---
title: "FAQ om Marina City"
date: "2026-10-13"
created: "2026-01-02"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Planer og projekter](https://www.kolding.dk/borger/planer-og-projekter)

                    [Marina City](https://www.kolding.dk/borger/planer-og-projekter/marina-city)

                [FAQ om Marina City](https://www.kolding.dk/borger/planer-og-projekter/marina-city/faq-om-marina-city)

# FAQ om Marina City

## FAQ

###

                                    Både

#### Hvad vil det koste at have sin båd liggende i Marina City?

Priserne i Marina City skal være konkurrencedygtige i forhold til priserne i nabohavnene. Bestyrelsen i Kolding Lystbådehavn har besluttet, at prisen for en bådplads i løbet af en 5-årig periode skal stige i alt godt 20 pct. i forhold til 2017-priserne. Og dette er vel at mærke inkl. den almindelige årlige prisregulering på ca. 2 pct. Hermed vil en bådplads i Marina City med dens faciliteter i topklasse fortsat være klart billigere end det prisniveau, som findes i nabohavnene.

Der skal ikke betales nyt indskud som følge af flytning fra Nord til Syd eller andre interne flytninger.

#### Hvornår flyttes bådene fra Nord til Syd?

Tidsplanen sigter mod, at den udvidede lystbådehavn i Marina City tages i brug i 2029. Her er tale om en stram tidsplan, og forskellige forhold kan fortsat påvirke den.

#### Hvad bliver der af plads til vinteroplag?

I dag er der sammenlagt plads til godt 400 både på land på de to havne. Målet er fremover at skaffe plads til mindst 550 vinteroplagte både. Disse fordeles på fire forskellige pladser i området. I en overgangsperiode kan det komme på tale fortsat at have ca. 100 både vinteroplagt på Lystbådehavn Nord. I sommerhalvåret kan oplagspladserne anvendes til sommerparkering, parkering af autocampere, camping i forbindelse med stævner og events.

#### Tænkes der på bådhuse?

På den vestlige bådoplagsplads er det hensigten at give mulighed for at opføre et antal bådhuse, som kan benyttes til opbevaring af sejl- og motorbåde samt reparations- og servicevirksomhed. Bådhusene er i stil med dem, man kan se på Middelfart Marina og i Årøsund. Kolding Lystbådehavn har endnu ikke besluttet, hvordan disse bådhuse skal organiseres, ejes og finansieres.

#### Kan man beholde sin bådplads?

Flytningen fra Nord til Syd betyder naturligvis, at alle både fra Nord skal have nye pladser. Samtidigt skal der også ændres på de eksisterende broer i Syd, så alle må regne med at skulle flytte plads mindst én gang og måske et par gange. Det vil til sin tid også give mulighed for at samle f.eks. træbåde i ét område, særligt store både i et andet område, osv. Det betyder også, at de, der måske er bekymrede for naboskab til boliger eller skygge fra bygninger, kan få en plads længere væk fra boligerne.

#### Hvad med optagning, isætning og vask?

Der bliver to havnepladser. Den vestlige med kranen benyttes af havnens personale, mens den østlige benyttes af vognmænd udefra. Ved den vestlige havneplads er allerede etableret en stor, kontrolleret vaskeplads med plads og udstyr til samtidig bundvask af to både. Ved den østlige havneplads etableres også en kontrolleret vaskeplads, som også trailerbådene kan benytte. Havnens stativer skal fortsat benyttes, og det er havnens personale, som flytter bådene heri.

#### Er der tænkt på trailerbåde?

På den østlige havneplads etableres et dobbelt slæbested for trailerbåde og god plads til manøvrering. Her etableres adgangskontrol/betaling samt vaskeplads. Parkering i forbindelse hermed skal ske på bådoplagspladsen lige i nærheden.

Indtil den østlige havneplads med slæbested er etableret, skal trailerbåde midlertidigt benytte det nye slæbested ved havnekranen.

###

                                    Husbåde

#### Bliver der plads til husbåde i Marina City?

Ambitionen er at give mulighed for placering af en gruppe på op til 29 husbåde. De placeres langs tre af broerne i den østlige del af den nye marina for at holde god afstand til erhvervshavnens aktiviteter og for at sikre god udsigt over fjorden.

#### Hvilken slags husbåde er her tale om?

Husbådene skal være moderne flydende helårsboliger i nutidig arkitektur, som passer ind i det maritime miljø. Sådanne husbåde (såkaldt type 3-husbåde) består af en (nybygget) bolig placeret på en platform. Disse husbåde er kendetegnet ved at være uden egen fremdriftsmotor. Her er således ikke tale om et fartøj ombygget til husbåd, fx tidligere færge eller erhvervsfartøj.

