Skip til hoved indholdet

Kommunekort/skolekort

Forsiden af Kolding Kommunekort rummer et billede af Koldinghus

Kolding Kommune benytter kontantløs betaling i skoleboder og ungdomsskolens junior- og ungdomsklubber og i visse dagcentre og cafeterier.

Af hensyn til hygiejne, sikkerhed og effektivisering af arbejdsgange benyttes kontantløs betaling i form af et Kolding Kommune-kort i stadig flere sammenhænge.

Blandt andet i skolernes boder, i ungdomskolens junior- og ungdomsklubber og i visse dagcentre og cafeterier.

Indførelsen af Kolding Kommunekortet giver fordele for alle parter:

  • Automatisk optankning - der indsættes et valgt beløb, når et ønsket minimum er nået
  • Ingen kontakt med uhygiejniske mønter og sedler
  • Hurtigere betjening
  • Ingen fejl ved tilbagegivning (der trækkes korrekt beløb)
  • Tabte kort kan spærres online
  • Forældre/pårørende kan følge forbruget online
  • Forældre/pårørende kan sætte maksimum forbrug pr. dag – og således sikre, at der ikke bruger mere end ønsket.
  • Færre kontanter giver tryggere hverdag og nedsætter risikoen for tyveri
  • Personalet skal ikke håndtere kontanter

Aktivering af kortet sker på www.koldingkommunekort.dk 

Har du (eller dit barn) mistet Kolding Kommune-kortet, kan du spærre kortet på www.koldingkommunekort.dk. Følg vejledningen øverst på siden.

Du kan bestille et erstatningsskolekort i Kolding Kommunes netbutik.

Hvis du administrerer flere kort (fx har flere børn, som benytter et kort i skolernes boder), så vær opmærksom på, at hvert kort skal have et særskilt brugernavn. Systemet kan kun håndtere ét aktivt kort pr. brugernavn.

Kodeordet må derimod gerne være det samme.

Det er vigtigt, at du ikke klipper hul i plastikkortet. Rundt langs kanten er der antenner, som er nødvendige, for at kortet virker korrekt. Beskadiges de, virker kortet ikke længere, og du skal købe et erstatningskort på Kolding Kommunes Netbutik.

Kolding Kommune-kortet kan benyttes på følgende skoler og klubber:

  • Alminde-Viuf Fællesskole
  • Brændkjærskolen
  • Eltang Centralskole
  • Kongsbjergskolen
  • Sdr. Bjert Centralskole
  • Sdr. Vang Skole
  • Ungdomsskolen Christiansfeld
  • Junior- og Ungdomsklubben Downstairs
  • Ungdomsskolen Kolding
  • Ungdomsklubben CFT, 1
  • Ungdomsklubben CFT, 2
  • Ungdomsklubben FAB
  • Junior- og Ungdomsklubben Skovparken
  • Juniorklubben Grauen
  • Ungdomsskolen Vamdrup
  • Vamdrup Skole Vest
  • Vamdrup Skole Øst
  • Vester Nebel Skole
  • Vonsild Skole
  • Ødis Skole

Kortet kan desuden benyttes på følgende dagcentre, væresteder og cafeterier:

  • Cafeen Bredgade 20
  • Nordhøj
  • Multiflex
  • Kulturhuset, Levisonsvej
  • Cafeen Kongensgade
  • Job og Aktiv, Værkstedsvej 6
  • Sundhedshuset
  • Job Igen, Vamdrup
  • CSV (Center for Specialundervisning for Voksne) på Skovvejen

Udbetaling af restsaldo på kommunekort

Beløbet bliver overført til vedkommendes NEM-KONTO

Orientering om

databeskyttelsesreglerne