Stalking eller chikane
Definition på stalking: En systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, som er uønsket og vedvarende og som opleves som grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte.
Stalking er kendetegnet ved, at en person f.eks.:
- Foretager uønskede telefonopkald, sender sms og mails
- Bestiller varer i den udsattes navn
- Efterlader beskeder ved den udsattes bopæl
- Tager ophold i nærheden af den udsatte
- Opsøger den udsatte på sociale medier, ved bopælen eller igennem en tredje person
- Ødelægger den udsattes ejendom, eksempelvis en bil
- Udsætter den udsatte for fysiske og seksuelle krænkelser
Chikane opleves typisk sårende, krænkende eller ydmygende, hvor stalking har karakter af være intimiderende, fordi den desuden overskrider privatsfæren og medfører en form for frygt.
Hvad kan du gøre, hvis du er udsat for stalking eller chikane?
- Hvis der er tale om akut fare - søg hjælp hos politi 112 eller læs mere om eller anmeld stalking
- Kontakt Dansk Stalking Centers telefonrådgivning – dette kan foregå helt anonymt. Her kan man få hjælp til afklaring om der er tale om stalking og få rådgivning om hvilke handlemuligheder man som stalkingudsat har. Dansk Stalking Center kan kontaktes på tlf. 25 17 73 74
Kolding Kommunes primære kontaktperson
Vedrørende voksne: Stine K. Kristensen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, tlf. 30 69 01 49
Vedrørende børn og unge: Stella Kath, Børne- og Uddannelsesforvaltningen, tlf. 23 99 61 79, stek@kolding.dk
OBS!
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.