Skip til hoved indholdet

Til patienter

Det er muligt at modtage tilbuddet om tandpleje hos en privat praktiserende tandlæge med tilskud fra Kolding Kommune.

For visse ydelser kan der være en varierende grad af egenbetaling, da tilskuddet er bestemt af, hvad Tandplejen selv kan levere ydelsen til.

For de 0-15 årige vil der være en egenbetaling på 35% af omkostningerne til tandlægebesøget. Egenbetalingen kan overstige 35%, hvis tandlægens prisniveau er højere end det kommunale tilskud.

Hvis du ønsker at modtage dit kommunale tandplejetilbud hos en privat tandlæge, skal du kontakte Tandplejen.

Først herefter kan du få tilskud til behandlingen.

Du kan sende Tandplejen en mail på tand@kolding.dk, hvor du oplyser navnet på den private tandlæge og giver accept til at vi må videregive din journal til den valgte tandlæge.

Du kan også ringe til Tandplejen på telefon 79 79 6900.

Hvis du er i gang med en længerevarende behandling, skal den færdiggøres hos os - f. eks. tandregulering eller rodbehandling.

Det er først, når vi har godkendt dit tandlægeskifte, at du kan starte hos den private tandlæge.

Vær opmærksom på, at klagemuligheden via Styrelsen for Patientklager frafalder på ydelser der er helt eller delvist egenbetalt.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje