Regler for byrådspolitikere, der af byrådet er udpeget til at varetage bestyrelseshverv

Indledning

Formålet med dette notat er at redegøre for, hvordan byrådsmedlemmer skal forholde sig til forskellige habilitetsspørgsmål, der kan opstå, når de varetager deres hverv dels i byrådet dels i diverse selskaber, foreninger og andre juridiske personer, hvortil de er udpeget af byrådet.  

Notatet er disponeret således, at der i kapitel 1 er en sammenfatning af inhabilitetsreglerne i forhold til ovennævnte problemstillinger.

 

I kapitel 2 redegøres der uddybende for inhabilitetsreglerne i forhold til byrådsmedlemmerne, når de er i byrådet.

 

Kapitlet indledes med en kort gennemgang af de relevante bestemmelser i forvaltningsloven og styrelsesloven samt nogle grundlæggende betragtninger om inhabilitet. Herefter beskrives både den hidtidige praksis på området samt den nyeste tilsynspraksis. Det skyldes, at der i et vist omfang er sket en ændring i retstilstanden som følge af en i 2006 afgivet rapport vedrørende de styringsmæssige relationer mellem byråd og kommunale selskaber. Denne rapport vedrører for så vidt angår inhabilitet alene kommunale aktie- og anpartsselskaber, hvorfor dens afsmittende effekt på andre juridiske personer ikke er ganske klar. Derudover foreligger der på nuværende tidspunkt alene få tilsynsudtalelser om inhabilitet, hvori rapporten er omtalt. Den nyeste af disse tilsynsudtalelser er særlig interessant, idet den på baggrund af rapporten også udtaler sig om andre juridiske personer, end de der netop er omtalt i rapporten.

 

I kapitel 3 redegøres for inhabilitetsreglerne, når byrådsmedlemmer varetager deres hverv i diverse selskaber, foreninger og andre juridiske personer, hvortil de er udpeget af byrådet.

 

Spørgsmålet om eventuel inhabilitet, når behandlingen af sagen finder sted i byrådet eller dets udvalg, er reguleret af forvaltningsloven og den kommunale styrelseslov.

 

Inhabilitet ved varetagelse af hvervet i diverse selskaber, foreninger og andre juridiske personer er derimod forskelligt reguleret alt efter, hvilken juridisk person der er tale om.

        
Kapitel 1  Resumé af kapitlerne 2 og 3
Når man skal vurdere sin habilitet er det væsentligt at have for øje, at statuering af inhabilitet grundlæggende forudsætter, at der foreligger en interessekonflikt.

 

For byrådsmedlemmer, der af byrådet er udpeget til bestyrelsen for en juridisk person, kan spørgsmålet om eventuel inhabilitet opstå både i relation til varetagelsen af vedkommendes hverv i byrådet og i forhold til varetagelsen af hvervet i bestyrelsen for den pågældende juridiske person.


1.1     I byrådet og i de stående udvalg
Inhabilitetsreglerne har to formål. Det ene formål er at sikre, at den enkelte sag behandles korrekt, således at afgørelser træffes på et sagligt grundlag, og uvedkommende interesser ikke indgår i den offentlig myndigheds beslutningsproces. Det andet formål er, at der ikke skabes mistillid til den offentlige forvaltning.

 

Beslutningen om at anse et byrådsmedlem for inhabilt er baseret på en generel vurdering af risikoen for, at uvedkommende hensyn skal få indflydelse på sagens afgørelse. En sådan beslutning indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det pågældende byrådsmedlem rent faktisk må antages at ville lægge vægt på uvedkommende hensyn.

 

I dag er retstilstanden således, at byrådsmedlemmer, der er udpeget af byrådet til bestyrelsen for et anpartsselskab, aktieselskab, kommunalt fællesskab, en forening, fond eller anden juridisk person, som udgangspunkt ikke er inhabile ved byrådets eller et af de politiske udvalgs behandling af en sag, hvori den pågældende juridiske person har en interesse.

 

Det er væsentligt at hæfte sig ved, at dette udgangspunkt forudsætter, at byrådsmedlemmet er udpeget af byrådet for at repræsentere dette i bestyrelsen for den pågældende juridiske person.

 

Der kan dog efter omstændighederne foreligge inhabilitet i følgende 4 sagstyper:

 

1)   byrådet skal tage stilling til den pågældendes varetagelse af sit bestyrelseshverv,

2)   byrådet udøver tilsyn – ud over det overordnede økonomiske tilsyn med selskabet, der følger af kommunernes ejerskab – eller kontrolvirksomhed i forhold til selskabet,

3)   byrådsmedlemmet er bestyrelsesformand i selskabet, og der kan være tvivl om, hvorvidt den pågældende ved byrådets behandling af sagen alene vil varetage saglige offentlige interesser, og

4)   byrådet og selskabet indgår privatretlige aftaler.

 

Det er værd at bemærke, at ovenstående gælder uanset, hvilken juridisk person et byrådsmedlem er udpeget til at sidde i bestyrelsen for.

 

Virkningen af inhabilitet fremgår af forvaltningslovens § 3, stk. 3, hvorefter den der er inhabil i forhold til en sag ikke må træffe afgørelse eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag . Forvaltningslovens § 3, stk. 3 sammenholdt med ordlyden af styrelseslovens § 14, stk. 1, indebærer, at et inhabilt byrådsmedlem er udelukket fra at deltage i sagens behandling i alle stadier.

 

Det medfører, at det pågældende medlem hverken kan deltage i sagens behandling i byrådet eller i udvalgets behandling af sagen.

