Skip til hoved indholdet

Fakta og historie

Nøgletal

Med Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal får du adgang til en lang række nøgletal og oplysninger om Kolding Kommune og landets øvrige kommuner.

Har kommunen pasningsgaranti? Hvor mange skattekroner bruger kommunen på ældreomsorg? Hvor mange indbrud og tyverier sker der i Kolding Kommune? Det er nogle af de mange spørgsmål, du kan få svar på.

Sammenlign Kolding med andre kommuner

I Økonomi- og Indenrigsministeriets brugerinformation kan du herudover se kommunernes kvalitetskontrakter. Det vil sige målsætninger og service inden for de enkelte politikområder. Du kan sammenligne kommunerne med hinanden.

Kommunale nøgletal

Logo og design

Kolding Kommune fik i 2016 en ny designlinje, der gør kommunens vision og beliggenheden tydelig, da designet både indeholder ”Sammen designer vi livet” samt ”en del af trekantområdet”.

Kolding Kommune anvender i sin kommunikation grundlæggende to forskellige grafiske elementer, nemlig kommunens logo og et visions-payoff. De to elementer forekommer i flere varianter, og kan downloades fra oversigten nederst på siden.

Udgangspunktet er sort/hvidt med mulighed for at supplere med en række levende kommunikationsfarver fra hele spektret.

Kolding Kommunes logo

Kolding Kommunes logo består af et skjold, et navnetræk og et statement.
Logoet udgør fundamentet i kommunens designmanual, som er vedtaget i 2016. Kommunens logo kan også anvendes i negativ på en mørk bund.

Alt efter medietype, format og kontekst kan andre varianter end primærlogoet anvendes. Ligeledes findes logoet både i en dansk og en engelsk version.

Sammen designer vi livet

Kommunens vision/payoff er et selvstændigt element, som skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til logoet. Det grafiske element kan anvendes i negativ på mørk bund.

Se designguiden for logo og grafiske elementer.

Herunder er en oversigt over de mest gængse versioner af logoerne. I særlige tilfælde kan andre versioner være påkrævet. Disse fås hos grafikerne i kommunikationsafdelingen ved henvendelse på kommunikation@kolding.dk

Kolding Kommunes nuværende kommunevåben og bi-logo (vingen), det gamle segl samt navnetrækket Kolding Kommune er registreret i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvilket sikrer mod uretmæssig brug.

Koldings nuværende kommunevåben er beskyttet ved registrering. Våbenskjoldet er godkendt af rigsarkivaren.

Navnetrækket "Kolding Kommune" er bogstavregistreret i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Kolding Kommunes gamle byvåben er registreret som segl og kan derfor anvendes af Kolding Kommune ved særlige lejligheder. Anvendelsen som segl er godkendt af rigsarkivaren. sejl
Beskyttelsen indebærer, at uretmæssig brug af de registrerede elementer kan retsforfølges.

Historisk registrering af kommunevåben

Skjoldene for de kommuner, der helt eller delvist blev sammenlagt med den gamle Kolding Kommune pr. 1. januar 2007, er historisk registreret i Patent- og Varemærkestyrelsen. Beskyttelsen indebærer, at de gamle kommunevåben kun kan anvendes til museumsrelaterede formål.

Vamdrups kommunevåben er historisk registreret. (Registreringsnummer KV 1996-00170).

Egtveds kommunevåben er historisk registreret. (Registreringsnummer KV 1996-00161).

 

 

Lunderskovs kommunevåben er historisk registreret. (Registreringsnummer KV 1996-00167).

 

 

Christiansfelds kommunevåben er registreret som varemærke. Da våbnet hidtil ikke har været registreret, kan historisk registrering ikke foretages. Haderslev Kommune har givet tilladelse til registreringen. Tre ud af 11 sogne fra den tidligere Christiansfeld Kommune indgår i dag i Haderslev Kommune. 
Beskyttelsen indebærer, at uretmæssig brug af kommunevåbnene kan retsforfølges.

Kolding Rådhus

Rådhuset får ofte besøg. Det samme gælder også en række kommunale institutioner. Foreninger og lignende har mulighed for at bestille omvisning på Rådhuset og få fortalt en kort udgave af historien om byens hus.

De tre tegninger af Kolding Rådhus i forhallen, stueetagen

I 1514 havde Kolding intet rådhus, men en Borgmesterstue, hvorfor den daværende Kong Frederik II i 1581 forærede materialer til et nyt og fint rådhus fra Viuf hovedgård, nord for Kolding.

Rådhuset blev ombygget i 1740 og nedbrudt i 1840, hvor man byggede et rådhus efter model af det daværende rådhus i København, Danmarks hovedstad. Dette rådhus blev efterhånden for lille, og det nuværende rådhus blev opført i 1875 og ombygget med tårn og vinduer m.m. i 1924.

Rådhuset er moderniseret gennem to perioder fra 1980-1990.

Det store maleri ved hovedtrappen

er malet af Otto Bache og forestiller angrebet på den tyske skanse i Kolding i 1849. Billedet er foræret til Kolding by af brygger Carl Jacobsen i 1899 og har indtil 1924 hængt i den gamle byrådssal.

Billedet, der forestiller en ridder med lanse til hest

Efter 2. verdenskrig den 20. august 1945 modtog Kolding by 150 engelske soldater i en lejr syd for Kolding, og indvielsen af lejren fandt sted med repræsentanter for Kolding Byråd. De engelske soldater var under ledelse af generalløjtnant E. H. Baker, den britiske armés 8. corps.

Fanen havde vajet over corpset siden den engelske landgang i Flandern. Da de forlod Kolding, forærede de deres fane til byen. Generalløjtnanten fik til gengæld Koldings byvåben i guld.

Manden med præstekraven

Den 28. februar 1599 læstes på Kolding Rådhus en brandforordning, som Casper Marckdanner til Søgård, Høvedsmand på Koldinghus, havde udformet. Denne forordning gik ud på, hvorledes mændene skulle forholde sig i tilfælde af brand. Husene havde dengang stråtag, og der arbejdedes meget med åben ild inde i bygningerne.

Alle byens mænd havde mødepligt til slukningsarbejdet og kunne straffes med bøder m.v., såfremt de ikke deltog i slukningsarbejdet.

Over døren hænger efterligninger af bl.a. Frederik den 2. og Dronning Sofies våbenskjold samt en sandstenstavle fra det gamle rådhus, der bestod i tiden til 1839. Originalerne findes på Museet på Koldinghus.

Malerierne i forhallen til Byrådssalen

Fire malerier af tidligere borgmestre i Kolding:

  • Hans Junghans, borgmester fra 1759-1783
  • Knud Hansen, borgmester fra 1937-1943
  • Peter Ravn, borgmester fra 1962-1977
  • Bent Rasmussen, borgmester fra 1977-1985

Byrådssalen

Byrådssalen er nyindrettet i 1989 og indviet 5. januar 1990.

Byrådet holder møder i salen den anden og fjerde mandag i hver måned, med undtagelse af juli.

Derudover tjener salen mange andre formål, for eksempel vielser, konferencer, møder, receptioner og modtagelse af delegationer fra byens venskabsbyer:

  • Anjo i Japan
  • Delmenhorst i Tyskland
  • Drammen i Norge
  • Huéscar i Spanien
  • Lappeenranta i Finland
  • Nanortalik i Grønland
  • Panevézys i Litauen
  • Pisa i Italien
  • Stykkishólmur i Island
  • Szombathely i Ungarn
  • Örebro i Sverige

Tavler i forhallen til Byrådssalen

På de to tavler kan ses følgende tekst:

KOLDING BY blev formentlig Købstad under Valdemar Sejr.
Byens ældste bevarede Privilegium er dateret 28 Januar 1321.

Bystyret udgik indtil 7 April 1619 af Købmændenes Kreds og bestod af 6-8 Raadmænd.
Den 28 januar 1682 indskrænkedes Bystyret til en Borgmester og 2 Raadmænd, der udnævntes af Kongen.
Den 6 Maj 1726 indførtes eligerede Borgere med raadgivende Myndighed.

Ved Købstadskommunalloven af 24 Oktober 1837 fik Byen en friere Forfatning med 8 valgte Borgerrepresentanter.
Lov af 31 Marts 1860 indførte Valg af en større og en mindre Halvdel af Repræsentantskabet den almindelige og den højst beskattede Vælgerklasse.

Lov af 26 Maj 1868 omdannede Kommunalbestyrelsen til Byraad.
1879 forhøjedes Byraadets Medlemstal til 15.
Ved Byraadsvalget den 12 Marts 1909 anvendtes den lige og almindelige Valgret efter forholdstal og for første Gang valgtes en Kvinde til Medlem af Byraadet.
Den 12 Marts 1913 forhøjedes Byraadets Medlemstal til 19.
Den 8 August 1914 valgte Byraadet for første Gang selv en Formand.

RAADHUSET Har ligget på samme Sted fra Før Reformationen.
Den 8 Juni 1840 indviedes det andet Raadhus.
Den 5 August 1875 toges et tredie Raadhus i Brug.
Den 5 Januar 1925 blev dette ombyggede Raadhus taget i Brug af Byraadet.

Borgmestre i Kolding fra 1876 -

(Periode Navn Bemærkninger)
1876 - 1909 C. P. C. Schiørring Kgl. udnævnt
1909 - 1914 Viggo Baller
1914 - 1916 Edv. Lau Venstre
1916 - 1923 Oluf Bech Højre
Første Folkevalgte borgmester
1923 - 1925 H. Sohl Socialdemokratiet
1925 - 1930 Th. Fischer-Nielsen Konservativ
1930 - 1937 Valdemar Juhl Konservativ
1937 - 1943 Knud Hansen Socialdemokratiet
1943 - 1946 Valdemar Juhl Konservativ
1946 - 1950 Søren M. Jensen Socialdemokratiet
1950 - 1962 Peter Beirholm Konservativ
1962 - 1977 Peter Ravn Socialdemokratiet
1977 - 1985 Bent Rasmussen Socialdemokratiet
1985 - 2010 Per Bødker Andersen Socialdemokratiet
2010 - Jørn Pedersen Venstre

Byrådsmøder holdes i byrådssalen på det over 100 år gamle rådhus.

Byrådssalen er senest renoveret i 1989-90 med ny farvesætning, nye paneler samt en ny balkon, hvorfra interesserede kan overvære byrådsmøderne.

I forhallen til byrådssalen hænger malerier af Kolding Kommunes tidligere borgmestre.

Koldings borgmesterkæde er tegnet af guldsmed Bent Gabrielsen (født 1928) og forarbejdet af Hans Hansen sølvsmedie i 1967.

Kæden har 26 led, som alle er savet ud af 14 karats guldplader, og den vejer cirka et kilo. Midterstykket i kæden, også kaldet medaljen eller "bijou", viser Koldings bysegl fra 1421. Medaljen er udført i 20 karat ciseleret guld.

Kæden, der bliver brugt af borgmesteren ved særlige lejligheder, ligger til daglig sikkert forvaret i et boksrum på Kolding rådhus, i et meget smukt etui i gedeskind, som bogbinder Ole Olsen, København har udført til kæden.

Hvornår bruges kæden?
En af de lejligheder, hvor kæden bruges som ceremonigenstand, er ved det konstituerende møde i byrådssalen. Mødet finder sted efter et byrådsvalg, og dette første møde i det nyvalgte byråd har til formål at vælge borgmester. Mødet ledes af det byrådsmedlem, som har størst anciennitet - og når valg af borgmester er overstået, hænger mødelederen kæden om halsen på den nyvalgte borgmester.

Traditionen med at kæden hænges om skuldrene på den nyvalgte borgmester, har været praktiseret i Kolding siden 1978.

Andre gange, hvor kæden bruges, er for eksempel ved kongelige besøg og festlige lejligheder i byrådssalen, ligesom den også med glæde vises frem for gæster på rådhuset - ikke mindst besøgende fra kommunens venskabsbyer og andre internationale kontakter.

En kæde, der binder by og erhvervsliv sammen
Indgraveret på kædens bagside er: Peter Ravn 1962-1977, Bent Rasmussen 1977-1985, Per Bødker Andersen 1985-. Borgmesterkæden blev hængt om skuldrene på borgmester Peter Ravn den 31. marts 1967 ved en ceremoni på Kolding Rådhus, og kæden er i virkeligheden en gave fra trikotage- og konfektionsfirmaet Winkler, som i 1960erne var arbejdsplads for knapt 100 ansatte. Borgmester Peter Ravn takkede da også Koldingfirmaet i sin tale ved "indvielsen" af borgmesterkæden:

"Jeg er overbevist om, at jeg på hele byrådets vegne kan sige firmaet S. Winklers Eftf. tak for den smukke gave, man har har overdraget os. Der er mange måder at fejre et juilæum på, men når man specielt har ønsket at manifestere 75 års jubilæet hos Winkler ved at forære byen denne gave, så tager jeg det som et udtryk for en forståelse af det komplekse samfund, vi lever i, hvor ingen kan undvære hinanden. Ligesom vi fra kommunens side i høj grad er afhængig af et dygtigt erhvervsliv, så er samme erhvervsliv også med stærke bånd knyttet til byen, og med alle de problemer vi - som borgernes repræsentanter - arbejder med og søger at løse. I denne ånd vil jeg gerne modtage gaven og betragte den som en kæde, der binder by og erhvervsliv sammen, og det være sagt i videste forstand."

Af stadsarkivar Birgitte Dedenroth-Schou, 2012

Kolding har haft et rådhus siden ca. 1500 beliggende på det sted, hvor Kolding Rådhus ligger i dag.

Det vides ikke, hvordan det første rådhus så ud, men i 1582 forærer kong Frederik II Kolding by en rådhusbygning. Det var ikke en ny bygning, men tømmeret fra Viuf Hovedgård, som kongen havde mageskiftet sig til for at kunne drive jagt på gårdens jorder. Denne bindingsværksbygning fungerede med en større renovering i 1740 som rådhus helt frem til 1839. I 1920erne udarbejdede arkitekt Ernst Petersen en rekonstruktionstegning af dette rådhus på grundlag af studier i regnskaber og breve i byens arkiv udført af kæmner og lokalhistoriker J.O. Brandorff. Denne tegning hænger i rådhusets forhal sammen med tegninger af de tre efterfølgende rådhusbygninger.

Koldings tredje rådhus stod færdigt i 1839 og blev indviet i 1840. Det blev bygget af en lokal murer, Johannes Nielsen fra Nr. Bjert, der fik sin inspiration fra C.F. Hansens domhusbygning på Nytorv i København. Borgerne i Kolding betalte ved aktietegning størstedelen af de 8000 rigsdaler, rådhuset kostede.

Kun godt 30 år efter opførelsen af dette rådhus, besluttede Byrådet at bygge et nyt mere stateligt rådhus efter tegninger af kgl. bygningsinspektør L. A. Winstrup. De otte sognes indlemmelse i Kongeriget efter 1864 var den direkte årsag til byggeriet, da deres herredsfoged også skulle have lokaler på Kolding Rådhus, der ejedes i forening af Kolding By og Ribe og Vejle Amter. På rådhuset var i forvejen lokaler til herredsfogeden for Andst, Slaugs og Jerlev herreder, byfogeden, der også var borgmester, samt byrådet, der efter Købstadskommunalreformen fra 1869 bestod af 9 medlemmer valgt af byens borgere. Det nye rådhus blev bygget i tidens historiske stil inspireret af norditaliensk renæssance.

I forbindelse med 50-årsjubilæet for slaget ved Kolding den 23. april 1849 skænkede brygger Carl Jacobsens Carlsbergfondet Kolding By et monumentalt maleri til erindring om begivenheden malet af Otto Bache, der ophængtes i Rådhusets festsal.

Efter retsreformen i 1919 flyttede rets- og politivæsenet i 1921 til det nybyggede Kolding Domhus. Kolding Kommune overtog derefter hele rådhusbygningen, og Domhusets arkitekt, Ernst Petersen, fik til opgave at ombygge rådhuset til Kolding Kommunes formål. Arrestgården ud mod Torvegade blev revet ned og omdannet til et åbent anlæg, og resten af huset blev gennemgribende ændret, hvorved det tunge, fæstningsagtige indtryk blev ændret til en mere enkel arkitektur i nyklassicistisk stil. Kun de røde mure og de tre rundbuer over indgangen fra Akseltorv bibeholdtes. Huset forhøjedes, så der blev plads til hele den kommunale administration, og der kom tårn til rådhusuret. Arkitekt Ernst Petersen gjorde også meget ud af udsmykningen af rådhusets indre - han tegnede paneler, møbler og lamper og skabte plads til Otto Baches maleri ovenfor den anselige hovedtrappe. Det ombyggede rådhus toges i brug i januar 1925.

Det lykkedes aldrig den tyske besættelsesmagt at få lokaler på Kolding Rådhus, men etableringen af et kommunalt vagtværn efter suspenderingen af det danske politi den 19. september 1944, og dette vagtværns forbindelse til modstandsarbejdet medførte i januar 1945 en schalburtageaktion mod Vagtværnets bil, der var parkeret ved Rådhuset.

Alle kommunale kontorer var efter 1925 samlet på rådhuset, men allerede ti år senere søgte Socialforvaltningen om mere plads, og efter krigen blev pladsmangelen stadig mere udtalt. I 1956 nedsattes et embedsudvalg, der skulle vurdere de fremtidige kontorbehov, og det førte til et forslag om bygning af en ny administrationsbygning. I 1962 besluttede Byrådet at udskrive en arkitektkonkurrence om bygning af et helt nyt rådhus på grunden vest for Bredgade og syd for Sct. Nicolai Kirke, men med udsigten til kommunesammenlægningen i 1970 ændrede forudsætningerne sig hele tiden, og byggeriet kom aldrig i gang. I stedet flyttede fagforvaltningerne en efter en ud fra rådhuset til egne adresser i byen.

I 1979 vedtog Byrådet at bygge en ekstra administrationsbygning til Økonomisk Forvaltning på hjørnet af Torvegade og Bredgade. Arkitektfirmaet Holm & Andersen stod for byggeriet, der stod færdigt i 1982.

Med dette nybyggeri blev der mulighed for en delvis nyindretning af Rådhuset, som arkitekterne Anton Holm og Alfred Andersen også stod for. I stueetagen indrettedes en kantine for personalet og en gæstekantine, flere nye kontorer og mødelokaler blev indrettet.