#### Hvem er det, der udlejer pladserne?

Den selvejende institution [Kolding Lystbådehavn](https://koldinglystbaadehavn.dk/ "Kolding Lystbådehavn") (KLH) driver i dag både Lystbådehavn Nord og Marina Syd. Det er også KLH, som kommer til at drive marinaanlæggene i Marina City. Og det vil være KLH, som til sin tid skal stå for udlejningen af pladser til husbåde her.

#### Køber eller lejer man en plads?

Man lejer pladsen af KLH på en langvarig lejekontrakt. Pladsen vil være klargjort til tilslutning af el, vand, spildevand og kommunikation.

#### Kommer man med sin egen husbåd?

Ja, hver plads udlejes individuelt til en lejer, som typisk vil være en person eller en familie. Man sørger selv for sin fastgørelse vha. selvstændige forankringspæle. Man sørger også selv for evt. ”broklap” over til flydebroen, det sted hvor man går om bord.

#### Hvor finder jeg lejekontrakt på husbådspladserne?

Kolding Lystbådehavn har udarbejdet en standard lejekontrakt, som kommer til at gælde for husbådspladserne. Da det er helt nyt at udfærdige lejekontrakter for husbåde i lystbådehavne, har Kolding Lystbådehavn været i tæt dialog med to andre lystbådehavne (Grenaa Marina og Marselisborg Lystbådehavn) samt lystbådehavnenes organisation FLID (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark). Lejekontrakten kommer til at danne grundlaget for langvarige lejemål og store investeringer fra både lejers og udlejers side. Derfor er der lagt megen vægt på, at både lejers og udlejers situation og vilkår er gennemtænkte. Helårsboliger på vand stiller fx særlige krav til forsyningssikkerhed og –kvalitet, afklarede driftsforhold, hvem gør hvad osv. For at give lejerne - dvs. husbådsejerne - tryghed og ordentlige finansieringsmuligheder, er lejekontrakterne som udgangspunkt fastsat til at være 20-årige - se lejekontrakt på Kolding Lystbådehavns hjemmeside.

#### Hvad koster en husbådsplads?

Det er Kolding Lystbådehavn (KLH), som driver lystbådehavnen og står for udlejningen af husbådspladserne. Priserne m.m. for pladserne fremgår af et såkaldt takstblad, hvor man kan se, hvad der skal betales i indskud og depositum, og hvad den løbende leje vil være. Af takstbladet fremgår også hvilke tilslutningsbidrag, man må forvente at skulle betale til forskellige forsyningsselskaber. Depositum og leje er afhængig af hvilken bro, man ligger ved, idet der er forskel på udsigtsmuligheder og højder. Depositum og leje er også afhængig af størrelsen på den enkelte husbåd. Dette areal beregnes efter husbådens (platformens) længde ganget med bredden, tillagt 1 meter på hver side. Du kan se takstbladet på Kolding Lystbådehavns hjemmeside. Alle priser er 2020-priser.

#### Hvordan udvælges de, der får en plads?

Tildelingsprocessen går først i gang, når de forskellige planer og godkendelser er helt på plads, og der er ordentlig sikkerhed for, hvornår pladserne vil være klar til husbådene. Forhåbentligt er alt dette på plads i løbet af 2029. Når tiden er inde, vil det blive annonceret, at pladserne udbydes. De interesserede skal herefter lægge billet ind på den ønskede plads og redegøre for, hvilken husbåd de agter at placere på pladsen. Der trækkes lod, hvis flere ønsker den samme plads. Herefter indgås lejekontrakt og indskud + depositum betales. Det kan på forhånd oplyses, at man ikke har præferencestilling til en plads, fordi man står på interesselisten, eller fordi man har en båd liggende hos Koldings Lystbådehavn.

#### Hvor mange står på interesselisten?

Kommunen har indtil nu fået henvendelse fra min. 140 personer/familier, som ønsker at stå på interesselisten vedrørende husbåde i Marina City. Det skal understreges, at der ikke er tale om en venteliste, eller at man er skrevet op til en husbådsplads. Her er alene tale om en interesseliste.

#### Hvad er tidsplanen?

Arbejdet med indhentning af de nødvendige tilladelser er fortsat i fuld gang, men tidsplanen er desværre noget usikker, da der er en lang række forhold, som skal falde på plads. Ambitionen er at kunne være klar med plads til husbådene i Marina City i 2029, men en mere sikker tidsplan forventes først at være klar i løbet af 2027.

