Rottegebyret 2025

Som bolig- eller virksomhedsejer skal du årlig betale et rottegebyr for rottebekæmpelse på din ejendom.
Fra 1. januar 2024 bliver gebyret beregnet ud fra, hvor mange kvadratmeter du har bygget på grunden – jf. Rottebekendtgørelsen, kapitel 12, § 52, stk. 2.
Tidligere blev du som bolig- eller virksomhedsejer opkrævet et rottegebyr, der blev beregnet som en promille af ejendomsværdien, men sidste år valgte Miljøministeriet at ændre opkrævningsmodellen for rottebekæmpelse.
Det vil for langt de fleste ejendomsejere betyde en mindre afgift end i dag. Men for enkelte kan det medføre en stigning.
Er du allerede tilmeldt PBS i forhold til din hidtidige betaling af ejendomsskat, skal du ikke foretage dig yderligere, da opkrævningen vil ske automatisk.
Beregning af gebyret 2025
Miljøministeriet har besluttet, en beregningsmodel fra 2025, hvor ejendomsejere betaler et fast gebyr på 61,50 kr. plus et ekstra beløb, der bliver udregnet ud fra de bebyggede kvadratmeter:
Byrådet har besluttet, at taksten for 2025 er:
Op til 250 kvadratmeter bebygget areal: 0,48 kr. pr. kvadratmeter.
Over 250 kvadratmeter bebygget areal: 0,24 kr. pr. kvadratmeter.
Rottegebyret opkræves den 1. juli via ejendomsbidragsopgørelsen.
Hvis du har spørgsmål til rottegebyret, som du ikke får svar på nedenfor, er du velkommen til at kontakte By- og Fællesforvaltningen på telefon: 79 79 76 61.
Spørgsmål og svar om rottegebyret:
Miljøministeren har besluttet, at gebyret fra 1. januar 2025 skal beregnes ud fra ejendommens areal som oplyst i Bygnings- og Boligregistret (BBR) den 1. januar i året forud for det år, som opkrævningen dækker.
Den ændrede beregning er lavet for at forenkle beregningen og vil for langt de fleste desuden betyde lavere afgifter.
Det betyder, at det for erhvervsejendomme med megen bebyggelse kan medføre en øget afgift. Der er dog også et større areal, der potentielt skal rottebekæmpes på i forhold til ejendomme med få kvadratmeter. For andre ejere af erhvervsejendomme med en høj ejendomsværdi betyder det et lavere gebyr fremover.
Nogle ejere af erhvervsejendomme kommer til at betale et højere gebyr end tidligere, da beregningsmodellen er ændret, så ejere af ejendomme, der har et bebygget areal over 250 kvadratmeter betaler halv pris af de kvadratmeter, der overstiger de 250 kvadratmeter.
Dvs., at de – udover det faste gebyr – betaler 0,48 kr. pr. bebygget kvadratmeter op til 250 kvadratmeter og 0,24 kr. pr. bebygget kvadratmeter over 250 kvadratmeter.
I henhold til Rottebekendtgørelsen, kapitel 12, stk. 5, kan byrådet ikke dispensere for gebyret. Ifølge Rottebekendtgørelsens kapitel 14, § 58, kan kommunens afgørelser ikke påklages til andre administrative myndigheder.
Du kan sende en mail til ejendomsskat@kolding.dk med dine indsigelser. Vi har dog som kommune ikke bemyndigelse til hverken at ændre eller dispensere for reglerne, da disse er besluttet i Miljøministeriet.
OBS:
Du skal ikke sende følsomme eller fortrolige personoplysninger til en almindelig mailadresse.