Skip til hoved indholdet

Sundhedscenter Kolding

Sundhedscenter Kolding består af seks afdelinger.

Sundhedscenter Kolding er hele kommunens sundhedscenter, hvor borgere kan henvende sig ved behov for genoptræning, rehabilitering, sundhedsfremme, forebyggelse, sundhedspleje, specialtandpleje, omsorgstandpleje og tandregulering eller sygeplejeklinikkens tilbud.

Formålet med Sundhedscenter Kolding er at give borgerne én indgang til det kommunale sundhedsvæsen.

I Sundhedscenter Kolding kan du finde disse seks afdelinger:

Træning

Afdelingen tilbyder genoptræning og rehabilitering, som er en mulighed for dig, hvis du har brug for træning eller anden indsats for at genvinde eller vedligeholde din evne til at fungere i hverdagen. Vi afholder kurser og forløb for borgere med kronisk eller langvarig sygdom.

Læse mere om Træning

Sundhedsfremme og Forebyggelse

Vi arbejder med sundhed inden for områderne rygning, fysisk aktivitet, alkohol, sund mad og mental sundhed. Vi udvikler og koordinerer sundhedsfremmende tiltag i samarbejde med andre forvaltninger, foreninger og virksomheder.

Læs mere om Sundhedsfremme og Forebyggelse

Sundhedsplejen

Sundhedsplejens målgruppe er gravide, småbørnsfamilier og skoleelever.

Sundhedsplejen har generelt som formål at styrke forældre og børn til selv at varetage deres udvikling og sundhed. I barnealderen er vores tilbud primært rettet mod forældrene, som har den primære omsorg for barnet. Gradvist er det barnet og den unge selv, der er i centrum for Sundhedsplejens tilbud.

Læs mere om Sundhedsplejen 

Den Kommunale Tandpleje

I Sundhedscentret er der mulighed for tandregulering, omsorgstandpleje og specialtandpleje. Tandregulering er for børn, som efter undersøgelse af tandstilling og sammenbid, har brug for at få bøjle på tænderne. Omsorgstandplejen er et tandplejetilbud for voksne personer, der af fysiske og/eller psykiske årsager er forhindrede i at benytte de almindelige tandplejetilbud. Specialtandplejen er et tilbud om forebyggende og behandlende tandpleje for børn og voksne med nedsat funktionalitet.

Læs mere om Den Kommunale Tandpleje

Sygeplejen

Sygeplejen S3 er en af tre afdelinger, der tilsammen udgør Sygeplejen i Kolding Kommune. I afdelingen i Sundhedscenteret er specialfunktioner og klinikdrift i sygeplejen samlet. Sygeplejerskerne har specialfunktion i sår, psykiatri og misbrug, kontinens, stomi og palliation, KOL og diabetes. Akutteamet er oprettet for at sikre borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb.

Læs mere om Sygeplejen

Døgnrehabilitering Kolding

Dette er et tilbud om målrettede rehabiliteringsforløb. Døgnrehabiliteringen har 23 pladser og 2 akutpladser.

Du kan komme her, hvis du har behov for hjælp, støtte, genoptræning og sygepleje gennem hele døgnet. Det kan f.eks. være efter en hospitalsindlæggelse.

Vi har et tæt samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter og andet relevant personale fra afdelingerne i Sundhedscentret. Opholdet og dets længde aftales med dig ud fra dine behov. På opholdet arbejder vi sammen om at generhverve dine tabte funktioner, med henblik på at du kan klare dig i dit eget hjem og med håb og tro på fremtiden.

Læs mere om Døgnrehabilitering Kolding