#### Hvilken højde vil blive tilladt på husbådene?

Planen er at husbådene kan have en højde på op til 4,5 m langs den vestlige af broerne, og op til 7,5 m langs ydermolen. Tagterrasser må ikke placeres højere end 4,5 m.

###

                                    Boliger

#### Hvor mange boliger kommer der?

Der planlægges ca. 200 boliger i første etape (kaldet Skovboligerne) og ca. 125-150 i anden etape (kaldet Marinaboligerne). Skovboligerne, som ligger nærmest skoven, planlægges i op til 8 etager. Én af bygningerne dog i hele 16 etager. Marinaboligerne planlægges i op til 8 etager.

#### Hvornår kan man få sig en bolig i området?

Tidsplanen sigter mod, at de første boliger kan tages i brug omkring 2030. Ambitionen er, at her både skal opføres ejerboliger, lejeboliger og almene boliger, så Marina City ikke kun bliver for folk, der har råd til at købe eller leje en dyr bolig.

#### Kan man blive skrevet op til en bolig?

Det vides endnu ikke, hvem der skal bygge boligerne, så det er for tidligt at henvende sig for at blive skrevet op. Byggemulighederne forventes sat til salg i 2029 eller 2030, afhængigt af at planer og tilladelser kommer på plads, og afhængigt af markedssituationen.

#### Hvem skal stå for de almene boliger?

25% af boligerne, dvs. ca. 80-85 boliger skal være almene. Det bliver AAB, som kommer til at stå herfor.

###

                                    Planlægning

#### Hvad er status for planer og tilladelser for de større maritime anlæg?

Før sommerferien 2020 var der offentlig høring af miljørapporten (VVM-rapporten) for Marina City, forslaget til lokalplan samt forslaget til kommuneplantillæg for området. Høringsperioden afstedkom 59 høringssvar inden for høringsfristen samt enkelte supplerende svar umiddelbart efter høringsfristen. Høringssvarene pegede i mange forskellige retninger. Nogle var meget positive, andre var imod projektet eller dele af det, mens en hel del borgere udtrykte bekymring eller modstand mod klapningen. Endelig var der nogle mere formelle høringssvar fra forskellige myndigheder, m.fl. Miljørapporten var fremlagt i fællesskab mellem Kolding Kommune og Kystdirektoratet.

Efterfølgende blev der udarbejdet en sammenfattende redegørelse (”hvidbog”) med kommentering af høringssvar, supplerende redegørelser, stillingtagen/anbefalinger om forskellige justeringer/tilpasninger af planerne, og på dette grundlag godkendte Kolding Byråd i januar 2021 lokalplanen og kommuneplantillægget endeligt, samtidigt med at man godkendte VVM-tilladelsen for landarealerne, miljøtilladelsen m.v. I forbindelse hermed blev der besluttet forskellige tilpasninger af projektet og planerne. Her kan fx nævnes at uddybnings-/klapperioden afgrænses til vintermånederne, at der gennemføres forskellige biodiversitetsfremmende tiltag i fjorden, at boligantallet reduceres idet der ikke mere planlægges boliger placeret på nyinddæmmet areal, og at de mulige bygningshøjder reduceres med en etage ude nærmest den nye marinapark.

Kolding Kommune meddelte sommeren 2021 VVM-tilladelse og miljøgodkendelse til projektet. I sommeren 2021 meddelte også Kystdirektoratet anlægstilladelse til projektet.

Der blev imidlertid i 2021 indgivet forskellige klager over projektets anlægstilladelse, VVM/miljørapport og lokalplan. Disse klager blev 2021-2023 behandlet i hhv. Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. I foråret 2023 kom omsider afgørelserne fra nævnene, som af forskellige årsager besluttede at ophæve både anlægstilladelsen, VVM/miljørapporten og lokalplanen.

Dette betyder, at disse omfattende planer og rapporter nu er under opdatering, med henblik på fornyet politisk behandling, offentliggørelse og udstedelse af tilladelser. Det må påregnes, at denne meget tunge godkendelsesproces vil foregå i 2027. Og hermed en mulig opstart af de store anlægsarbejder i 2028.

