Kommunale og regionale valg


Valgret til byrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen, og som herudover enten:

  • Har dansk indfødsret
  • Er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union
  • Er statsborger i Island eller Norge eller
  • Uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen.

Med virkning fra 1. juli 2016 er valgretten udvidet til også at omfatte personer, som er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, når disse i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne nævnt ovenfor.

Med virkning fra 1. juli 2017 er valgretten afskaffet for følgende personer:

  • Udlændinge på tålt ophold
  • Udvisningsdømte udlændinge
  • Administrativt udviste udlændinge
  • Udlændinge, som fra udlandet indsættes direkte til afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey