---
title: "Kolding gi’r fuld skrue: Indvielse af nyt pumpe-sluseanlæg"
description: "Lørdag den 27. juni kl. 11-15 indvier BlueKolding og Kolding Kommune Danmarks største pumpesluse-anlæg med en festlig dag for hele familien."
date: "2026-06-18"
created: "2026-06-01"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Miljø, natur og klima](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima)

                    [Klima](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/klima)

                    [Klimatilpasning](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/klima/klimatilpasning)

                [Kolding gi’r fuld skrue: Indvielse af nyt pumpe-sluseanlæg](https://www.kolding.dk/borger/miljoe-natur-og-klima/klima/klimatilpasning/kolding-gir-fuld-skrue-indvielse-af-nyt-pumpe-sluseanlaeg)

# Kolding gi’r fuld skrue: Indvielse af nyt pumpe-sluseanlæg

![Kolding gi'r fuld skrue 27. juni kl. 11-15 Indvielse af pumpe-slusen](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/aee99c46-e277-4dab-55cb-08debc95e372?width=300)

Lørdag den 27. juni kl. 11-15 indvier BlueKolding og Kolding Kommune Danmarks største pumpesluse-anlæg med en festlig dag for hele familien.

Efter mere end to års anlægsarbejde er pumpe-slusen i Kolding Å klar til at blive indviet.

Der er lagt op til en ægte folkefest med oplevelser og aktiviteter for hele familien. Dagen byder på masser af spændende indslag med fokus på fjorden, åen og Lillebælt, mens musik, madboder og kolde drikke skaber en festlig stemning langs vandet. De imponerende kæmpepumper bliver demonstreret i aktion, og gennem illustrationer og formidling kan man få indblik i, hvordan anlægget fungerer og beskytter området.

**Hvor**: Indvielsen foregår på pladsen omkring pumpe-sluseanlægget for enden af Trindholmgade. Der er gratis adgang til pladsen.

Vi opfordrer til, at man går eller cykler til arrangementet. Biler kan blandt andet parkeres ved Marina Syd, i Kolding Åpark, ved IBC og ved SDU.

## Program

### Kl. 10.30 - Pladsen åbner:

- Musik på scenen
- Boder åbner med:
o Pølser og brød
o Bålmad med krabbeklør
o Kaffe
o Øl og vand
o Is og sluseis
- Gratis fisk til fiskevæddeløb til de første 500 gæster

### Kl. 11.00 - Indvielsestaler

Taler ved:

- Freddy Christensen, bestyrelsesformand for BlueKolding
- Jakob Ville, borgmester
- Jørn Chemnitz, formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget

### Kl. 11.30 – Fiskevæddeløb

500 fisk sendes gennem slusen i et festligt fiskevæddeløb.
Der er tre flotte præmier på højkant.

### Demonstration af anlæggets fire kæmpeskruer

- Kl. 11.35
- Kl. 12.30
- Kl. 13.30
- Kl. 14.30

Følg fiskenes vej gennem anlægget og oplev de fire Archimedes-skruer i drift.

### Oplæg med Jesper Theilgaard

Meteorolog Jesper Theilgaard fortæller om klima, vejr og fremtidens udfordringer.

- Kl. 12.00
- Kl. 13.35

### Kl. 12.50 – Musik på scenen

### Aktiviteter hele dagen (kl. 11.30–15.00)

#### Videnstelt

Bliv klogere på klimatilpasningen af Kolding Å:

- Pumpe-sluse – byens værn mod fjorden
- Oplandsprojektet – midlertidig vandparkering i ådalene
- ClimateBlue – undersøg kystlandets fremtid med os

#### Børneaktiviteter

- Sorteringsslusen – giv dit affald finner og lav en fantasifisk
- Brug sandet – beskyt byen mod vandet
- Gi’ fuld skrue med Archimedes
- Skrald eller skyl? – du tror, det er løgn
- Oplev Kolding – til lands, til vands og i luften

### Kl. 15.00 – Tak for i dag

Pladsen lukker.

## Hvorfor er pumpeslusen vigtig for Kolding?

Se videoen og bliv klogere på, hvorfor vi skal have en pumpesluse og hvorfor den er vigtig, når vi skal klimasikre Kolding.
