---
title: "Handicapparkering"
date: "2026-01-19"
created: "2024-03-19"
---

[Hjem](https://www.kolding.dk/)

                    [Borger](https://www.kolding.dk/borger)

                    [Trafik, veje og parker](https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker)

                    [Trafik og mobilitet](https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker/trafik-og-mobilitet)

                    [Parkering](https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker/trafik-og-mobilitet/parkering)

                    [Regler for parkering](https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker/trafik-og-mobilitet/parkering/regler-for-parkering)

                [Handicapparkering](https://www.kolding.dk/borger/trafik-veje-og-parker/trafik-og-mobilitet/parkering/regler-for-parkering/handicapparkering)

# Handicapparkering

                ![](https://www.kolding.dk/i/MOLIRIMEDIA/12f2e8df-9a85-497c-f1c1-08db680f39ab?width=800)

Det er tilladt at benytte handicapparkeringspladser med det blå handicapparkeringskort i forruden af bilen.

## Mere om handicapparkering

###

                                    Handicapparkering

Det er kun tilladt at parkere på en handicapparkeringsplads, hvis du er indehaver af et blåt handicapparkeringskort til din bil. Det blå handicapparkeringskort skal ligge synligt i forruden på bilen, så hele forsiden af kortet kan læses udefra.

###

                                    Særlige parkeringsregler ved parkering på offentligt område

Ved parkering på et offentligt område med et handicapparkeringskort i forruden er nedenstående regler gældende:

Der må parkeres:

- Op til 15 minutter på steder, hvor der er af- og pålæsning tilladt, steder med parkeringsforbud og hvor ærindekørsel er tilladt. P-skiven skal stilles. Det er ulovligt at parkere, hvor der er standsningsforbud.
- Op til 1 time på steder, hvor der er tidsbegrænset parkering på 15 eller 30 minutter. Hvis der er angivet en tidsbegrænsning på skiltet med handicapsymbolet, skal den påførte tidsbegrænsning overholdes. P-skiven skal stilles.
- Ubegrænset på steder, hvor 1, 2 eller 3 timers parkering er tilladt. Hvis der er angivet en tidsbegrænsning på skiltet med handicapsymbolet, skal den påførte tidsbegrænsning overholdes. P-skiven skal stilles.
- Gratis på alle offentlige betalingsparkeringspladser i Kolding Kommune.
- Ubegrænset i en parkeringsplads reserveret til handicappede medmindre der fremgår andet af skiltningen. Skiltningen skal altid overholdes. Fremgår det af skiltningen at parkeringspladsen er reserveret til en specifik nummerplade, er det ikke lovligt for andre køretøjer at holde på den parkeringsplads.

###

                                    Bestilling af handicapparkeringskort til køretøj

Det er muligt at ansøge om et handicapparkeringskort til dit køretøj, hvis du har en varig funktionsnedsættelse, som nedsætter din gangdistance betydeligt. Det er Danske Handicaporganisationer, som står for tildeling af handicapparkeringskort.

***Kontaktinformation***
*Danske Handicaporganisationers Brugerservice*
*Blekinge Boulevard 2*
*2630 Taastrup*
*Telefon: 36 75 17 93 (kan kontaktes i tidsrummet 10-12 alle hverdage)*
*Mail: service@handicap.dk*
*Hjemmeside:http://www.handicap.dk/brugerservice*

###

                                    Bestilling af handicapparkeringskort til institutioner

Folketinget har 1. september 2019 vedtaget en ændring til loven, som gør det muligt for institutioner at bestille et handicapparkeringskort til institutionens køretøjer.

