faldet i 2020 med 14,4 % ift. 2015 til 0,20 m3/m2, svarende til et samlet forbrug på 4,4 mio. kr. ekskl. moms pr. år. Forbruget falder i 2020 som forventet, men mere markant pga. de mange nedlukninger, der har været grundet COVID19.

Der er i den kommende periode planlagt opsætning af flere lækagesikringer, montering af flere vandbesparende armaturer, samt adfærdskampagner med fokus på vandbesparelser.

Varmeforbrug

Varmeforbruget er i 2020 faldet ift. 2015 med 0,9 % til 94,7 kWh/m2 svarende til et samlet forbrug på 20,2 mio. kr. ekskl. moms. Varmeforbruget er ikke faldet i samme grad som el og vand, da der stadig har været behov for varme på trods af lavere belægning. Der arbejdes løbende på at optimere driften af varmeanlæg, udskifte komponenter samt efterisolering og udskiftning af vinduer.

CO2-udledning

CO2-belastningen i perioden 2006 til 2020 samt den forventede belastning frem til 2022:

Årsagen til at CO2-udledningen er reduceret så markant, skyldes primært, at TVIS i midten af 2017 overgik til en næsten CO2-neutral varmeforsyning baseret på flis. Dette blev fuldt ud implementeret i 2018.

I Energistyringen er der ikke flere ejendomme med oliefyr – disse benytter nu CO2-neutrale træpillefyr. Mange ejendomme, der forsynes med naturgas, har også fået installeret varmepumper. Der er 24 solcelleanlæg på kommunale bygninger, som producerer strøm.

Forrentning af investeringer i Energihandlingsplanen.

Den årlige forrentning er beregnet og vises i nedenstående graf. Forrentningen er beregnet ud fra den forventede besparelse i kWh pr. år og i forhold til årets investeringer til energispareprojekter. Energihandleplanen 2020 resulterede i en forventet forrentning på 9,8 % pr. år eller 1.073.000 kr. ekskl. moms i forhold til en investering på 10.927.000 kr. ekskl. moms.

Forventede aktiviteter i 2021: 

-         CTS Strategi: Optimering af den automatiske bygningsdrift på alle niveauer

-         Nyt EMS: Indkøb af nyt energistyringsprogram, som via alarmsystemer og automatisk dataopsamling kan hjælpe med at finde frem til de bedste indsatsområder

-         Intern ESCO: Energiforbedrende tiltag i forbindelse med planlagt bygningsvedligehold

-         Adfærdskampagner: Skabe fokus på energibesparende adfærd i de kommunale bygninger

-         Energibesparende tiltag: Investere i tiltag på bygningsmassen, der giver energibesparelser med tilbagebetalingstid på max 10 år.

Mere udførlige beskrivelser læses i energiredegørelsen.

Link til Energiredegørelsen for 2020:

 https://www.kolding.dk/media/nn3jnlat/energiredeg%C3%B8relse-2020.pdf

Baggrund og formål

Planområdet er beliggende ved Violvej i Kolding, nord for Tvedvej og syd for Skamlingvejen. Området omfatter ca. 19.700 m2.

Lokalplanområdet beliggende mellem Skamlingvejen og Tvedvej.

Baggrunden for udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg er et ønske fra ejeren af den eksisterende boligbebyggelse i planområdet, om at opføre nybyggeri med yderligere 80 etageboliger.

Historik

Byrådet vedtog den 15. december 2020 at offentliggøre planforslagene.

Høringssvar

Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg har været offentligt fremlagt i perioden 21. december 2020 - 15. februar 2021. Ved høringsfristens udløb havde forvaltningen modtaget 12 høringssvar. I det følgende foretages en tematiseret gennemgang af lokalplanen.

Byggeriets placering

Det anføres, at byggeriet er placeret for tæt på naboerne og, at det bør kunne rykkes mod vest.

Forvaltningen oplyser, at placeringen er valgt ud fra flere hensyn. Blandt andet er der iagttaget en balance mellem afstanden til naboer og afstanden til hyttebyen. Da hyttebyen er placeret neden for skrænten, vil byggeriet her fremstå to etager højere end mod naboerne oven for skrænten og det vurderes derfor, at afstanden til hyttebyen bør fastholdes.

Endelig er bygningerne placeret på linje med de eksisterende bygninger, således at man ved ankomst fra Violvej fortsat vil have et direkte kig ud i de grønne omgivelser i fredskoven mod nord.

Nabohensyn - Indbliksgener

Naboerne er bredt set bekymrede for gener i form af indblik til deres haver og boliger.

Forvaltningen vurderer, at omfanget af indbliksgener ikke vurderes at være væsentligt.

Flere af høringssvarene viser, at lokalplanforslagets beskrivelse af rammer for bebyggelse har været svære at forstå. Flere beboere på Violvej bekymrer sig om en kommende nabobebyggelse med en bygningshøjde på 32 meter.

Lokalplanforslaget giver dog ikke mulighed for at bygge 32 meter over det naturlige terræn, men kun op til kote 40. Kote 40 svarer til en bygningshøjde på 27 meter målt fra terrænkote 13, som er koten for det naturlige terræn. Bygningshøjden på 32 meter henviser til den totale højde af byggeriet, hvor de nederste to etager bygges ind i terrænet som delvist frilagt kælder. Bygninger i byggefeltet nærmest naboerne mod øst begrænses i lokalplanforslaget yderligere til højst 5 etager.

Forvaltningen anbefaler, at bestemmelser om bygningshøjde tydeliggøres og underbygges med en grundig redegørelsestekst.

Der er tegnet snit af bebyggelsen, som illustrerer nærheden til naboerne og forholdet til den eksisterende bebyggelse. Snittene viser, at der fra ganske få af de nye boliger vil være mulighed for at se dele af de nærmeste naboers haver.

Det ses dog også ud fra disse snit, at springet fra parcelhuset til den nye bebyggelses 5 og 7 etager kan opleves som stort i sammenligning med den eksisterende bebyggelse.

Illustration af højder fra lokalplanforslag

Snit gennem bebyggelsen, som viser forholdet til nabobebyggelsen.

Nabohensyn - Skyggegener

Naboerne er bredt set bekymret over gener i form af skygge i deres haver.

Forvaltningen oplyser, at der vil være forbigående skyggegener i de 3-4 nærmeste haver.

Ud fra skyggediagrammer vurderes det, at skyggepåvirkningen ikke er væsentlig, idet der er tale om begrænset areal og korte perioder. En del af haverne vil tillige allerede være ramt af skygge fra den eksisterende beplantning.

For de haver, der rammes, vil det naturligvis være en gene, at deres perioder med aftensol forkortes.

Nabohensyn -  Social bæredygtighed

Der er ligeledes anført nedenstående bekymringspunkter

• Bekymring for at private opholdsarealer vil føles overvågede
• Bekymring for byggestøj
• Hensyn til beboere i Hyttebyen
• Hensyn til områdets eksisterende beboere, hvoraf nogle er følsomme over for påvirkninger.

