Hejls Nor eller Hejlsminde Nor, som det også kaldes, er et unikt naturområde med et rigt fugle- og planteliv. Noret er et Natura 2000-område, dvs. en del af et netværk for beskyttede naturtyper i EU, som skal bevare unikke naturtyper og sjældne dyre- og plantearter. Strandenge og rigkær rundt om noret naturplejes af kvæg. Rundt om noret går en skøn rute, der bl.a. fører dig gennem rørskoven og forbi de mange blomstrende orkideer i forsommeren. Læs mere på www.oplevkolding.dk
Særlige arter ved Hejls Nor - havørn
Det er nærmest ubegribeligt. Når man for 30 år siden gerne ville se havørn, Europas største rovfugl, var det smarteste, man kunne gøre at drage med på ørnetur til Skåne. Det var man faktisk nødt til, for havørnen var vildt sjælden i Danmark, og yngel var der slet ikke tale om.
Havørnen lever i Kolding
Hvilken ændring i forhold til i dag! Det første ynglefund i nyere tid blev konstateret i 1995 ved Haderslev, og siden er det bare gået stærkt. Med mere end 80 ynglepar og mere end 400 overvintrende fugle er havørnene blevet et hverdagsfænomen i den danske natur. Hvis man havde sagt det til ornitologer for 30 år siden, ville de have grinet af en. Man troede slet ikke, at Danmarks natur kunne understøtte så mange havørne.
Det viste sig dog, at det slet ikke var dér, skoen trykkede. Der er nemlig masser af mad i den danske natur. Vandfugle (skarver, blishøns og gæs er populære) og fisk udgør langt størstedelen af havørnens føde, og dem har vi masser af.
Men i de glade 1950’ere pøsede vi pesticider ud i naturen, som udmærkede sig ved at være fedtopløselige. De endte derfor i vævet på fisk og småfugle, som derefter endte i rovfuglene, og selv om det ikke slog fuglene ihjel, gjorde det skallerne på rovfuglenes æg så tynde, at de gik i stykker. Ude i naturen gælder den ganske simple regel, at hvis du vil ramme en art, skal du gøre det på reproduktionen. Man frygtede en overgang, at nogle af de store rovfugle ganske enkelt ville uddø, fordi det kun gik én vej.
Nu er der havørne overalt. Med et vingefang på godt 2,2 meter er den svær at overse. Det er primært unge havørne vi møder. De er generelt mørkebrune, lidt lysere i ”armhulerne”, og halen er ligeledes brunlig. Jo ældre fuglen bliver, des lysere bliver fjerdragten (især hovedet), ligesom halen bliver hvid. Når ørnen er 5-6 år gammel er den fuldvoksen og klar til at yngle. På dette tidspunkt er den helt umiskendelig med kridhvid hale.
I Kolding kommune ses havørne primært ude ved Lillebæltskysten, hvor de bl.a. yngler i Stenderupskovene. På ynglepladsen er havørnene meget sårbare, så her kræver de absolut ro. Men drager man fx til Hejlsminde Nor, kan man ofte opleve havørnene jage fugle eller fisk, og det er både ørne fra Stenderup, fra Fænø Kalv og fra Haderslev-kanten. Generelt gælder det, at hvis man sidder på en lokalitet i nærheden af vand og vandfugle, skal der nok komme havørne forbi på et tidspunkt.
Hvor er det dog egentlig en god nyhed!