Det nye institutionskort kan udstedes til:

- Botilbud omfattet af serviceloven
- Plejehjem eller beskyttede boliger omfattet af serviceloven
- Plejeboliger omfattet af almenboligloven
- Friplejeboliger omfattet af friplejeboligloven
- Ældreboliger for ældre eller personer med handicap
- Hospices

Handicapparkeringskortet bestilles hos Danske Handicaporganisationer

***Kontaktinformation***
*Danske Handicaporganisationers Brugerservice*
*Blekinge Boulevard 2*
*2630 Taastrup*
*Telefon: 36 75 17 93 (kan kontaktes i tidsrummet 10-12 alle hverdage)*
*Mail: service@handicap.dk*
*Hjemmeside:http://www.handicap.dk/brugerservice*

###

                                    Ansøgning om handicapparkeringsplads på offentlig parkeringsplads eller vej

Du kan ansøge om etableringen af en handicapparkeringsplads på en offentlig vej eller parkeringsplads. Det kan f.eks. være i forbindelse med din bolig, dit arbejde eller en fritidsaktivitet.

På offentlige veje og parkeringspladser etableres der ikke reserverede handicapparkeringspladser. Det betyder, at alle med et handicapparkeringskort lovligt kan parkere på handicapparkeringspladsen.

Du skal være opmærksom på, at vi kun kan etablere pladsen, hvis de trafikale forhold tillader det, og ansøgningen skal dokumenterer et særligt behov.

En ansøgning om en parkeringsplads fremsendes til [trafikvejogpark@kolding.dk](mailto:trafik@kolding.dk) ellers kan Trafik, Vej og Park kontaktes på 79 79 79 79. Ansøgningen skal indeholde:

- En begrundelse for hvorfor handicapparkeringspladsen ønskes etableret.
- Hvilket tidsrum den forventes at blive benyttet.
- En placering. Gerne med et kort eller et billede.
- En kopi af handicapparkeringskortet.

Behovet for en handicapparkeringsplads undersøges ud fra om der er mulighed for at parkere på privat areal tilhørende bolig, arbejdsplads eller lign.

###

                                    Handicapparkeringsplads, hvis du bor i en boligforening

Hvis du ønsker at søge om en handicapparkeringsplads på boligforeningens parkeringsplads, kan du rette henvendelse til Hjælpemiddelafdelingen i Kolding Kommune.

Du kan også benytte dig af den digitale selvbetjening [Ansøg om hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligindretning](https://www.borgeronline.dk/621/kb1019ff)

**Kontaktoplysninger**:

Hjælpemidler
Ålegården 2-4
6000 Kolding
Tlf. 79 79 70 50

###

                                    Afslag på ansøgningen om handicapparkeringsplads på privat parkeringsplads eller vej

Har du modtaget et afslag på en handicapparkeringsplads, er der mulighed for at du laver en aftale med ejeren (ofte boligselskabet) af den private parkeringsplads om, om du må få en privat parkeringsplads pga. dit handicap.

### Markering af handicapparkeringsplads med nummerpladeskilt

Der er mulighed for, at du selv laver en aftale med ejeren (ofte boligselskabet) af den private parkeringsplads om, at du må få en privat parkeringsplads pga. dit handicap.

                            [Ansøg om handicapparkeringskort](https://www.handicap.dk/brugerservice/om-parkeringskort-ledsagekort-storebaelt-handicap/parkeringskort)

                            [Ansøgning om hjælpemiddel, forbrugsgode ell. boligindretning](https://www2.borgeronline.dk/621/kb1019ff)

### Kontakt

Trafik, Vej og Park

Nytorv 11

, 6000 Kolding

[79 79 79 79](tel:79%2079%2079%2079)

trafikvejogpark@kolding.dk

[Send sikkert til Trafik og Veje](https://post.borger.dk/send/55301f9d-e6ac-430b-8320-6dfac6a31d1c/a9477dbf-a43f-43bb-b801-ba435e7f35af/)

### Hjælpemidler

Ålegården 2-4

, 6000 Kolding

[79 79 70 50](tel:79%2079%2070%2050)

[Send sikkert til Hjælpemiddelafdelingen](https://post.borger.dk/send/55301f9d-e6ac-430b-8320-6dfac6a31d1c/b7535b9e-807c-4ba8-afbe-83fa187da49d/)

#### Telefontid: mandag - fredag

Udlånshjælpemidler kl. 8.30 - 12.00
Kropsbårne hjælpemidler kl. 8.30 - 10.00
Handicapbiler og særlig indretning kl. 8.30 - 9.30