 

1.2     De juridiske personer
Der kan ikke konkluderes noget sammenfattende om inhabilitet for byrådsmedlemmer, når de varetager de hverv, de er udpeget til af byrådet, idet der gælder særlige regler for hver enkelt type juridisk person. Derfor er der en kort gennemgang af hver enkelt type nedenfor og en mere udførlig gennemgang i kapitel 3.

 

1.2.1     Kommunale fællesskaber
Kommunale fællesskaber er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet.

Det kommunale fællesskabs interesser udgøres af summen af de deltagende kommuners interesser. Der foreligger derfor som udgangspunkt ikke nogen interessekonflikt og dermed som udgangspunkt heller ikke inhabilitet.

 

Inhabilitet kan dog foreligge i forbindelse med bestyrelsens behandling af sager vedrørende privatretlige dispositioner i forholdet mellem det kommunale fællesskab og den kommune, som et medlem af fællesskabets styrende organer repræsenterer.

 

1.2.2     Kommunale interessentskaber (IS) - der ikke er kommunale fællesskaber
Disse selskaber betragtes ikke som en del af den offentlige forvaltning og er dermed ikke omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet.

 

Der gælder ingen inhabilitetsregler for kommunalt udpegede medlemmer af bestyrelsen i et kommunalt interessentskab, medmindre der er fastsat særlige regler herom i vedtægten for selskabet.

 

1.2.3     Anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S)
Spørgsmålet om inhabilitet er ikke reguleret i anpartsselskabsloven og kun reguleret i forhold til særlige situationer i aktieselskabsloven. Disse særlige situationer fremgår af aktieselskabslovens § 58 og § 67, stk. 4.

 

Ifølge § 58 må et bestyrelsesmedlem ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem selskabet og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller aftaler/ søgsmål i forhold til tredjemand, hvor bestyrelsesmedlemmet har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets.

 

Derudover indeholder aktieselskabsloven § 67, stk. 4 en lignende regel om inhabilitet for aktionærer ved deltagelse i afstemning på generalforsamlingen. Ifølge denne regel må en aktionær ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod aktionæren selv eller om aktionærens eget ansvar over for selskabet og heller ikke om søgsmål mod andre eller andres ansvar, hvis aktionæren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets.

 

1.2.4    Andelsskaber (A.m.b.A.'er)
Andelsselskaber (a.m.b.a.’er ) kan være kommunale fællesskaber, jfr. styrelseslovens § 60. Hvis det er tilfældet henvises der til bemærkningerne om inhabilitet i afsnit 1.2.1. På samme måde henvises der til afsnit 1.2.6 om almene boligorganisationer, hvis andelsselskabet tilhører denne gruppe.

 

I forhold til andelsselskaber i øvrigt er der ingen særlige skrevne inhabilitetsregler for bestyrelsen. Der kan imidlertid være fastsat regler om inhabilitet i andelsselskabets vedtægt eller forretningsorden.

 

1.2.5    Selvejende institutioner (fonde)
Ved selvejende institutioner er det relevant at sondre mellem offentlige og ikke offentlige selvejende institutioner/fonde.

 

Spørgsmålet om inhabilitet er for så vidt angår ikke offentlige selvejende institutioner/fonde reguleret i enten lov om erhvervsdrivende fonde eller i lov om fonde og visse foreninger i henholdsvis § 20 og § 19. Ifølge disse bestemmelser må et bestyrelsesmedlem ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem den selvejende institution/fonden og den pågældende selv eller søgsmål mod den pågældende selv eller om aftaler mellem den selvejende institution/fonden og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den selvejende institutions/fondens.

 

Spørgsmålet om inhabilitet for så vidt angår de offentlige selvejende institutioner/fonde er reguleret i forvaltningsloven.

 

Det afgørende, i forhold til hvorvidt en selvejende institution betragtes som en offentlig selvejende institution, er om institutionen udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og som følge heraf er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol.

 

Generelt vil det faktum, at der er indgået driftsoverenskomst typisk føre til, at institutionen betragtes som en offentlig selvejende institution.

 

1.2.6    Almene boligorganisationer
Almenboligloven indeholder i §§ 17-18 regler om inhabilitet, der minder om forvaltningslovens regler, derved at de handler om situationer, hvor der må antages at være en særlig personlig eller økonomisk interesse, som gør, at den pågældende ikke må deltage i behandlingen af den pågældende sag.

 

1.2.7    Foreninger
Spørgsmålet om inhabilitet er som hovedregel ikke lovreguleret i forhold til foreninger.

 

For langt de fleste foreninger vil reguleringen af foreningen herunder reglerne om inhabilitet derfor alene fremgå af foreningens vedtægt, eller der kan have udviklet sig en praksis i foreningen vedrørende inhabilitet. Derudover indeholder den almindelige ulovbestemte foreningsret et inhabilitetsprincip, hvorefter bestyrelsesmedlemmer vil være inhabile, hvis de har væsentlige særinteresser, som strider mod de interesser, der kan rummes indenfor foreningsformålet.

 

Foreninger vil i helt særlige situationer kunne blive omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet, såfremt de udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og derved er undergivet offentlig regulering, tilsyn og kontrol. (se ovenfor under selvejende institutioner).

 

1.2.8    Kommunale nævn og kommissioner
Kommunale nævn og kommissioner med selvstændige opgaver er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet. Derudover kan der i lovgivningen for det enkelte nævn være fastsat særlige inhabilitetsregler.

 

1.2.9     Havne
Havneloven har ikke særlige regler om inhabilitet.

 

De kommunale selvstyrehavne må betragtes som en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet.

 

For de havne, der er organiseret som aktieselskaber eller andre privatretlige organisationsformer, finder den relevante selskabslovgivnings regler om inhabilitet anvendelse, jf. fremstillingerne ovenfor.

Contact our Honeypot department if you are desperate to get blacklisted. Sincerely Ms. Pots and Mrs. Honey