Kolding Talent tilbyder support på højt niveau
Thomas Padkær er ansvarlig fysisk træner og fysioterapeut. Thomas har i en årrække arbejdet med topudøvere indenfor badminton og håndbold. Han er ansvarlig for koordineringen af den fysiske træning i samarbejde med klubbernes sportslige ansvarlige, Kolding Talent samt øvrige fysiske trænere. Desuden tilbyder Thomas fysioterapeutisk behandling og screening.
Nicoline står for den fysiske træning i samarbejdsklubberne og morgentræning på ungdomsuddannelserne i samarbejde med Thomas Padkær. Hun er med til at planlægge og systematisere præstationsoptimerende forløb og laver desuden krav- og kapacitetsanalyser.
Jakob Freil er sportspsykolog og er en del af Team Danmarks sportspsykologiske netværk. Jakob har været sportspsykolog for OL-deltagere og arbejdet med udviklingen af stærke talentudviklingsmiljøer. Jakob tilbyder Lifeskills-forløb, præstationsoptimering og ved behov individuelle konsultationer. Desuden arbejder Jakob med udviklingen af stærke miljøer i Kolding Talents samarbejdsklubber.
Jannie Johansen er ernæringsvejleder og er tilknyttet Team Danmarks eksterne netværk for ernæringsuddannede. Jannie tilbyder vejledning om kost og ernæring baseret på sportsspecifikke krav og individbaserede behov.
Mia Duedal koordinerer Kolding Talents arbejde med god dual career og life skills, så vi skaber de bedste forudsætninger for, at de unge talenter både kan prioritere uddannelse og sportslig karriere og samtidig trives. Derfor tilbyder Mia løbende sparring med både trænere, studievejledere, udøvere og forældre.