1989-90 stod arkitektfirmaet Mejeriet ved arkitekt Clara Rigenstrup for en renovering af Byrådssalen med ny farvesætning, ny balkon og paneler. Siden har salen fået nyt inventar. Overalt på Rådhuset er farvesætningen moderniseret, og der er anskaffet nye klassiske møbler og moderne malerier til mødelokaler og repræsentative rum.

I dag rummer Kolding Rådhus de dele af den kommunale administration, der har tættest forbindelse med borgmester og kommunaldirektør, samt borgerrådgiveren.

Markante historiske genstande på Rådhuset

I hallen:

Fire akvareller tegnet af arkitekt Ernst Petersen, der viser de fire rådhuse, Kolding har haft og har på dette sted.

Kolding Bys kæmnerkasse fra 1827.

For foden af hovedtrappen:

Prospekt af Kolding fra 1580erne, en malet og forstørret gengivelse af kobberstikket i Braun og Hogenbergs bog om Europas betydelige byer.

På 1. sal ved indgangen til byrådssalens forværelse:

Kopi af sandstenstavle, der i 1609 blev opsat på Kolding Rådhus. I midten Koldings byvåben og til venstre lensmanden på Koldinghus, Caspar Marckdanners våben. Den originale sandstenstavle opbevares på Museet på Koldinghus.

Kopi af sandstenstavle fra 1740, der har siddet på det gamle rådhus facade ovenover tavlen fra 1609. Den viser stiftamtmand Gabels og borgmester Jens Riis' navnetræk. Jens Riis var borgmester fra 1723-1759.

Kopi af to egetræsskjolde, malede og delvis forgyldte, der bærer henholdsvis Frederik IIs og dronning Sophies våben. De stammer fra det gamle rådhusarkiv og har hængt i rådhusets festsal. De originale egetræsskjolde opbevares på Koldinghus.

Kopi af Caspar Marckdanners portræt fra mindetavle i Rønninge Kirke.

I byrådssalens forværelse:

Maleri af Hans Junghans, der var borgmester i Kolding 1759-83.

På væggen oven for hovedtrappen:

Otto Baches maleri af husarangrebet på Fynsvej den 23. april 1849 skænket til Kolding By af Carlbergfonden 1899. Maleriet hang før 1924 i Rådhussalen.

På væggen over for Otto Baches maleri:

Efter 2. verdenskrig indrettedes i den nuværende Lykkegårdslejr en ferielejr for engelske soldater, der gjorde tjeneste i Tyskland. De første 150 soldater ankom den 20. august 1945 og kort forinden foretoges en højtidelig indvielse af lejren under forsæde af generalløjtnant E.H. Barker, chef for den britiske armés 8. korps. Ved denne lejlighed modtog Kolding By den fane, som havde vajet over korpset siden den engelske landgang i Flandern.

Kolding Kommunes historie

Søen ved Ødis
Der er mange naturskønne områder i Vamdrup. Her søen i Ødis.

Vamdrup Kommune blev i oprettet i 1968 ved en sammenlægning af sognekommunerne Vamdrup og Hjarup. I 1970 blev Ødis Sognekommune også en del af Vamdrup Kommune. Ødis og den del af Vamdrup Kommune, der lå syd for Kongeåen, var før 1864 en del af hertugdømmet Slesvig.

Af stadsarkivar Birgitte Dedenroth-Schou, Kolding Stadsarkiv, 2012

Kirkerne i kommunen er alle oprindelig romanske, med i Ødis byggede man i 1856-57 en helt ny kirke på den gamles plads. Den ældst kendte hovedgård er Drenderup oprindelig Gl. Havgaard, fra 1400-tallet, hvor voldanlægget endnu står tilbage. Den og andre større gårde blev senere en del af Koldinghus Rytterdistrikt. I 1921 blev Drenderup udstykket i ca. 20 husmandsbrug.

Fovslet Skov er en rest af den store Farrisskov, der indtil 1700-tallet strakte sig syd for Kongeåen.

Jernbanen fra Fredericia til Farris, der åbnede i 1866 med forbindelse til Flensborg betød, at stationen i Vamdrup indtil 1920 havde en vigtig funktion som grænsebanegård. Kolding Sydbaner, der eksisterede fra 1911 til 1948, havde en linie til Hejls og en til Vamdrup med stationer i bl.a. Ødis og Ødis-Bramdrup. Landevejen mellem Kolding og Tønder passerer Vamdrup. Koldingegnens Lufthavn ligger nordøst for Vamdrup.

Især kommunecentret Vamdrup, der ligger mellem de gamle landsbyer Vester Vamdrup, Øster Vamdrup og Bastrup, har haft en betydelig industriel vækst i de senere år. I Vamdrup ligger Kongeåmuseet.