Det vurderes, at der ikke vil være tale om væsentlige indbliksgener fra den nye bebyggelse (se tidligere bemærkning vedr. indbliksgener). For de nærmest beliggende, eksisterende boliger på Violvej gælder desuden, at egne haver og opholdsarealer er placeret væk fra den nye bebyggelse og vil være afskærmet fra indblik af de eksisterende bygninger.

Der vil desværre oftest være gener forbundet med nybyggeri i opførelsesperioden. Byggestøj reguleres af anden lovgivning, og det er muligt at kontakte kommunens industriafdeling ved gener fra byggerier, hvis man har grund til at tro, at lovgivningen ikke overholdes.

Byggeriet er placeret med 40 meters afstand til Hyttebyen. Derudover er der en væsentlig beplantning mellem de to byggerier, hvoraf en del er fredskov. Beplantningen vil skabe en naturlig afstand mellem de to bebyggelser, som vurderes at være tilstrækkelig.

Det vurderes, at etablering af flere forskellige boligtyper i området vil bidrage til grundlaget for en mere mangfoldig bydel.

Trafikal belastning af Anemonevej

Høringssvarene peger på, at der i forvejen er udfordringer med gennemkørende trafik samt busforbindelse på Anemonevej.

Høringssvarets forslag til ændringer:

• Gøre Anemonevej blind ved mødet med Kløvervej
• Udelukkende adgang via Violvej
• Ny adgang fra Skamlingvejen.

Forvaltningen oplyser, at der i forbindelse med forarbejdet til lokalplanen er udarbejdet et notat om de trafikale forhold i og omkring området. I notatet konkluderes, at der ikke er et kapacitetsproblem ved en ny ind- og udkørsel ved Kløvervej 1B.

Forvaltningen har vurderet, at en fordeling af trafikken fra lokalplanområdet på to adgangsveje er den bedste løsning for området og bydelen som helhed. Det er ligeledes vurderet, at der ikke kan etableres en ny tilkørsel fra Skamlingvejen, som er en del af det overordnede vejnet.

Der er planlagt etablering af et nyt kryds ved Kløvervejs eksisterende tilslutning til Skamlingvejen, som vil regulere trafikken bedre ved adgang fra Kløvervej.

Alle bemærkninger om trafikale forhold indgår i det videre arbejde i området, herunder henvendelser angående buskørsel, som Trafikafdelingen i forvejen løbende er involveret i.

Parkeringspres i området generelt

Det anføres endvidere i høringssvarene, at der er tale om et ældre boligområde, hvor der i forvejen er en del gadeparkering. På Anemonevej giver parkerede biler særligt problemer ved gennemkørsel af buslinje. Hvis der ikke etableres tilstrækkelig ny parkering, vil fortovsparkering i det omkringliggende område formentlig øges.

Forvaltningen oplyser, at lokalplanen stiller krav om, at der for de nye boliger etableres 1 parkeringsplads pr. bolig, dog 1 plads pr. 3 ældre- og ungdomsboliger. Den eksisterende bebyggelse består af 137 boliger, som i dag har ca. 50 p-pladser. Området er derfor allerede i underskud af parkeringspladser, idet der ikke er tale om deciderede ældre- eller ungdomsboliger, men blot små boliger, som udlejes på almindelige vilkår.

Det kan erfaringsmæssigt give udfordringer, hvis der er for få parkeringspladser i et større boligområde. Forvaltningen anbefaler, at der som minimum etableres 1 plads pr. bolig i etageboligbyggeri, som ikke opføres som støttet byggeri med ungdoms- eller ældreboliger. Hertil kan det være nødvendigt med gæsteparkering.

Demokratisk proces – inddragelse af naboer

Flere beboere ønsker inddragelse af naboer forud for planlægning af området.

Forvaltningen oplyser, at bygherre har præsenteret kommunen for et projekt, som beskriver bygherres ønsker, og forvaltningen har sammen med bygherre justeret projektet, inden lokalplanforslaget er sendt ud i offentlig høring. En for tidlig og for åben inddragelse af naboer vil ofte blot skabe en forventning til indflydelse i projektet, som ikke kan indfries. Den private bygherre er ikke forpligtet til at inddrage naboerne i sine ønsker til bebyggelse på egen grund.

Kolding Kommune har i høringsperioden stået til rådighed for møder og information. Der er bl.a. gennemført besigtigelser i området sammen med naboer.

Demokratisk proces - skinhøring

Der gøres i høringssvarene opmærksom på, at der allerede er fældet træer og lejeren af Kløvervej 1A er opsagt. Flere naboer er på den baggrund bekymret for, om der er tale om en ”skinhøring”.

Forvaltningen oplyser, at træfældning og opsigelse af lejer på bygherres egen ejendom naturligvis kan ske uden tilladelse. Bygherre foretager sig disse ting i forventning om vedtagelse af planen, men for egen regning og risiko, idet planen ikke er endeligt vedtaget.

Miljøvurdering

I høringssvarene påpeges det, at en miljøscreening via konsulent ikke er godt nok, den bør være upartisk.

Forvaltningen oplyser, at Kommunen ifølge lovgivningen har mulighed for at lade en konsulent udarbejde screeningen, men det er Kolding Kommunes ansvar, som myndighed, at miljøscreeningen ved offentliggørelsen behandler de relevante emner tilstrækkeligt. Det vurderer forvaltningen, at screeningen gør.

Overordnet planlægning og prioritering

Høringssvarene omfatter følgende spørgsmål til kommunens overordnede planlægning:

• Er planlægningen til gavn for byen og dens borgere eller for udvikleren?
• Hvor mange af samme type boliger skal der opføres inden for samme geografi og på kort tid?
• Trafikal påvirkning af hele bydelen.

Inddragelse af grønne områder i byen

Flere beboere udtrykker bekymring over, at flere og flere af byens grønne arealer inddrages til byudvikling.

Omfang af byggeriet med villaer som nabobebyggelse

Flere beboere mener, at der med projektets store bygningshøjde ikke er sket en tilpasning til den omkringliggende bebyggelse.

Forvaltningen oplyser, at Kolding Kommune hele tiden arbejder for, at byen udvikles ud fra helhedsbetragtninger og balancerer mange forskellige, relevante hensyn.

Forvaltningen modtager løbende ønsker fra udviklere, som ikke indgår i de kendte planer. Disse ønsker præsenteres, sammen med forvaltningens faglige vurderinger, for de relevante politiske udvalg, som beslutter, hvilke projekter, der skal prioriteres.

Forvaltningens samlede vurdering

Med afsæt i de fremsendte bemærkninger er det forvaltningens vurdering, at der er 2 scenarier for endelig vedtagelse.

Scenarie 1

Lokalplanen kan vedtages uden ændringer, da det vurderes, at der gennem den gennemførte planlægning er taget hensyn til de forhold, som høringssvarene påpeger. Dette er forvaltningens udgangspunkt. Ved dette scenarie skal der udelukkende ske en ændring i lokalplanen i forhold til præcisering af bestemmelser om bygningshøjde og underbygges med en grundig redegørelsestekst.

Scenarie 2

Der er dog en række bemærkninger, som går på byggeriets omfang i forhold til omgivelserne, højde, indbliksgener og skyggepåvirkninger. Dette kan minimeres yderligere ved at sænke højden på den østlige boligblok, så overgangen til nabobebyggelsen mod øst bliver mindre brat, og at eventuelle tagterrasser trækkes tilbage fra facadelinjen, så indbliksgener fra større, samlede opholdsarealer undgås.

Illustration af højder fra lokalplanforslag

Snit gennem bebyggelsen, som viser forholdet til nabobebyggelsen

Illustration af højder med reduktion af højde og etageantal på bebyggelsen mod øst

Ved at sænke højde og etageantal for den østlige bebyggelse, mindskes skyggepåvirkningen for de nærmeste naboer.

Illustration af beregnede skygger ved midsommer kl. 18 og kl 20.

Den stiplede linje angiver matrikelskel, som også er lokalplanens afgrænsning. Illustrationen viser, at de første naboejendomme rammes af skygge efter kl. 18. Det ses også, at flere ejendomme kl. 20 vil være ramt af skygge fra den eksisterende bebyggelse på Violvej.

Ved dette scenarie vil følgende ændringer skulle indarbejdes i den endelig godkendte lokalplan

Ændringsforslag

Desuden skal kortbilag, visualiseringer og skyggediagrammer tilrettes, så de afspejler de nye rammer for bebyggelse.

Forvaltningen vurderer, at de ovennævnte ændringsforslag ikke medfører krav om fornyet høring af planforslaget, idet der er tale om en indskrænkning af byggemuligheden i forhold til det offentliggjorte forslag.

Ændringsforslagene i forhold til byggeriets højde og etageantal er drøftet med bygherre. Bygherres udgangspunkt er, at de ønsker at fastholde byggeriet, som det er fremlagt i høringen, da de vurderer, at der er taget hensyn til omgivelserne. Bygherre argumenterer for, at han allerede har reduceret projektet med 10 % i forbindelse med det forslag, som blev fremlagt i offentlig høring. Hvis der skal ændres i projektet, vil bygherre anbefale, at det er muligheden for tagterrasse, som udtages af projektet.

Klage over miljøscreening

Forvaltningen har gennem Planklagenævnet modtaget en klage over miljøscreeningen. Klageren mener, at nabogener i form af skygge og indblik fejlagtigt er vurderet som uvæsentlige, og at der burde have været udarbejdet en miljørapport. Klagen har ikke opsættende virkning. Den aktuelle sagsbehandlingstid i klagenævnet er ukendt.

Politiske fokusområder m.m.

Lokalplanen understøtter Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets politiske fokusområde i forhold til at skabe flere boliger i Kolding by ved fortætning af eksisterende byområder.

Arkitekturstrategien har været anvendt som dialogværktøj i forhold til byggeriets udformning og tilpasning til omgivelserne.

Plankategori

Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg er kategoriseret som en A-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Byrådet, der har kompetence til at træffe beslutning om endelig vedtagelse af lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg.

TrekantBrand kom ud af 2020 med et overskud på hovedaktiviteten på 1,4 mio. kr.

Det positive resultat skyldes bl.a., at TrekantBrand ikke kan få lov til at afregne indefrosset ferie med medarbejdere, der er fratrådt i september 2020 eller senere. Dette resulterer i et forventet mindreforbrug i 2020. Mindreforbruget skyldes, at udgiften skubbes fra 2020 til de kommende år.

Desuden har en række indtægtskilder såsom f.eks. entreprenøropgaver og forureningsopgaverne, på trods af Covid-19, performet væsentligt bedre i 2020 end de gjorde i 2019. Indtægterne fra entreprenøropgaver var mere end dobbelt så store som i 2019 (+143 %). Indtægterne fra forureningsopgaver steg også kraftigt, og ca. 30 % af indtægterne lå i december måned.

Det lavere aktivitetsniveau i operativ afdeling (ca. 2.700 udrykninger mod normalt ca. 3.000

udrykninger) har resulteret i et mindreforbrug på lønudgifterne, da de fleste ansatte i TrekantBrand er deltidsansatte, der primært aflønnes for tilkald i forbindelse med udrykning. Endvidere har der i 2020 i perioder været flere vakante stillinger.

TrekantBrand fik også en engangsindtægt på 475 t.kr. i form af erstatning for et totalskadet køretøj. Ligeledes blev leveringen af indsatslederbiler forsinket, hvorfor disse først leveres i 2021.

Endelig har der været et mindreforbrug på ejendomsdriften. Bl.a. blev etableringen af permanente badefaciliteter i Gudsø udskudt pga. Covid-19.

I 2020 er gamle leasingkontrakter jf. revisors anbefaling og Beredskabskommissionens

godkendelse blevet indfriet, hvilket har påvirket resultatet negativt.

Vejle Kommune træder ud af beredskabssamarbejdet Trekantområdets Brandvæsen pr. 1. januar 2022. Det betyder, at Vejle Kommune pr. 1. januar 2022 overtager den af Trekantområdets Brandvæsen hidtil drevne beredskabsvirksomhed og sideaktiviteter for så vidt angår kommunens geografiske område. Trekantområdets Brandvæsen fortsætter med tilslutning fra Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejen kommuner.

I samarbejde med advokatfirmaet Horten er der udarbejdet en udtrædelsesaftale samt en række underaftaler, som fremsendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne i de 6 nuværende ejerkommuner. Samtidigt hermed forelægges nye vedtægter for Trekantområdets Brandvæsen for de fem fortsættende ejerkommuner.

Parallelt med den politiske proces sendes udtrædelsesaftalen med bilag samt de nye vedtægter til Ankestyrelsen til godkendelse.

Udtrædelsesaftalen

Udtrædelsesaftalen regulerer vilkårene for Vejle Kommunes udtræden, og hvilken del af Trekantområdets Brandvæsens opgaver, aktiver og passiver, som udtages af Vejle Kommune. Udtrædelsesaftalen med bilag udgør grundlaget og principperne for Vejle Kommunes udtræden. Der vil efterfølgende blive udarbejdet en tillægsaftale, hvor det konkrete medfølgende løsøre, medarbejdere, aftaler, forpligtelser m.v. fremgår, ligesom der ved regnskabsaflæggelsen for 2021 vil blive udarbejdet en opgørelse over den økonomiske udligning, der skal ske mellem Trekantområdets Brandvæsen og Vejle Kommune. Udtrædelsesaftalen regulerer også ansvar, momsforpligtelser samt øvrige vilkår og betingelser mellem Trekantområdets Brandvæsen og Vejle Kommune.

Bilag 1: Samarbejdsaftale om risikobaseret dimensionering

Der er ligeledes udarbejdet en samarbejdsaftale om risikobaseret dimensionering, der regulerer den overgangsperiode frem til 31. december 2022, hvor den nuværende risikobaserede dimensionering for Trekantområdets Brandvæsen fortsat er gældende for de fem medlemskommuner og Vejle Kommune. Hovedprincippet er, at beredskabsenhederne yder assistance til hinanden ved større hændelser og i det omfang, det er nødvendigt, for at de beredskabsmæssige niveau kan opretholdes. Der skal i henhold til aftalen vedtages ny risikobaseret dimensionering for hhv. Trekantområdets Brandvæsen og Vejle Kommune i løbet af 2022 med ikrafttræden 1. januar 2023, hvorefter samarbejdsaftalen ophører.

Bilag 2: Aftale om varetagelse af vagtcentralsfunktion

Endvidere er der udarbejdet en aftale om Trekantområdets Brandvæsens varetagelse af vagtcentralsfunktion for Vejle Kommune. Heraf fremgår, at Vejle Kommune fortsat køber varetagelse af døgnbemandet vagtcentralsfunktion hos Trekantområdets Brandvæsens vagtcentral i Fredericia. Endvidere beskriver aftalen vilkårene for denne aftale; herunder pris, løbetid, vilkår for opsigelse af aftalen m.v. Aftalen kan opsiges med 7 mdr. varsel, dog tidligst til ophør pr. 1. august 2023.

Bilag 3: Aftale vedrørende uddannelsescenter Gudsø

Endelig er der også udarbejdet en aftale mellem Trekantområdets Brandvæsen og Vejle Kommune om ikke-opgjorte forpligtelser vedrørende uddannelsescenter Gudsø. Centeret har både før og efter dannelsen af Trekantområdets Brandvæsen været anvendt til uddannelse og øvelser, herunder brandslukningsøvelser. Det må derfor antages, at der i fremtiden kan blive behov for oprensning eller lignende som følge af forurening af grunden i tilfælde af, at Uddannelsescenter Gudsø nedlægges, og området anvendes til andre aktiviteter. Aftalen regulerer spørgsmålet om håndteringen af eksisterende og fremtidige forpligtelser i relation til Uddannelsescenter Gudsø, efter Vejle Kommunes udtræden af Trekantområdets Brandvæsen. Det overordnede princip for aftalen er, at Vejle Kommune fortsat er forpligtet til at bidrage til en fremtidig oprensning og hæfter herfor med sin ejerandel på udtrædelsestidspunktet. Aftalen vil blive søgt tinglyst på den ejendom, hvor Uddannelsescenter Gudsø er beliggende.

Vedhæftede bilag:

1. Udtrædelsesaftale
2. Bilag 1: Aftale om vagtcentral
3. Bilag 2: Samarbejdsaftale
4. Bilag 3: Aftale om uddannelsescenter Gudsø
5. Bilag 5: Notat om principper for opgørelse af det økonomiske mellemværende.

Bilag 4 udarbejdes i efteråret 2021, mens bilag 6 udarbejdes i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2021.

Baggrunden for vedtægtsændringerne er, at Vejle Kommune udtræder af Trekantområdets Brandvæsen med virkning fra 1. januar 2022. Herudover har kommunerne foretaget en generel gennemgang af vedtægterne og ændret en række bestemmelser, hvor der var behov for opdateringer mv.

De primære vedtægtsændringer:

• Administrationskommune er ændret til Kolding Kommune, jf. pkt. 1.2
• Vejle Kommune er skrevet ud af fællesskabet, jf. pkt. 2 og vedtægterne i øvrigt
• Der vedtages frem over en ejerstrategi hvert fjerde år, jf. pkt. 3.6
• Beføjelser og pligter efter byggelovens § 16 c er overdraget til Fællesskabet, jf. pkt. 4.2 (dette blev foreslået i den seneste ændring, men blev afvist af Ankestyrelsen uht. behov for yderligere detaljering, hvilket nu er indarbejdet)
• Kommunerne skal fremover godkende kompetenceoverdragelse af myndighedsopgaver, som det bliver muligt at overdrage til fællesskabet at udføre, jf. pkt. 4.3, 2. pkt.
• Der vælges en medarbejderrepræsentant til Beredskabskommissionen, jf. pkt. 7.2, og der er fremover to observatører, én for de frivillige brandværn samt én for de øvrige frivillige
• Udlicitering af "lokale opgaver" kræver fremover alene godkendelse af den eller de kommune(r), hvor den opgave, der ønskes udliciteret, udføres, jf. pkt. 8.10
• Endelig beslutning om risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel godkendes af Beredskabskommissionen, jf. pkt. 9.2, 2. pkt.
• Udgifterne til fællesskabet fordeles fra 1. januar 2022 i overensstemmelse med ejerfordelingen, dvs. indbyggertal, jf. pkt. 13.1
• Beredskabskommissionen kan i stedet for at lease eller leje træffe beslutning om at købe større anskaffelser, jf. pkt. 14.2
• Fællesskabets indgåelse af særlige leasingaftaler skal kun godkendes af Kommunernes kommunalbestyrelser, hvis den enkelte Kommunes låneramme påvirkes, jf. pkt. 14.3.

Herudover er der i øvrigt også foretaget konsekvensændringer som følge af Vejle Kommunes udtræden, vedtægterne er opdateret i relation til f.eks. adgangen til at afholde videomøder, og så revisor fremover vælges af beredskabskommissionen (fremfor at følge administrationskommunen), ligesom udtrædelsesvarslet er ændret, så udtræden fremover kan ske med 18 måneders varsel til 1. juli og ikke som tidligere med 12 måneders varsel til 1. januar.

Udkast til nye vedtægter sendes til godkendelse ved Ankestyrelsen parallelt med den politiske proces i de fem ejerkommuner.

Vedhæftet er udkast til reviderede vedtægter i ren version og med ændringer markeret ift. de gældende vedtægter. Bilag 1-4 til vedtægterne er indarbejdet i dokumenterne.

På mødet i Teknik- og Klimaudvalget den 9. december 2020 orienterede By- og Udviklingsforvaltningen om den tabte merafskrivningsret.

Kolding Kommunes gæld er nu opgjort til 10,5 mio. kr. jævnfør fusionsaftalen.

Kolding Kommune skal sikre, at dette beløb viderefaktureres til affaldskunderne i kommunen.

Den samlede årlige mængde af affald til forbrændingsanlægget fordeler sig med ca. 2/3 del erhvervsaffald og 1/3 del dagrenovation.

I 2022 er der budgetteret med 34.500 ton erhvervsaffald og 15.000 ton dagrenovation.

Affaldsbranchen - herunder forbrændingsanlæggene - er en branche, som nu og i de kommende år forventes at gennemgå store forandringer. Det er derfor By- og Udviklingsforvaltningens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at afdragsprofilen har et kort forløb i et kendt scenarie.

