Kolding Talents tilbud til sportstalenter på ungdomsuddannelserne er en del Kolding Talent Akademierne, og henvender sig til dig som brænder for din sport og gerne vil forfølge dine sportslige drømme. Tilbuddet indeholder attraktive muligheder inden for sport, uddannelse og bolig. Som udøver i Kolding Talent får du en samlet pakke, der giver dig mulighed for sportslig udvikling og dygtiggørelse.
For at blive tilknyttet Kolding Talent og være en del af Akademierne skal du godkendes af en af Kolding Talents samarbejdsklubber eller alternativt have en Team Danmark godkendelse gennem dit forbund. Tilbuddet vil foregå i dialog mellem ungdomsuddannelse, Kolding Talent og samarbejdsklubberne.
Kolding Talent Akademierne består i dag af 4 akademier, som repræsenterer de mange idrætsspecifikke grene, og fungerer i tæt tilknytning til de forskellige miljøer. Alle akademierne tager et differentieret afsæt i det etablerede miljø og klubsetup. Der vil derfor være forskel på, hvad akademierne tilbyder og derfor kan der være forskel på prisen.