#### Hvor kan jeg se, hvordan området kommer til at se ud?

[Helhedsplanen for Marina City](https://www.kolding.dk/p/Borger/Planer%20og%20projekter/Marina%20City/marina_city_helhedsplan-22052017.pdf "Helhedsplanen for Marina City") (maj 2017) viser den overordnede udformning af land- og havneområdet, havnepromenade, veje, parkering, bådoplag, grønne arealer osv. Helhedsplanen viser også eksempler på bebyggelser. [Projektforslaget og Designmanualen](https://www.kolding.dk/p/Borger/Planer%20og%20projekter/Marina%20City/programkommissorium_marina_city_2018-06-18a.pdf "Projektforslaget og Designmanualen") (september 2018) viser den mere detaljerede udformning af alle ubebyggede arealer. Angående bygningernes udformning viser Helhedsplanen og Projektforslaget kun eksempler på, hvordan bygningerne evt. kunne se ud. Den endelige udformning kendes først senere, når de enkelte bebyggelser designes. Helhedsplanen, Projektforslaget og Designmanualen danner på forskellig vis grundlaget for miljørapport, kommuneplantillæg og lokalplan.

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/8b04a480-fb2d-4889-849a-effe26b1733e?width=800) ![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/5bb37b52-cfae-4379-ad35-568072dc8f08?width=800)

*Skitser af de nyeste versioner af projektudformningen.*

#### Er der plads nok til parkering?

De to boligbebyggelser skal hver især sørge for parkering på egen grund – i alt ca. 325-350 reserverede pladser. Kommunen anlægger ca. 300 offentlige parkeringspladser til sejlere, gæster i restauranter, turister m.m. Oplagspladserne til både benyttes i sommerhalvåret til bilparkering. Her er plads til 500-800 biler. Da der planlægges transportveje mellem de vinteroplagte både, bliver der også mulighed for at parkere nær sin båd, når den skal klargøres efterår og forår.

#### Er der ikke risiko for konflikter mellem både og boliger?

Jo, der kan opstå konflikter på grund af f.eks. støj, udsigtsgener eller risiko ved bådhåndtering. Disse risici forebygges på forskellig vis. Noget handler om, hvordan vi indretter området, mens andet handler om, hvordan vi organiserer os.

Gennem indretningen er boligerne koncentreret på ca. 15 pct. af området. Grænsezonen mellem boliger og både er minimeret til delstrækninger på havnepromenaden og mod oplagspladserne, og der holdes pæn afstand i begge situationer.

Nærmest boligerne vil der kun være mindre både og både uden mast, og bådoptagning og –transport tilrettelægges, så der er sikre og ordentlige forhold for både gående, cyklister, havnens medarbejdere og vognmændene.

I organiseringen handler det bl.a. om at skabe en kultur, hvor alle forstår, at de er naboer, og hvor man naturligt tager hensyn til hinanden. De, der flytter ind i Marina City ved naturligvis på forhånd, at de kommer til at bo ved en lystbådehavn. Og sejlerne ved, at godt sømandskab også gælder i en havn, så man f.eks. ikke efterlader fald, overtræk eller presenninger, som kan klapre og blafre i vinden. Endeligt etableres der et lokalråd af områdets brugere, som skal forebygge og tage fat på eventuelle konflikter.

#### Kan jeg etablere min maritime virksomhed i Marina City?

I Marina City er det intentionen at give mulighed for maritime erhverv af forskellig slags. Det kan f.eks. være butikker med proviant, båd- og sejlerudstyr, kajakker, surf osv. Spisemuligheder af forskellig art. Wellness, motions- og badefaciliteter. Virksomheder med maritime ydelser som f.eks. reparation, bådservice, bådcharter, bådsalg, events på vandet, showroom etc.

I første omgang bliver der plads til maritime virksomheder i ’skovboligernes’ underetage ud mod havnepromenaden. Senere bliver der på de opfyldte/inddæmmede arealer muligheder for langt flere af disse erhverv. Arealerne hertil udbydes til sin tid af Kolding Kommune til salg eller eventuel leje.

#### Kan vores klub flytte til Marina City?

I Kolding er der ca. 25 klubber og foreninger, som er aktive på, i og ved fjorden. Sejlklubberne er allerede på lystbådehavnen, men Marina City byder velkommen til alle de klubber og foreninger, som kunne have glæde af at lokalisere sig her ved fjorden. Nogle vil med fordel kunne blive en del af det planlagte vandsportscenter midt i området, mens andre sikkert vil ligge godt ude ved marinaparken mod øst.