Med baggrund i ovennævnte foreslår By- og Udviklingsforvaltningen, at der opkræves 50,00 kr. pr. ton forbrændingsegnet affald fra 1. januar 2022, således at gælden er afviklet i løbet af knap 5 år.

Den samlede forbrændingstakst er i år 2021 560,00 kr. pr. tons.

Stigningen for de private husstande afhænger af beholderstørrelse og tømmeinterval på rest- og madaffald. For en villa med en 240 l beholder til rest- og madaffald med 14 dags tømning vil det betyde en stigning på ca. 25 kr. pr. år.

Retssagen mellem Energnist og TREFOR om betaling for varme hidrørende 2017 forventes afgjort ultimo august 2021. Udfaldet af retssagen har betydning for den resterende merafskrivningsret, idet de 10,5 mio. kr. er opgjort i forventning om, at de resterende 7,5 mio. kr. for 2017 tilbagebetales Kolding Kommune.

Indbetalingen af gælden vil blive tillagt Energnist overdækningssaldo, og vil herefter blive brugt på udligning af prisudsving. Med en uændret affaldsmængde, vil indbetalingen over en 10 årig periode have en værdi på ca. 10 kr. pr. ton affald.

Energnist får hvert år gennemgået og påtegnet priseftervisningen af selskabets revisor. Måtte dette medføre, at Energnist kan udnytte noget af denne merafskrivningsret, vil de 4 TAS kommuner (Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner) blive godtgjort deres andel af de merafskrivninger, der udnyttes, enten i form af gældsnedskrivelse, eller såfremt gælden er indbetalt, i form af en kontant refusion.

Geografisk Haves vision er at være en national top-attraktion. En grøn oplevelsespark og mødested med en unik plantesamling, inspirerende haver og en helt særlig historie.

I 2020 var besøgstallet på 75.926 mod 86.277 i 2019, hvilket skyldes at haven var lukket i ca. en måned i foråret, de store markeder og en lang række private arrangementer måtte aflyses.

Geografisk Have havde i 2020 indtægter for alt 6.795.078 kr., hvilket primært kommer fra et tilskud fra Kolding Kommune på 3.466.095 kr. og entré- og arrangementsindtægter på 3.042.889 kr.

Udgifterne for 2020 udgør samlet set 6.210.666 kr., hvoraf de største udgifter er personaleudgifter, som udgør 4.260.886 kr. Herudover er der udgifter til administration, fast ejendom, publikum, øvrige udgifter, arealdrift og dyrefold og voliere.

Årets resultat udviser dermed et overskud på 584.412 kr. for 2020.

Geografisk Have havde en egenkapital på 842.328 kr. pr. 31. december 2019. Årets resultat for 2020, som overføres til egenkapitalen gør, at egenkapitalen pr. 31. december 2020 udgør 1.426.741 kr., hvoraf de 382.500 kr. er bundne midler.

Geografisk Have fremhæver fra 2020

I 2020 er der gjort en særlig indsats for at hæve standarden af havens Rosenhave med en stor investering i jordforbedringsmidlet champost, som har haft en stor positiv effekt for det samlede udtryk af havens roser. Roserne har publikums store opmærksomhed. Geografisk Haves Venner har især hjulpet godt til med blandt andet at sikre en højere standard i havens Rosenhave end ellers muligt. Der er også en flok ”handy-men”, der på frivillig basis hjælper med flere vigtige praktiske opgaver.

I 2020 er der desuden gjort en særlig indsats for hele tiden at tilpasse havens aktiviteter og tilbud efter Corona- regler og omstændigheder. F.eks. er der i slutningen af år 2020 gennemført et pilotprojekt med ”Nyt Lys på Gamle Træer ”, som var tiltænkt at give en særlig vinteroplevelse i haven i december og januar. Det virkede lige indtil haven blev Corona-lukket for 2. gang med virkning fra den 14. januar 2021.

I 2020 bevilgede Kolding Kommune midler til istandsættelse af stueetagen i Aksel Olsens hus (grundlæggeren af Geografisk Have, hvis hjem ligger umiddelbart op til havens p-plads).

Geografisk Have har søgt fonds- og puljemidler til at etablere en udstilling i denne stueetage. I 2020 er istandsættelsen startet med direktøren i Geografisk Have som ”projektejer” efter aftale med Kolding Kommune, som er ejer af huset. Der er fra 1. januar 2021 indgået brugeraftale, således at Geografisk Have kan anvende stedet til formidling.

Fondens formål er i fundatsen at yde økonomisk og anden støtte til Kunstmuseet Trapholt.

Fondens indtægter var i 2020 et kommunalt tilskud fra Kolding Kommune på 4.970.668 kr. og øvrige indtægter på 194.012 kr. Af tilskuddet fra Kolding Kommune var 3.270.795 kr. et engangstilskud til indvendig og udvendig renovering af museet.

Med fradrag fra fondens driftsomkostninger giver dette et overskud på 1.076.443 kr.

Trapholtfonden har ved udgangen af regnskabsåret 2020 en egenkapital på 55.889.826 kr., hvoraf 54.776.802 kr. er bunden kapital, og 53.000.000 kr. er værdien af ejendommen Trapholt.

Det er revisionens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2020, samt at resultatet af fondens aktiver for årsregnskabet 1. januar til 31. december 2020 er i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger og fundatsen samt årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A med de nødvendige tilpasninger.

Nedenfor skitseres 3 modeller med forskellige ejerforhold på plejeboligdelen og servicearealet på plejehjemmet i Munkebo. Kolding Kommune har erfaring med alle 3 modeller, og oplever i praksis ikke de store forskelle mellem modellerne.

Model 1: Alfabo ejer plejeboligerne og serviceareal og Kolding Kommune driver plejehjem

Der etableres et plejehjem med ca. 70 plejeboliger og tilhørende serviceareal inklusiv ca. 55 daghjemspladser til borgere med demens. Plejeboligerne og servicearealet ejes af Alfabo, og Kolding Kommune lejer servicearealet af Alfabo. Driften af plejehjemmet varetages af Kolding Kommune.

Fordele: Kolding Kommune har, under nærmere forudsætninger, tilkendegivet at være indstillet på at yde erstatningsbyggeri til de boligorganisationer, der, som følge af udviklingsplanerne, skal nedrive og-/eller frasælge boliger. Såfremt Alfabo bliver ejer af plejeboligerne i Munkebo, indgår disse som en del af det erstatningsbyggeri, som Alfabo er stillet i udsigt, hvorved kommunens grundkapitaludgifter til erstatningsbyggeri kan reduceres tilsvarende grundkapitaludgiften til opførelsen af plejeboligerne. Forvaltningerne har desuden erfaring med, at det fungerer mest hensigtsmæssigt, hvis ejerforholdet på plejeboligdelen og servicearealet er ens – dette f.eks. i forhold til bygningsdriften. Derfor er det en fordel, hvis Alfabo kommer til at eje både plejeboligdelen og servicearealet.

Ulemper: En ulempe kan være, at bygningsejer (Alfabo), og driften af plejehjemmet (Kolding Kommune) er to forskellige parter. Hvis der f.eks. ønskes forbedringer, ændringer eller renoveringer i bygningsstrukturen, for at sikre den bedst mulige pleje, kræver det dialog mellem Kolding Kommune og Alfabo. Flere af Kolding Kommunes eksisterende plejehjem har opdelt ejerforhold og drift. Fælles forståelse og konkrete samarbejdsaftaler medvirker her til at skabe de nødvendige løsninger.

Ovenstående ejer- og driftforhold, hvor et boligselskab ejer plejeboligerne og servicearealet, og Kolding Kommune driver plejehjemmet, eksisterer f.eks. på Olivenhaven Plejehjem (ligeledes Alfabo).

Model 2: Alfabo ejer plejeboligerne, og Kolding Kommune ejer servicearealet og driver plejehjemmet.

Der etableres et plejehjem med ca. 70 plejeboliger og tilhørende serviceareal, inklusiv ca. 55 daghjemspladser til borgere med demens. Plejeboligerne ejes af Alfabo, og Kolding Kommune ejer serviceareal og varetager driften af plejehjemmet.

Fordele: At Kolding Kommune selv ejer servicearealet medfører, at tilpasninger og renovering af servicearealet (f.eks for at optimere forholdene for beboerne og driften af plejehjemmet) ikke skal drøftes med boligselskabet, men alene skal drøftes internt i Kolding Kommune mellem Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen og By- og Udviklingsforvaltningen.

Såfremt Alfabo bliver ejer af plejeboligerne, vil disse indgå som en del af det erstatningsbyggeri, som Alfabo er stillet i udsigt, hvorved kommunens grundkapitaludgifter til erstatningsbyggeri kan reduceres tilsvarende grundkapitaludgiften til opførelsen af plejeboligerne. Se nærmere herom under fordele ved model 1.

Ulemper: Ved renoveringer, der går på tværs af plejeboligdel og serviceareal, er det en ulempe, at plejeboligdelen er ejet af én part og servicearealet af en anden part.

Ovenstående ejer- og diftforhold, hvor et boligselskab ejer plejeboligerne, og Kolding Kommune ejer servicearealet og driver plejehjemmet eksisterer f.eks. på plejehjemmet Kongsbjerghjemmet.

Model 3: Kolding Kommune ejer plejeboligerne og servicearealet. Kolding Kommune driver plejehjemmet.

Der etableres et plejehjem med ca. 70 plejeboliger og tilhørende serviceareal, og ca. 55 daghjemspladser til borgere med demens. Plejeboligerne og servicearealet ejes af Kolding Kommune, og driften af plejehjemmet varetages af Kolding Kommune.

Fordele: At Kolding Kommune selv ejer plejeboligerne og servicearealet medfører, at tilpasninger, renoveringer og ændringer i servicearealet, såvel som overgangene til plejeboligarealet, ikke skal drøftes med boligselskabet, men alene skal drøftes mellem Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen og By- og Udviklingsforvaltningen.

Ulemper: Såfremt Kolding Kommune bliver ejer af plejeboligerne i Munkebo, vil disse ikke indgå som en del af det erstatningsbyggeri, som Alfabo er stillet i udsigt, hvorved kommunens grundkapitaludgifter til erstatningsbyggeri ikke kan reduceres som under model 1 og model 2.

Ovenstående ejer- og driftforhold hvor Kolding Kommune ejer både plejeboligerne og servicearealet, og driver plejehjemmet gælder f.eks. for plejehjemmet Bertram Knudsens Have.

Generelt ift. etableringsøkonomien

Uanset om model 1, 2 eller 3 vælges, er den kommunale udgift til etablering af et indflytningsklart plejehjem cirka 77,8 mio. kr., og daghjem cirka 17,2 mio. kr. (2021-niveau). Alfabos finansiering af plejeboligdelen med låntagning og beboerindskud kommer oven i dette beløb. Anlægs- og driftsøkonomien for Kolding Kommune er nærmere beskrevet i de 2 tilhørende ændringsforslag til budget 2022-2025.

Den overordnede økonomi forbundet med etableringen af plejehjem med 70 plejeboliger og daghjem med 55 pladser er beskrevet nedenfor:

Beløb i 1.000 kr.

Generelt ift. driftsøkonomien

Uanset om model 1,2 eller 3 vælges, er den kommunale årlige merudgift til drift fra år 2027 relativ ens, og udgør ca. 37,8 mio. kr. til plejehjem, og ca. 4,8 mio. kr. til daghjem. (ejerforholdet på servicearealet, huslejen til Alfabo og reglerne om frigivelse af deponeringsmidlerne kan medføre mindre variationer mellem de 3 modeller). Anlægs- og driftsøkonomien for Kolding Kommune er nærmere beskrevet i de 2 tilhørende ændringsforslag til budget 2022-2025.

Generelt i forhold til antal plejeboliger

I alle modellerne foreslås det, at der etableres ca. 70 plejeboliger og tilhørende daghjem med plads til ca. 55 borgere med demens. Erfaringen fra andre plejehjem i Kolding Kommune, og erfaringer på landsplan, er, at ca. 70 plejeboliger udgør et godt grundlag for at kunne drive plejehjemmet mest hensigtsmæssigt, anvende personaleressourcerne hensigtsmæssigt (f.eks. i forhold til nattevagtdækning), og sikre trivsel for beboerne. De nuværende 13 plejehjem i Kolding Kommune varierer i størrelse fra 12 til 90 plejeboliger.

Etablering af et plejehjem med ca. 70 plejeboliger og ca. 55 daghjemspladser i Munkebo, er i overensstemmelse med vurderingen i Plejeboligplan 2021-2031, hvori der vurderes, at der i Kolding Kommune er behov for 170 nye plejeboliger frem mod år 2031. Kolding by (som Munkebo hører under) kommer til at mangle 118 af de 170 pladser.

Generelt i forhold til placeringen af plejehjemmet i Munkebo

Forskellige muligheder for placering af et plejehjem i Munkebo har været afsøgt. Med afsæt heri foreslås det, at plejehjemmet placeres i det sydvestlige hjørne af Munkebo, da det er væk fra større indfaldsveje og støj, der kan virke generende på plejehjemsbeboerne. En placering tæt på større veje er desuden særdeles uhensigtsmæssig i forhold til sikkerheden for dørsøgende plejehjemsbeboere, eller plejehjemsbeboere der har tendens til at forlade plejehjemmet. Placering af et plejehjem tæt på f.eks. Vejlevej, kan skabe utryghed for beboerne og deres pårørende på og omkring plejehjemmet, som følge af risikoen for at en plejehjemsbeboer bevæger sig ud på en stærkt trafikeret vej. Med demenssikring og naturlig afskærmning er der fokus på, at beboerne ikke forlader plejehjemmet. Der vil dog uundgåeligt opstå situationer, hvor plejehjemsbeboere bevæger sig væk fra plejehjemmets område. I langt de fleste tilfælde opdages dette hurtigt af personalet, blandt andet ved hjælp af demenssikring. Det er derfor vigtigt, at der i en vis radius om plejehjemmet ikke er stærkt trafikerede veje, der kan udgøre en væsentlig risiko for dørsøgende plejehjemsbeboere.

Den anbefalede placering er samtidig tæt på Munkevænget skole og centralt i Munkebo området, hvilke kan bidrage til at skabe liv og aktiviteter på- og ved plejehjemmet (jf. bilaget for en uddybning af den anbefalede grundplacering).

Placeringen af plejehjemmet i det sydvestlige hjørne af Munkebo, som anbefalet i bilaget, forudsætter nedrivning af 3 boligblokke med 92 almene familieboliger. Nedrivning af boligblokke med 92 almene familieboliger, og samtidig etablering af ca. 70 plejeboliger, er således et element i indfrielsen af målet i udviklingsplanen for Munkebo om at reducere andelen af almene familieboliger til 60 %. Alle beboere i de 3 boligblokke bliver tilbudt nye lejligheder i Munkebo, der i størrelse og husleje er identisk med deres nuværende lejlighed. Beboerne holdes desuden udgiftsneutrale i forhold til indskud, flytteomkostninger m.m. I afdelingen er der årligt en naturlig fraflytning på ca. 10 %, og Alfabo kan derfor sikre, at alle beboere får mulighed for at blive boende i Munkebo.

Generelt i forhold til daghjemspladser

Behovet for ca. 55 daghjemspladser for borgere med demens indbefatter, som anbefalet i den fysiske udviklingsplan for Seniorområdet, at de eksisterende 36 daghjemspladser på Munkensdam og Birkebo plejehjem nedlægges, samtidig med at der etableres 19 nye daghjemspladser, grundet den demografiske udvikling og et stigende pres på ventelisten til daghjem.

Det er mest hensigtsmæssigt, at daghjemmet etableres samtidig med plejehjemmet.

Det anslås, at der er behov for 720 m2 daghjem som kan bygges sammen med servicearealet på plejehjemmet, så f.eks. toiletforhold og cafeteria kan deles mellem plejehjemmet og daghjemmet for borgere med demens.

Generelt i forhold til tidsplan

Uanset om model 1, 2 eller 3 vælges, forventes det, under forudsætning af Byrådets godkendelse af nedrivning af de 3 boligblokke og tilvejebringelsen af finansiering, at et plejehjem i Munkebo kan ibrugtages i starten af 2027. Endelig fastlæggelse af ibrugtagningsdato afhænger af en politisk drøftelse af andre muligheder for etablering af flere plejeboliger i Kolding Kommune, herunder de muligheder, der er anført i Kolding Kommunes fysiske udviklingsplan for Seniorområdet.

Modeller baseret på kommunal drift af plejehjemmet

I alle 3 modeller er antaget, at driften af plejehjemmet er kommunal. Modellerne belyser således ikke mulighederne for at en privat operatør driver plejehjemmet som f.eks. Vonsildhave plejehjem.

Friplejehjem ikke indeholdt i modellerne

Plejehjemmet i Munkebo er italesat som et kommunalt plejehjem. Hermed forstår forvaltningen, at plejehjemmet drives af Kolding Kommune, og at anvisningsretten til boligerne ligger hos Kolding Kommune. Derfor indgår friplejehjem ikke i de beskrevne modeller.

Den videre proces

Efter politisk afklaring og tilvejebringelse af finansiering startes en byggestyregruppe med repræsentanter med byggeteknisk viden og plejefaglig viden. Senere nedsættes et bedømmelsesudvalg, der skal udvælge det endelige projekt. Bedømmelsesudvalget består typisk, udover faglige repræsentanter, af formand og næstformand fra Seniorudvalget.

De statsanerkendte museer skal i samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for fremtiden. Det er fastlagt i museumsloven, hvor kapitel 8 i loven vedrører sikring af kultur- og naturarv i forbindelse med kommunernes fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v. Kommunerne/planmyndighederne er forpligtede til at inddrage det relevante museum, når der udarbejdes en kommuneplan eller lokalplan, der berører bevaringsværdier.

Kolding Kommune har siden kommunesammenlægning haft et samarbejde med Museum Kolding (det tidligere Museum på Koldinghus) om kapitelopgaverne for såvidt både nyere tids historie og arkæologi.

Museum Kolding har som følge af denne aftale betalt Museum Sønderjylland for assistance, hvad angår den arkæologiske del af kapitel 8.

I forbindelse med navneskiftet fra Museet på Koldinghus til Museum Kolding godkendte Kolding Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen også en række vedtægtsændringer for museet. En af disse vedrørte ændringer af museets ansvarsområde. Det betyder, at Museum Koldings tidligere ansvarsområde oldtid og arkæologi i Kolding Kommune nu er overført til Museum Sønderjylland, hvorfor Kolding Kommune skal indgå aftale direkte med dette Museum Sønderjylland fsv. arkæologi, mens Kolding Kommune fortsat har en aftale med Museum Kolding fsv. nyere tids historie.

Forvaltningen har været i dialog med de 2 institutioner og har udarbejdet 2 udkast til aftaler:

• Aftale mellem Kolding Kommune og Museum Sønderjylland om varetagelsen af den arkæologiske virksomhed efter Museumslovens kap. 8 i Kolding Kommune

• Aftale mellem Kolding Kommune om varetagelsen af nyere tids kulturhistorie efter Museumslovens kap. 8 i Kolding Kommune.

Økonomi

Aftalen med Museum Kolding er dækket af det samlede tilskud, som Museum Kolding modtager fra Kolding Kommune. Tilskuddet reguleres i den af Byrådet vedtagne samarbejdsaftale.

Af aftalen med Museum Sønderjylland fremgår det, at Kolding Kommune årligt betaler museet 170.000 kr. for varetagelsen af opgaven. Det svarer til det beløb Museum Kolding hidtil har betalt Museum Sønderjylland, og bestyrelsen for Museum Kolding er derfor indforstået med, at det årlige tilskud reduceres med 170.000 kr. årligt. Forvaltningen foreslår, at de 170.000 kr. overføres fra Kulturpolitikken til Plan, Bolig og Miljøpolitikken, da aftalen går på arbejde, som skal udføres i relation til Plan-, Bolig- og Miljøpolitikken

Aftalerne medfører ikke samlede ekstraudgifter for Kolding Kommune.

I henhold til interessentskabskontrakten for Elbokøkkenet skal det reviderede og godkendte regnskab forelægges interessenterne til orientering.