Borgmestre i Vamdrup Kommune var fra 1970-2006 gårdejer C. Nielsen (Venstre), gårdejer Vagn Jessen (Venstre) gårdejer Otto Olsen (Venstre) og direktør Mike Legarth (Konservativ).



Vamdrups borgmester fra 2001 til 2006, Mike Legarth. Billedet er fra cirka 2005.

Drabæks Mølle
Drabæks Mølle, Lunderskov.

Lunderskov Kommune opstod i 1969 ved en sammenlægning af de to sognekommuner Lejrskov-Jordrup og Skanderup.

Af stadsarkivar Birgitte Dedenroth-Schou, Kolding Stadsarkiv, 2012

De ældste bygninger er kirkerne i Skanderup og Lejrskov fra den romanske periode, mens den oprindelige middelalderlige kirke i Jordrup i 1884 erstattedes af en ny. I 1922 blev der indrettet en valgmenighedskirke i et nedlagt mejeri.

I Lunderskov er 16 gravhøje bevaret. 9 af de bevarede gravhøje ligger syd for Lejrskov og motorvejen og indgik i en højgruppe på mindst 35 høje. Vest for Dollerup er det fundet en rig grav fra ældre romersk jenalder med sølvbægre. På Frederik 2. s tid blev næsten al jord underlagt kronen til jagtterræn, og bønderne blev fæstere under Koldinghus, senere kaldt Koldinghus Rytterdistrikt. I 1764 solgtes jorden, og mange af fæstebønderne købte deres egen jord. I løbet af 1800-tallet udviklede nogle af disse gårde sig til proprietærgårde.

Jernbanen fra Fredericia til Vamdrup/Farris åbnede i 1866, og Lunderskov blev fra 1874 jernbaneknudepunkt, da den jyske nord-sydgående længdebane og jernbanen fra Fredericia til

Esbjerg mødtes i Lunderskov. Privatbanen fra Kolding til Troldhede åbnede i 1917 med stationer i Ferup, Korsvang og Jordrup. Troldhedebanen lukkede i 1968.

Lunderskovs ældste erhvervsvirksomhed er Drabæks Mølle, der i de skriftlige kilder kan dateres tilbage til 1578. Den er formentlig Danmarks ældste fungerende virksomhed og forarbejder i dag økologisk rug og havre til mel, gryn og flager. I dag er glasfiberproduktion og hjulproduktion de vigtigste erhverv. Motorvejen fra Kolding til Esbjerg går gennem Lunderskov Kommune.

Siden 1969 har Holger Danske Skrydstrup og Bent Bechmann begge valgt på borgerlister været borgmestre i Lunderskov. Lunderskovs borgmester frem til kommunesammenlægningen var gårdejer Hans Peter Andersen (Venstre).

Hans Peter Andersen

Borgmester frem til 2006, Hans Peter Andersen (Venstre)

Rundvisning i Christiansfeld
Lorenz Asmussen viser rundt i Christiansfeld.

Christiansfeld Kommune blev oprettet i 1970 ved en sammenlægning af sognekommunerne Aller, Bjerning, Fjelstrup, Frørup, Hejls, Hjerndrup, Stepping, Taps, Tyrstrup, Vejstrup og Christiansfeld.

Af stadsarkivar Birgitte Dedenroth-Schou, 2012

Hele området hørte før 1864 til hertugdømmet Slesvig, men Hejls, Taps og Vejstrup var sammen med Ødis, nu i Vamdrup Kommune, og Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Dalby og Vonsild de 8 sogne, der efter 1864 blev lagt under Kongeriget som kompensation for de kongerigske enklaver i Sønderjylland. Grænsen mellem Danmark og Tyskland lå derfor frem til Genforeningen i 1920 få kilometer nord for Christiansfeld med grænseovergange ved Hejlsminde, Kær Mølle, Vejstrup og Taps. Frederikshøj var grænsetoldsted, og det var her kong Christian den 10. den 10. juli 1920 red over grænsen. På samme sted indviedes i 1995 Genforenings- og Grænsemuseet.

Den gamle landevej mellem Kolding og Haderslev gik over Hejlsminde, men i 1853 lagdes den ny landevej gennem Christiansfeld (den senere Hovedvej 10). I dag går Motorvejen vest om Christiansfeld. Mellem 1899 og 1932 var der privatbane mellem Haderslev og Christiansfeld, og mellem 1911 og 1948 gik Sydbanerne mellem Kolding og Hejlsminde. Banen var især anlagt af hensyn til transporten af sukkerroer til Saftstationen i Kolding, men blev også meget benyttet til udflugter til Skamlingsbanken. Skamlingsbankestøtten ligger i Christiansfeld Kommune, mens mindesmærket for besættelsestidens faldne i Region III ligger i Kolding Kommune.

I den nordvestlige del af kommunen er der mange mindre skove, der i middelalderen var en del af den store Farrisskov. Flertallet af sognekirkerne er romanske. Landbruget er domineret af større gårde.

Christiansfeld blev grundlagt i 1773 som herrnhutisk koloni på en mark i Tyrstrup Sogn, og her blev i løbet af kort tid bygget de markante bygninger, bl.a. kirken fra 1777, der stadig er Christiansfelds særkende. Byen er ved at blive renoveret med støtte fra RealDania og A.P. Møllerfonden. Byen er også kendt for sine honningkager. Der arbejdes på at få Christiansfeld placeret på UNESCOs liste over verdenskulturarv.

Mellem 1970 og 2006 var følgende borgmestre i Christiansfeld Kommune: gårdejer Niels Ebbesen Hansen (upolitisk), Bent Skriver (upolitisk), direktør Holger Hansen (Konservativ) og gårdejer Jørgen From (Venstre) været borgmestre.

Hans Peter Andersen, Jørgen From og Per Bødker

Jørgen From (i midten) var borgmester i Christiansfeld fra 1993 til 2006. Til venstre ses Lunderskovs borgmester Hans Peder Andersen og til højre Koldings borgmester Per Bødker Andersen. 2004.

 

Kolding nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Hvor længe byen har eksisteret før denne tid, ved vi ikke endnu. Arkæologiske undersøgelser har påvist lag fra sidste halvdel af 1100-tallet, dateret ud fra potteskår fundet i disse lag. Fra midten og sidste halvdel af 1200-tallet stammer også den første begyndelse til Koldinghus, Skt. Nikolaj Kirke og Gråbrødrekloster, der lå, hvor nu Klostergade er. Det sidstnævnte blev nedbrudt i 1530.

Af Birgitte og Poul Dedenroth-Schou, 2012

Kongelig bevågenhed i middelalder og renæssance

Kolding var i middelalderen en betydende by. Kongen og hans følge opholdt sig jævnligt på Koldinghus, vigtige forhandlinger har fundet sted her. Byens centrale placering som grænseby til hertugdømmerne har selvfølgelig været afgørende for dette.

Fra midten af 1500-tallet til begyndelsen af 1600-tallet nød Kolding by i særdeleshed kongemagtens bevågenhed. Christian 3. udvidede Koldinghus i årene 1546-1558 og stiftede Sct. Jørgens Hospital. Hans dronning Dorothea havde efter kongens død Koldinghus som enkesæde. Hun byggede Latinskolen og grundlagde Slotsmøllen. Deres søn Frederik 2. skabte den store dyrehave nord for Koldinghus og vildtbanen, et stort jagtterræn nord og vest for Kolding, der blev til det senere Koldinghus Rytterdistrikt. I årene omkring 1600 byggede Christian 4. kæmpetårnet på Koldinghus med riddersalen og en ny, større slotskirke.

Kongefamiliens interesse for Koldinghus og hyppige ophold på slottet med et stort følge gav velstand til mange af byens borgere. Hertil kom, at Kolding Sønderbro var et af de to toldsteder for eksport af stude til Tyskland og Holland. Denne eksport bragte ligeledes mange mennesker til byen.

Stagnation 1650- ca.1800

Krigene mod Tyskland og Sverige i 1600-årene blev afslutningen på velstanden. Krig og pest betød en betydelig befolkningstilbagegang, som byen havde vanskeligt ved at genvinde. Konsumtionen, en omsætningsafgift af al handel i byen, som Fredericia og Christiansfeld var fritaget for, og tilsanding af inderfjorden betød, at handelen i Kolding stagnerede eller gik tilbage. Det første billede viser byen i 1765, men i løbet af 1700-tallet vendte udviklingen.

Omkring 1800 var byens vigtigste næringsvej brændevinsbrænderi, den anden var jordbrug og den tredje handel. Handelen gik stærkt frem i den følgende tid. Udførslen af stude over Kolding var igen steget betydeligt i slutningen af 1700-tallet. Desuden blev kornhandelen et væsentligt aktiv i første halvdel af 1800-tallet. De bedre dyrkningsmetoder gav øget kornproduktion, og den stigende befolkning i Europa efterspurgte dansk korn. Bønder fra Vejle til Haderslev sendte deres korn til Kolding. For byens handel var det af afgørende betydning, at der i 1843 blev anlagt en egentlig havn i Kolding.

Vækst siden midten af 1800-tallet

De slesvigske krige og især kampene ved Kolding den 23. april 1849 betød en kortvarig stilstand for byen, men efter 1850 gik det fremad igen. Toldgrænsen blev flyttet sydpå, konsumtionen ophævet og de første industrier etableret i byen: teglværker, jernstøberier og et møbelsnedkeri.