#### Hvad er vandsportscentret for noget?

Der arbejdes på at skabe et nyt vandsportscenter i Marina City. Centret skal være et omdrejningspunkt for sejlere og de mange andre borgere, som har glæde af friluftslivet omkring fjord og bælt. Samtidig bliver centret et anderledes ”forsamlingshus” for hele den nye bydel. Centret udformes som et åbent miljø, i en moderne arkitektur tilpasset det maritime, og placeret direkte ud mod den store havneplads. En vigtig del af vandsportscentret er Agoraen. Agoraen er et stort, højloftet, uopvarmet aktivitetsrum, som kan benyttes af både vandsportsklubber, bydelens beboere og andre til forskellige formål.

Sammenlagt giver de fleksible rammer i vandsportscentret vide muligheder for, hvad her kan foregå, både i dagligdagen og ved særlige lejligheder. For sejlerne/vandsportsklubberne spænder det lige fra alle mulige klubaktiviteter, foredragsaftener, kursusaktiviteter, skippermøder og præmieoverrækkelser til store sejlsportsarrangementer/-stævner, træningslejre og handicapsejlads. For de selvorganiserede brugere af vandet (fx SUP, havkajak, svømmere osv.) er her omklædnings- og pausemuligheder. For bydelens beboere og andre brugere spænder det lige fra udstillinger, markeder og andre events, til møder, kurser og fællesaktiviteter.

#### Er der lyttet til erhvervshavnen i forbindelse med planlægningen?

Hele forudsætningen er, at både erhvervshavnen og Marina City skal kunne eksistere side om side. Derfor er hele projektet også organiseret med Kolding Havn, Kolding Lystbådehavn og Kolding Kommune som de tre partnere, der i fællesskab samarbejder om at finde de rette løsninger. Byrådet har i 2019-2020 besluttet, at dele af erhvervshavnen i løbet af en lang årrække skal omdannes til byformål, men det ændrer ikke på, at der også fremover vil være aktive virksomheder på forskellige dele af erhvervshavnen.

En del af [aftalen mellem Kolding Byråd og Kolding Havn](https://www.kolding.dk/MOLIRIPAGE/6a5661a6-d191-413f-b370-53c1d57aeff0 "aftalen mellem Kolding Byråd og Kolding Havn") er, at indspulingsområdet (kaldet ’Alaska’) lige nord for Marina City skal udvikles til byformål, dvs. ikke vil blive anvendt til erhvervshavneformål.

#### Er der lyttet til sejlerne i forbindelse med planlægningen?

Både Kolding Lystbådehavn og de fem sejlklubber, Kolding Bådelaug, Kolding Sejlklub, Kolding Motorbådsklub, Kolding og Omegns Strandjagtforening og Kolding Fritidssejlere, er med i planlægningsarbejdet. Her er bl.a. holdt en række workshops om ønsker og behov, som i høj grad præger de planer, der arbejdes med. En særlig arbejdsgruppe har beskæftiget sig med den konkrete udformning af marinaanlæggene på vand og på land.

###

                                    Test af stabilisering af fjordbunden samt træpæle

Kolding Kommune har siden maj 2026 udført test af to løsninger, som kan få stor betydning for det Marina City-projektet. Det handler dels om en metode til at stabilisere den bløde fjordbund under en ny dæmning, dels om en speciel type af træpæle med kappe af genanvendt plast til de kommende ydermoler.

I et afgrænset forsøgsområde i Kolding Fjord er der etableret et testfelt, hvor der under kontrollerede forhold gennemføres en række tekniske afprøvninger.

Testen gennemføres i en cirka 6 x 10 meter stort felt afgrænset af store spuns-/jernplader, som vibreres ned i havbunden. I den såkaldte spunscelle kan arbejdet udføres under kontrollerede forhold og uden at påvirke vandet i fjorden.

Når testen er gennemført og resultaterne er indhentet, fjernes testfeltet.

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/26936545-ea29-4cfb-b940-08debaee29b5?width=800)

*Med rødt kan ses, hvor testfeltet øst for Marina Syd er etableret. Den grå streg over testfeltet viser den planlagte dæmning, mens den blå streg viser den planlagte ydermole.*

## Test af stabilisering af fjordbunden

Det ene forsøg handler om at teste, hvordan den bløde fjordbund kan stabiliseres i området, hvor en 500-600 meter lang dæmning efter planen skal afgrænse et nyt inddæmmet landareal for Marina City. På dæmningen skal der anlægges en havnepromenade i forlængelse af den vestlige promenade, som netop er indviet.

