Skip til hoved indholdet
Corona: Tiltag og konsekvenser Siden opdateres løbende...

Ungekultur

I Kolding Kommune ønsker vi en mangfoldig og engageret ungdomskultur, hvor unge har mulighed for at udfolde sig, indgå i kulturelle fællesskaber og få unikke kunstneriske oplevelser.

Unge kan og vil selv. Unge skaber deres egen kultur og er vigtige for udviklingen af kulturlivet. Samtidig er kulturlivet vigtigt for, at unge føler sig hjemme. Ikke mindst i studiebyen Kolding.

I Kolding Kommune er ungekultur et særligt kulturpolitisk fokusområde. Vi ønsker at understøtte kulturelle initiativer og oplevelser for unge og bakker op om vores unge kulturaktører. Vi har stort fokus på at gøre det nemt for unge at skabe og søge midler til deres egne kulturprojekter.  

Puljer

Har du en god idé til en kulturevent for unge - fx en koncert, talk, festival eller workshop? Så er der både hjælp og penge at hente i Ungepuljen.

Det er let at søge Ungepuljen. Du skal ikke udfylde bøvlede ansøgningsskemaer, men blot møde op til en af de 2-3 årlige Pitch din Event arrangementer, som Kultur og Event står bag.

Pitch din Event finder sted i Bygning 5 i Nicolai Kultur. Her sidder kulturmedarbejdere og andre unge kulturaktører klar til at høre om din eventidé og måske smide nogle penge i din retning, så du kan få den ud over stepperne.

Konceptet er enkelt: Fortæl kort om din idé og vær bagefter åben for spørgsmål og input. Der er ingen bureaukrati, regler og bøvl. Heller ingen tilmelding - du kommer bare forbi. Hold øje med datoen for næste Pitch din Event på vores Facebookside.

Kontakt
Har du spørgsmål til Ungepuljen eller vil du vende en idé? Så ring, sms eller send en mail til:

Kulturkonsulent
Mette Fersløv Schultz
mefn@kolding.dk
40 49 38 50

Hvis du er mellem 15 og 35 år, kan du søge op til 5.000 kr. til dit kulturelle projekt.

Det er let at søge: Fortæl om din idé via e-mail, video, sang eller noget helt fjerde. Du er også meget velkommen til at besøge Bygning 5 og få en snak med de gode folk i huset.

Som navnet antyder, får du hurtigt svar inden for syv dage.

Kontakt
Turbopuljen bliver administreret af Bygning 5 og Nicolai Kultur.

Kontakt Turbopuljen på turbopuljen@kolding.dk 

Kontaktpersoner:

Studiebypuljen er med til at gøre studiemiljøet i Kolding Kommune endnu bedre. Alle med gode ideer til projekter eller arrangementer målrettet studerende kan søge om støtte fra puljen.

Der er løbende frist for ansøgninger under 15.000 kr. For ansøgninger over 15.000 kr. er der frist fire gange årligt.

Læs mere om Studiebypuljen

Kulturhuse og fællesskaber

 

Bygning 5 er kulturhus for unge. Huset er en del af Nicolai Kultur og her er plads til kultur-entreprenører, iværksættere, foreninger og andre aktører, der laver kulturelle aktiviteter og kreative tiltag. Bygning 5 rummer forskellige værksteder (fx medierum, scene- og projektrum, tekstilværksted, fællesrum m.m.) som man kan bruge og præge, alt efter interesser og behov.

Bygning 5 er et sted med ”højt til loftet”. Et sted, hvor alle skal føle sig velkomne. Der er masser af aktiviteter for unge i Bygning 5. Alle er kreative på hver sin måde og her er altid mange idéer til projekter, workshops, events, festivaler og en masse andet – også for dig.

Råværket er et brugerstyret kulturhus, hvor graffiti og undergrundskulturen har unikke rammer.

På Råværket er der rum for kreative eksperimenter og udfoldelse. Alle er velkomne på Råværket og man kan være med i både stor og lille skala - hvad enten man vil være frivillig til koncerter, male graffiti, nørde med lys og lyd eller noget helt fjerde. Rammerne er frie i et inkluderende fællesskab.

Råværket danner rammen for flere festivaler, bl.a. graffitifestivalen Kolding Get Down og undergrundsfestivalen Det Gyldne Liv.

Det er foreningen Kulturlogen, som driver Råværket. 

JazzHouse er et kulturelt og musikalsk mødested, der præsenterer ung livejazz for et ungt publikum.

JazzHouse er en del af Jazz i Trekantens KulturTalent-program, hvor unge med interesse for jazz og eventudvikling, bliver trænet i at planlægge, markedsføre og afvikle koncerter. 

JazzHouses Facebookside kan du læse mere om JazzHouse arrangementerne og hvordan du kan blive en del af frivilligteamet bag JazzHouse.

Kontakt

Sekretariatsleder Karsten Bech
karsten@jazzitrekanten.dk / 22 51 09 15 

Kolding Ungdomsråd er for alle unge mellem 13 og 30 år. Ungdomsrådet har til opgave at gøre Kolding til en federe by for unge. Rådet laver en masse forskellige aktiviteter for unge. Bl.a. har de taget initiativ til Kulturpas - en række kulturelle aktiviteter og oplevelser for unge, som Ungdomsrådet laver i samarbejde med kulturinstitutioner og foreninger i Kolding Kommune.

Har du lyst til at blive en del af fællesskabet i Kolding Ungdomsråd? Så skriv til dem på deres Facebookside. Alle er velkomne, hvad enten du har lyst til at arrangere fællesspisning, lave musikquiz eller starte en filmklub.

Kontakt

Kultur og Event

Nytorv 11
6000 Kolding

Kulturkonsulent
Mette Fersløv Schultz
Tlf. 79796180