Skip til hoved indholdet

Kvartersamarbejde i Kolding Bymidte

Repræsentanter fra det nye kvartersamarbejde i Klosterkvarteret.

Kvartersamarbejde

Midtbyer står overfor mange udfordringer. De offentlige ressourcer bliver færre, mens kravene til byerne bliver større. Nye måder at leve og arbejde på, en ny økonomisk virkelighed, nye forbrugsmønstre og nye behov for oplevelser og sammenhæng betyder alt sammen, at byerne ændrer karakter.

Med baggrund i handlingskataloget for byliv og byrum i Kolding, som kommer med anbefalinger til at styrke Kolding bymidte, igangsættes brede kvartersamarbejder mellem alle relevante parter såsom detailhandlen, city- eller handelsstandsforening, grundejere, turisme- og kulturaktører med henblik på at sikre en levende bymidte i fremtiden. Kvartersamarbejdet skal bidrage til at skabe foranderlighed og forskelligartede oplevelser i midtbyen. Et bredt samarbejde på tværs af lokale aktører kan være med til at styrke bymidtens liv og identitet og vil være et vigtigt træk i forhold til at sikre bymidten en overgang fra primært at være en handelsby til også i højere grad at omhandle oplevelser. Ambitionen er, at Kolding bymidte skal have en række kvarterer, der skaber attraktive steder og har en stærk identitet og er båret af lokal stolthed. Kvaliteterne i kvartererne - med deres allerede eksisterende atmosfære og funktioner - skal dyrkes yderligere, så karakteren af hvert enkelt kvarter fremstår klart og tydeligt. De skal tage udgangspunkt i forskellige brugergrupper og danne rammen om Kolding som destination og det gode hverdags- og kulturliv.

Hvad får man ud af det?

For alle betyder det en direkte og åben dialog om, hvad der er vigtigt og ønskes prioriteret i netop deres lokalområde.

For detailhandleren, cafeer, restauranter og nattelivet betyder det, flere kunder, bedre omsætning, læring og inspiration, nye forretningsområder, og et stærkt netværk på tværs i hele området.

For handelsforeningen betyder det, flere medlemmer, en stærk ekstern sparringspartner, tættere dialog med alle i området ikke kun medlemmer, og flere hænder til at hjælpe i dagligdagen.
For ejendomsejeren betyder det en forøgelse af ejendommens værdi, et mere attraktivt område og potentielt flere interesserede lejere.

For kultur og foreningslivet betyder det tættere kontakt med alle i området, hjælp og sparring, nye muligheder for samarbejde og mere synlighed.

For kommunen betyder det en tæt dialog med byens lokale aktører. Et sted hvor ting hurtigt kan afprøves, et netværk der kan bruges når der skal informeres eller når et område skal omdannes.

Hvad skaber et godt kvarter?

Hvad er gadens DNA i dag? Hvilke butikker er der? Hvilke kunder betjener vi? Hvad er den røde tråd? Det skal afklares og forfines. Interviews med kunder og butikker er et godt sted at starte – samt et kig til gadens historie. Så kan man lægge strategien.

En visuel identitet i form af et logo/navnetræk og evt. et ”pay off” er effektivt i brandingen af et kvarter. Et brand er et løfte, der holdes – altså f.eks. ”Tværgade – kvalitet fra ende til anden”.

Det, der sker inde i butikkerne/cafeerne, er naturligvis afgørende. Hvis kundeoplevelsen er dårlig, betyder hverken byrum eller parkeringsmuligheder noget. En attraktiv fysisk butik, god service og et stærkt online/offline samspil er afgørende.

Byrumsmøbler og skilte i fælles design styrker oplevelsen af, at kvarteret har en særlig DNA og karakter. Et eksempel er skiltene fra Jægersborggade i København, som netop er lavet for at skabe et fælles gadepræg.

Gode opholdsmuligheder kan f.eks. være bænke og løse stole, som inviterer kunderne til at slå sig ned og forlænge besøget.

Hvis man vil skabe et attraktivt kvarter, er det helt afgørende, at der er rent og pænt. Hver dag

Hyppige events, der trækker folk til og giver dem gode oplevelser, er fast inventar i veldrevne kvarterer.

Naturligvis skal man være på Facebook og bruge øvrig markedsføring. Når først kvarteret er udviklet, er det afgørende at få det kommunikeret til kunderne. Det kan også bare være den gode historie om, at ”nu har vi lige været ude og gøre morgenrent”.