Til stabilisering afprøves en kendt metode – Deep Soil Mixing - hvor den bløde bund opblandes med et bindemiddel (såkaldte pozzulaner), så dyndet opnår større styrke og stabilitet.

Populært sagt føres et sneglebor ned i den bløde fjordbund – også kaldet gytje - indtil man når fast grund. Når boret trækkes op, blandes gytjen med et cementagtigt bindemiddel. Når blandingen størkner, dannes en stærk søjle, som står solidt forankret nede på den faste fjordbund. Ved at lave en masse søjler, som står side ved side, får man et stærkt fundament, som skal udgøre kernen i den kommende dæmning.

Metoden anvendes allerede i andre typer anlægsprojekter på land, men i Marina City er der behov for ud over laboratorietest at teste løsningen under de konkrete forhold i Kolding Fjord.

Forsøget skal blandt andet give viden om:

- Hvilken styrke der kan opnås i den stabiliserede gytje?
- Hvilke blandingsforhold der fungerer bedst, og hvordan mængden kan reduceres mest muligt?
- Hvordan arbejdet kan holdes inden for cellen, så vandmiljøet ikke påvirkes?
- Hvordan en eventuel påvirkning af vandet i cellen kan håndteres?

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/55a71dbd-d4ec-46bb-985d-08debaee29b5?width=800)

*Her kan du blive klogere på detaljerne i testen -* *se illustrationen i stor størrelse* *.*

## Test af innovativ løsning med træpæle

Den anden test handler om at afprøve en innovativ løsning med træpæle til Marina Citys nye ydermoler, der efter planen skal anlægges øst for den de eksisterende moler.

Bundforholdene i området er særligt udfordrende, fordi fjordbunden er meget blød i betydelig dybde. Det betyder, at pælene får begrænset støtte fra den omgivende bund. Der stilles derfor særlige krav til styrke, installation og konstruktion.

De pæle, der testes, er såkaldte Wopas-pæle – en innovativ løsning baseret på nordisk limtræ, beskyttet af en kappe af genanvendt plast.

Tidligere analyser i Marina City-projektet har peget på, at denne type løsning kan reducere klimaaftrykket væsentligt sammenlignet med mere traditionelle materialevalg (f.eks. stål og beton) i marine anlæg. En løsning i stor skala med mange, tætstående pælebukke kræver dog test og dokumentation under reelle forhold.

Testen skal undersøge:

- Pælenes bæreevne
- Pælenes styrke og stivhed
- Installation og håndtering i vand
- Samlingsløsninger ved koblede pæle

Den filantropiske forening Realdania støtter denne del af forsøget som en del af indsatsen *Sammen om bæredygtigt byggeri*, hvor der er fokus på at reducere klimabelastning fra byggeriet.

![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/9ff39ce3-d942-4728-b946-08debaee29b5?width=800)

Kan de specielle træpæle med en kappe af genanvendt plast anvendes i de kommende ydermoler? Det skal den kommende test være med til at afklare.

## Miljøovervågning under hele forsøget

Kystdirektoratet har givet tilladelse til begge forsøg, der er planlagt, så fjordmiljøet ikke påvirkes.

Arbejdet foregår i et lukket testfelt, hvor forholdene kan overvåges tæt, og der tages løbende vand- og sediments prøver og målinger under forsøget.

Hvis der opstår ændringer i vandets kemi inde i testcellen, vil vandet blive fjernet eller renset, før det eventuelt ledes tilbage i fjorden.

De erfaringer og data, der indsamles i de to tests, skal bruges i den videre projektering og kvalificering af de tekniske løsninger i projektet.

###

                                    Vakuum-dræning

Metoden ”Vakuum-dræning” er afprøvet på et testfelt, men forsøget viste, at metoden ikke kunne udføres i stor skala.

Det er dog valgt, at de vertikaldræn, som var en del af testen, forsat implementeres i projektet for at øge hastigheden ag sætninger i områder med største udbredelse af gytje.

###

                                    Klapning (historisk)

Det har i den tidligere udformning af projektet været hensigten, at uddybningsmaterialer fra det nye havnebassin skulle uddybes og transporteres på en pram til klapning i Lillebælt.

Fremgangsmåden er nu ændret, så de uddybede materialer i stedet opgraves og nyttiggøres på det nye landareal og derved ikke længere skal klappes.

De potentielle miljøgener, der kunne være ved klapning, er derfor udgået af projektet. Nyttiggørelsen af det uddybede materiale er indarbejdet i de justerede projektforudsætninger, der indgår i miljøansøgning, som færdiggøres i slutningen af 2026.