Regnskab 2020 er behandlet og godkendt på bestyrelsesmøde i Elbokøkkenet den 12. marts 2021. Ligeledes har revisionen forsynet årsregnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold.
 

Regnskabet er udarbejdet efter både de omkostningsbaserede regnskabsprincipper og de udgiftsbaserede principper.
 

Hovedtallene for Elbokøkkenets omkostningsbaserede regnskab 2020:

Elbokøkkenet budgetlægges hvert år ud fra, at selskabet økonomisk skal balancere, dvs., at der hverken skal være over- eller underskud efter det omkostningsbaserede regnskab.

Elbokøkkenet har i 2020 haft et underskud på 298.823 kr. mio. kr. Underskuddet skyldes bl.a., at der blev skiftet fødevareleverandør i februar 2020, som viste sig at være betydelig dyrere end forventet. Herudover har der været udgifter til ekstraforanstaltninger i køkkenet, og manglende indtægter pga. coronaepidemien.

Ifølge interessentskabskontrakten skal resultatet fordeles i forhold til interessenternes andel af omsætningen. Kolding Kommunes andel af interessentskabets samlede omsætning udgør 38  %, og kommunens andel af underskuddet udgør således 114.689 kr. Underskuddet reducerer Elbokøkkenets egenkapital.

Bestyrelsen for Elbokøkkenet har den 12. marts 2021 godkendt nye priser for Elbokøkkenet gældende fra 1. april 2021 til 31. marts 2022 på baggrund af regnskabet for 2020.

Elbokøkkenets priser vedrørende madproduktionen til hjemmeboende svarer til de fritvalgspriser, som Kolding Kommune betaler de godkendte private leverandører for levering af mad til borgere, som er visiteret til madserviceordningen.

Fritvalgspriserne pr. 1. april 2021 er beregnet på baggrund af Elbokøkkenets regnskab 2020 og fremskrevet med KL’s gennemsnitlige pris- og lønskøn samt Elbokøkkenets samlede antal leverancer i 2020. Prisen på udbringning er beregnet på baggrund af Kolding kommunes udgifter hertil.

Fritvalgspriser pr. 1. april 2021 vedr. madservice fremgår af nedenstående tabel:

* En fast ugentlig pris pr. borger

Priserne for levering af bulk til plejehjem ændres tilsvarende.

Prisændringerne på Elbomad og udbringning medfører en samlet merudgift på budgettet under Seniorpolitik på ca. 181.000 kr. i 2021 og ca. 283.000 kr. årligt fra 2022.

I Budget 2021 fremgår det af bevillingsnote 03 Mad til Seniorområdet:
 

Det aftales, at prisen for mad til borgeren leveret fra Elbo Køkkenet og private leverandører, ikke må stige mere end den almindelige P/L-fremskrivning i 2021, set i forhold til prisen den 1. januar 2020.

Eventuelt øgede omkostninger ved madproduktion m.v., som ikke inddækkes ved P/L-fremskrivningen, er et fælles anliggende i 2021, der finansieres ved at Seniorpolitik tilføres

midler svarende hertil.

Jf. § 32 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Byrådet sørge for, at der afholdes valg til Ældrerådet mindst hvert fjerde år, og i samarbejde med Ældrerådet fastsætte regler for, hvordan valget skal afholdes.

Valgreglerne bygger på samme opsætning som ved tidligere valg til Ældrerådet i 2013 og 2017, hvor valget blev afholdt i samarbejde med valgfirmaet Assembly Voting som hybridvalg med brev- og digitalvalg.

Nordisk Film er i gang med at planlægge en spillefilm, som foregår i Kolding. Filmen instrueres af Anders W. Berthelsen. Filmen er en komedie med manuskript af Kim Fupz Aakeson og har et samlet budget på 20 mio. kr.

Filmen har fået støtte på Det Danske Filminstituts Markedsordning, som kun støtter film med et stort publikumspotentiale. Filmen er planlagt til optagelse i efteråret 2021 og biografpremiere i foråret 2022. Efterfølgende vil filmen blive vist på Yousee og TV2.

Kommuner må som udgangspunkt ikke støtte private eller kommercielle virksomheder eller aktiviteter, men i Filmlovens § 18 er en udtrykkelig undtagelse hertil, hvorefter kommuner kan støtte filmproduktion.

Kommunen indgår som led i støtten en aftale med vilkår med Nordisk Film, jf. vedhæftede. I aftalen sikrer kommunen sig en række aktiviteter, således at kommunen opnår mest mulig eksponering og branding i forbindelse med filmen.

Forvaltningen vurderer, at kommunen opnår stor eksponering i kraft af, at der er tale om film med stort publikumspotentiale, og der i filmen vil være flere scener med indtryk og optagelser fra Kolding, herunder locations, hvor nogle af Koldings vartegn vil indgå, således at det er tydeligt for seeren, at handlingen finder sted i Kolding.

Kolding vil derudover opnå omtale i forbindelse med pressearrangementer og premieren, som finder sted i kommunens 3 biografer med deltagelse af instruktør og skuespillere, ligesom kommunen bliver krediteret i rulletekster og markedsførings- og pressemateriale. Derudover har kommunen i aftalen med Nordisk Film en række konkrete fordele i form af bl.a. eksklusivt besøg på settet under optagelserne samt netværksmøde med præsentation af filmen m.m.

Det vil således brande kommunen og i høj grad understøtte kommunens bosætningsindsats som beskrevet i kommunens erhvervs- og vækstpolitik 2020-2024. Derudover vil filmen i nogen grad kunne fremme turisme, samt skabe omsætning i tilknyttede erhverv i forbindelse med bl.a. mindst 20 optagedage i Kolding og de medfølgende presse- og premierearrangementer. Der henvises i den sammenhæng til rapport fra den Vestdanske Filmpulje (august 2019), ”Film betaler sig”, hvoraf fremgår at den samlede positive økonomiske effekt som lokalområdet oplever i forbindelse med aktiviteterne knyttet til filmen, overstiger udgiften til støtte.

Endelig bemærkes, at en støtte på op til 2 mio. kr. svarer til andre kommuners støtte til tilsvarende filmproduktioner inden for de senere år.

Helsingør Kommune: Sommerdahl på TV2 Charlie, 2,05 mio. kr. for to sæsoner.

Sønderborg Kommune: ”I Krig & Kærlighed”, 1,8 mio. kr. i 2018.

Haderslev Kommune: ”9. april” 1,5 mio. kr. i 2014.

Kommunen vil konkret forsøge at få medfinansieret sin støtte på 2 mio. kr. fra bidrag fra private virksomheder og samarbejdspartnere i kommunen. Det er uvist, hvilket beløb, der kan opnås fra sådanne bidrag, hvorfor forvaltningen indstiller, at støtten gives som en ramme på op til 2 mio. kr. Det forventes dog, at kommunens faktiske udgift efter disse sponsorater kan blive reduceret med omtrent 500.000 kr.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.