Pårørendemodellen - støtte og samarbejde med de pårørende
Model for Kolding Kommunes pårørendearbejde
Pårørendemodellen
Model for Kolding Kommunes pårørendearbejde
I Kolding Kommune arbejder vi målrettet på at kunne møde de pårørende med den altafgørende vejledning og støtte, som de hver især har brug for. De gør vi med afsæt i Pårørendemodellen som, gennem fire overordnede temaer, illustrerer de forskellige behov man som pårørende kan have, og som samtidig skal gøre det nemmere for kommunens ansatte og pårørende at snakke sammen om pårørenderollen.
- På med iltmasken for at kunne hjælpe: Iltmasken hjælper med, at de pårørende tillader at have fokus på sig selv
- Værktøjskassen til hjælperrollen: For at kunne påtage sig hjælperrollen, er det vigtigt at man, har adgang til en værktøjskasse med nyttige redskaber
- Pusterummet: Som pårørende har man brug for at tage en pause fra rollen og lade batterierne op
- Fællesskaber for pårørende: Pårørende kan have brug for at have meningsfulde fællesskaber med andre, der er i samme båd
Pårørendemodellen er udviklet i samarbejde med pårørende, borgere, interesseorganisationer og fagfolk, og bygger på de fortællinger og indsigter, som de mange forskellige pårørende har givet os. Vi vil fremadrettet arbejde med at udvikle kommunens indsatser til pårørende ud fra de temaer, som de pårørende har peget på er vigtige.
6 gode råd
- Gør noget godt for dig selv – hver dag
- Gør dit bedste, så kan ingen forlange mere
- Slip skyld og dårlig samvittighed – den hjælper ingen
- Du må gerne have følelser, også de mindre ”pæne”
- Bed om hjælp, både i det offentlige og i dit private netværk
- Opsøg og mød andre pårørende, som forstår!