Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik Politikker og strategier Energihandleplan

Energihandleplan

Ved Energisparekampagnen i daginstitutionerne i 2018 blev børnene udlært energiagenter

25 år med energibesparelser

Energihandleplanen 1998-2023

Kolding Kommune har en lang tradition for at arbejde med bæredygtighed. Her er nedbringelse af energiforbruget en vigtig hjørnesten. Det betaler sig, både i forhold til CO2 og økonomi, viser 25 års erfaring med Energihandleplanen.

Kolding Kommune var en af de første kommuner, der udarbejdede en strategisk energihandleplan med henblik på at reducere energi- og vandforbrug i de kommunale bygninger samt at nedbringe CO2-udledningen. I 1994 tilsluttede Kolding Kommune Ålborg Charteret, som herefter blandt andet resulterede i, at man vedtog Energihandleplanen i 1997. Energihandleplanen er på baggrund af de gode resultater løbende fornyet og forlænget i årrækker som Energihandleplan II og III.

Energihandleplan 1 kørte indtil 2006 og opnåede store besparelser ved at investere i projekter med lav tilbagebetalingstid. Heri udskiftning af gamle køleskabe, glødepærer og 1-skyls toiletter. Der blev også for alvor sat fokus på at optimere styring af tekniske installationer i de kommunale bygninger. Tiltag der både resulterede i forbedret indeklima og energibesparelser.

25 år med Energihandleplan

Samlet investering: 97 mio. kr.
Opnåede besparelser (akkumuleret): 24,5 mio. kr.3
CO2 reduktion: 18.000 tons CO2

Selvom Energihandleplanen har forløbet på samme måde i 25 år, har teknologien forandret sig og givet nye muligheder for energioptimering.

Den nuværende Energihandleplan III løber i perioden 2015-2025, hvor der hvert år investeres 13 mio. kr. til energibesparende tiltag i de kommunale bygninger.

Generelt benyttes Energihandleplanen til følgende energisparetiltag:

  • Forbedringer på klimaskærm (tag, vinduer, facader) – oftest i samarbejde med bygningsvedligehold.
  • Forbedringer af de tekniske installationer (ventilationsanlæg, belysning og varmeanlæg).
  • Forbedring af styring på de tekniske installationer (CTS), samt afholdelse af kurser for teknisk servicepersonale i eget CTS-anlæg og teknikrum.
  • Energisparekampagner, der sætter fokus på brugernes adfærdsmønstre.

Alle ovenstående elementer spiller en væsentlig rolle i at reducere energi- og vandforbruget i de kommunale bygninger. Det har altid været et vigtigt værdigrundlag at tænke bæredygtighed ind i de løsninger, der vælges. De senere år har der været endnu højere fokus på genbrug af materialer.


Gennemgang og energitjek af teknikrum.


Når vinduer er nedslidte, udskiftes de til energibesparende vinduer.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Borgerservice åbningstider

Genveje