Det blev en vigtig forudsætning for den stigende handel, at den østjyske jernbane fra 1866 havde station i Kolding. Fra 1870'erne var der tillige jernbaneforbindelse til den nye eksporthavn Esbjerg. Efterhånden blev vejnettet omkring Kolding også udbygget, og i 1898 fik byen sin første private jernbane til oplandet, Egtvedbanen, fulgt af Sydbanerne og Troldhedebanen i henholdsvis 1911 og 1917.

Låsbygade betragtedes indtil begyndelsen af 1870erne som byens vigtigste handelsgade, men da Banegården blev placeret ved havnen, og sporføringen kom til at gå igennem den sydlige bydel, flyttedes handelscentret efterhånden til Jernbanegade/Østergade-kvarteret. Samtidig skete der en ændring i handlens karakter. Hvor den tidligere var foregået i købmandsgårdene, hvor man både handlede engros og detail, specialiserede nogle købmænd sig nu i engroshandel med bestemte varer, andre i detailhandel. Ved siden heraf skød et utal af småbutikker op på i byens gader.

Et kommunalt gasværk blev anlagt i 1861, i 1898 et kommunalt elektricitetsværk. Et vandværk fik byen i 1886.

Fra 1870erne voksede byen hastigt. De mange tilflyttere, der især kom fra oplandet og fra Sønderjylland, fandt beskæftigelse inden for handel og håndværk. Kolding blev i denne periode centrum for eksport af levende kreaturer især til Tyskland. Nye industrier opstod, bl.a. en tobaksfabrik, et bryggeri, tekstilfabrikker og maskinfabrikker. Befolkningstilvæksten gjorde behovet for flere boliger næsten umætteligt. Fra begyndelsen af 1880erne byggedes om og nyt i hele den centrale del af byen. De gamle bindingsværkshuse erstattedes af nye grundmurede og præsentable huse i flere etager. Nye kvarterer kom til på alle sider af byen, flere steder startet som haveselskaber.

Betydelige offentlige investeringer, gennemført for at mindske ledigheden under og umiddelbart efter 1. verdenskrig, resulterede i en meget tyngende skattebyrde for byens borgere i 1920rne. Indbyggertallet gik tilbage, men til gengæld steg befolkningstallet i omegnssognene, hvorfor der i 1930 blev gennemført en tvangsindlemmelse af de bymæssigt bebyggede dele af Koldings nabosogne. Købstadens indbyggertal steg og byens areal fordobledes. De gunstige følger viste sig hurtigt. Byen blev kun i mindre grad ramt af den store arbejdsløshed i begyndelsen af 1930rne. Lillebæltsbroen, der stod færdig i 1935, var til fordel for Koldings placering som handelsby og trafikcentrum.

Kolding under Besættelsen

Under den tyske besættelse 1940-45 var et meget stort antal tyske soldater stationeret i Kolding, hvor Gestapo fra 1943 havde hovedkvarter for det syd- og sønderjyske område på Staldgården. Modstandsbevægelsens Region III havde ligeledes hovedkvarter i Kolding, og krigens følger mærkedes helt til 1949, da de sidste tyske flygtninge forlod Tvedvejlejren, der var gennemgangslejr for alle tyske flygtninge i Danmark.

Efter 2. verdenskrig

Efter 2. verdenskrig er mange gamle industrier lukket, og nye er kommet til. Udviklingen gik især i retning af fødevareindustri og rustfri stålindustri samt en række virksomheder, der producerede kunstindustri, bl.a. tekstiler.

I 1950erne og fremefter bestræbte man sig meget på at gøre Kolding til et uddannelsescentrum i Sydjylland. Det har resulteret i, at byen i dag har en række videregående uddannelser. I 1999 blev Kolding universitetsby med en afdeling af Syddansk Universitet. Trafikalt ligger Kolding i dag i landets 'store vejkryds' med motorvejsforbindelse til alle verdenshjørner. International lufttrafik har byen fra Billund Lufthavn.

Højkonjunkturerne i 1960erne og begyndelsen af 1970erne betød, at der blev bygget meget nyt i Koldings gamle bymidte. Men de store nedrivninger er senere erstattet af byfornyelse. I et stort omfang, der kun står tilbage for København. Heri indgik også et kvarterløftprojekt i Koldings sydvestkvarter.

Fra midten af 1980erne har Kolding fået gode hotel- og konferencefaciliteter og store kulturinstitutioner, bl.a. Kunstmuseet Trapholt, og det nyrestaurerede Koldinghus, hvor Museet på Koldinghus arrangerer udstillinger, der vækker interesse langt ud over byens grænser samt Kolding Bibliotek og kulturkomplekset Nicolai. Kolding Storcenter fra 1993 trækker kunder fra et stort område.