Skip til hoved indholdet

For Sundhedsdagenes samarbejdspartnere

Bliv en del af Sundhedsdage 2025

Vil du være med til at skabe sundhedsaktiviteter for borgere i Kolding Kommune i uge 39-41?

Som forening, organisation eller aktør med interesse i sundhed og trivsel kan du være med til at forme programmet for Sundhedsdage Kolding 2025.

Vi stiller rammen til rådighed og hjælper med at formidle dit arrangement, så længe det er i tråd med Kolding Kommunes sundhedspolitiske retning.

Læs her, hvordan du tilmelder en aktivitet, og hvad du skal være opmærksom på.

Du kan også finde materiale til at markedsføre dit arrangement.

Hent markedsføringsmateriale

Har I en hjemmeside eller et nyhedsbrev, er det en oplagt kanal, hvor I kan dele information om jeres aktivitet.

Forslag til tekst

Vi er med i Sundhedsdagene i Kolding Kommune.

Sundhedsdage er en fælles platform for inspiration, fællesskab og dialog om sundhed. [indsæt dato] inviterer vi indenfor til [indsæt kort beskrivelse af eget event].

Læs mere her [indsæt direkte link til jeres aktivitet i sundhedsdagenes program]

Kom og vær med – vi glæder os til at se dig!

Se hele programmet for Sundhedsdage Kolding på kolding.dk/sundhedsdage

Hent en grafik til sociale medier, som du kan tilpasse med oplysninger om dit eget event. På den måde får dit opslag samme visuelle udtryk som Sundhedsdage 2025 og bliver en del af den fælles markedsføring.

Forslag til opslagstekst:

Vi er en del af Sundhedsdage 2025 i Kolding!

Kom med til [indsæt arrangement], hvor vi [kort beskrivelse].

Læs mere om det her: [indsæt link]

🌱 Se hele programmet for sundhedsdagene på kolding.dk/sundhedsdage

Grafik

For at gøre det nemt for jer har vi også lavet en skabelon, som I kan bruge til at lave en grafik til jeres opslag.

Grafikken er lavet i PowerPoint, så I nemt kan tilpasse den med jeres eget budskab, logo eller billede uden at skulle hente avancerede programmer. Det gør det let for jer at vise, at I er med i kampagnen og få flere til at finde jeres aktivitet.

I venstre side (ved siden af slide) er der en vejledning til, hvordan I gemmer grafikken.

Hent en plakat-skabelon, hvor du kan tilføje oplysninger om dit eget arrangement under Sundhedsdage 2025. På den måde bliver din aktivitet en del af den fælles visuelle identitet og samtidig let at genkende for de besøgende.

Skabelonen er lavet i PowerPoint, så du behøver ingen specialprogrammer for at bruge den. Se vejledningen til venstre, når du har hentet og åbnet dokumentet.


Sådan indrykker du dit arrangement i Ugeavisens online kalender:

  1. Gå til: Ugeavisens Eventinfo
  2. Opret bruger, hvis du ikke allerede har en.
  3. Udfyld formularen med titel, tid, sted og beskrivelse
  4. Upload billede
  5. Skriv i fritekstfeltet: 'En del af Sundhedsdage 2025 i Kolding Kommune'

Det er gratis og giver god synlighed både online og i avisen

Hvis du gerne vil have dit arrangement vist på OplevKolding.dk, KoldingGuiden og Kolding Kalenderen, skal du oprette det i KultuNauts kalender. Herfra hentes relevante events automatisk ind på Oplev Kolding og vises for et bredt publikum helt gratis.

Klik på linket og læs mere.

Vil du lave dit eget materiale? Her finder du farvekoderne, som bruges i Sundhedsdagenes design. Når du anvender dem, bliver dit event en tydelig del af den fælles visuelle stil og let genkendeligt for borgerne.

Farve 1

CMYK: 100/16/33/66

RGB: 0/78/79

Farve 2

CMYK: CMYK: 72/0/67/0

RGB: 14/198/134

Tilmelding

Ønsker du at tilmelde en aktivitet til Sundhedsdage 2025, skal du sende en mail Nora Kirstine Thomsen på north@kolding.dk.

I mailen skal du oplyse følgende:

  • Overskrift på aktivitet/arrangement
  • Navn og kontaktinfo på ansvarlig og tovholder
  • Kort tekst om aktiviteten/arrangementet – herunder om det er gratis/kræver egenbetaling, kræver tilmelding, kræver godt fodtøj, målgruppe m.m.
  • Tid og sted – herunder adresse
  • Gerne egnet billede/illustration

Nyttige links

Sundhedspolitik
Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje