Skip til hoved indholdet
    Hjem Erhverv Affald og genbrug Affaldssortering for virksomheder Tema: Bæredygtig omstilling i affaldssektoren Kolding Kommunes affaldsplan

Kolding Kommunes affaldsplan

Affaldsplanen er vores fælles ramme for, hvordan vi øger genbrug og undgår affald i Kolding Kommune. Sortering er efterhånden kun en lille del af affaldsområdet. Den tendens bliver foldet ud i den reviderede udgave af Kolding Kommunes affaldsplan, 'Affaldsplan 2023-2024’, hvor der bliver lagt vægt på, at både borgere og virksomheder skal tænke mere reparation og genbrug, før de tænker i at købe nye ting. Den reviderede udgave bygger ovenpå den overordnede strategi 'Affaldsplan 2014-2024' og den reviderede udgave 'Affaldsplan 2019-2024'. 

 

Affaldsområdet er under massive ændringer i disse år.

Ændringerne er dels et udtryk for ny lovgivning fra Folketinget og EU og dels et generelt øget fokus på bæredygtighed i samfundet. Affald handler således om meget mere end bare at sortere f.eks. plastik og metal hver for sig.

Nu handler det også om at kaste kritiske øjne på vores daglige forbrug, for vi trækker på naturens ressourcer. Og det er lidt af et skifte, for affald har altid bare været noget, vi skiller os af med. Men den æra er slut, også i Kolding Kommune. 

Derfor vil vi tilbyde børn, voksne og lokale virksomheder at blive klædt endnu bedre på til selv at gøre en forskel i den bæredygtige omstilling. Samtidig vil vi lave mange flere tiltag for at gøre genbrug af ting og materialer mere attraktivt og let at gå til. Ideerne kan man læse i den reviderede version af kommunens affaldsplan, Affaldsplan 2023-2024, som har været i høring hos borgerne, og godkendt af byrådet i marts 2023.

 

Fakta

Her er nogle af ideerne fra 'Affaldsplan 2023-2024', der skal få borgere og virksomheder til at tænke ”kan den bruges igen” i stedet for at sortere som affald

Genbrugsfællesskabet

Workshops, events, videndeling handler dette fællesskab om. Og der vil blive sat endnu mere skub i aktiviteter, der kan understøtte en mere bæredygtig hverdag hos kommunens borgere. Der vil blive lagt op til meget borgerinddragelse, hvor de bedste eksempler kan deles på tværs af kommunen. Der er afsat 175.000 kr. hvert år frem til 2024.
Læs mere om Genbrugsfællesskabet og modtag nyhedsbrevet med gratis kursus om affaldshierarkiet.

Skoleelever som eksperter i affald

Kolding Kommune ønsker, gennem formidling og læring, at gøre børn og unge til affaldseksperter inden 7. klasse. Målet er, at de tager indsigt og motivation til gode vaner med sig hjem, inspirerer deres forældre og senere bruger det som voksne.

Derfor har alle kommunens elever i 4. klasse, fra august 2023, temaet ”Affald er ressourcer” på skemaet i faget Natur og Teknologi. Redux – Affald og Genbrug har, i tæt samarbejde med lærere og elever fra flere skoler i Kolding Kommune, udviklet og testet undervisningsforløbet Aloria og det afsluttende, fysiske spil Jagten på glaskuglerne, der gennem et magisk univers lærer eleverne om affald og ressourcer.

Undervisningsforløbet og spillet er en del af projektet Affaldsekspert inden 7. klasse (aktivitet 4).
Læs mere om Aloria og Jagten på glaskuglerne

Gratis genbrug til humanitære og private genbrugsbutikker, virksomheder og andre private aktører

På alle genbrugspladser vil der være genbrugsområder, hvor borgere kan stille ting, der kan bruges igen. Tingene bliver samlet i en hal ved Kolding Nord Genbrugsplads, hvor private aktører som fx humanitære og private genbrugsbutikker og virksomheder efterfølgende kan plukke effekterne kvit og frit for at bruge eller sælge dem i deres forretning. Den nye model træder i kraft 1. oktober og er bundet op på ny lovgivning fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Der er afsat 2,5 millioner kroner til projektet.
Læs mere om gratis genbrug til private aktører. 

Byggematerialer

Kolding Kommune selv skal sætte et eksempel i forhold til bæredygtighed. Hvis der rives en bygning ned, skal alle materialer behandles ordentligt, så de kan bruges i den nye bygning. Kolding Kommune har allerede erfaringer med at bygge med brugte byggematerialer. Det skete, da daginstitutionen Kildemosen i Seest blev bygget.
Læs mere om genbrug af byggematerialer.

Sortering i affaldsbeholdere derhjemme

Sortering er ikke helt ude af affaldsplanen, hvor der også er fokus på det projekt, som de fleste formentlig har hørt om, nemlig at det skal være lettere at sortere 10 typer affald derhjemme. Derfor skal der rulles affaldsbeholdere ud til alle husstande i løbet af 2025, og det skal være lettere for etageejendomme at komme af med farligt affald.
Læs mere om projektet om sortering derhjemme.

 

Gennemførte aktiviteter fra affaldsplanen siden 2014

Med 'Affaldsplan 2014-2024' og den reviderede 'Affaldsplan 2019-2024' kan der allerede sættes flueben ved en lang række aktiviteter på affaldsområdet. Du kan læse og downloade begge planer her. 

Døgnåbne genbrugspladser

Ret unikt for Kolding Kommune har du adgang til fire af kommunens fem genbrugspladser døgnet rundt

Du skal blot tilmelde dig ordningen Genbrug 24-7, som kun kræver en telefon, der kan sende SMS'er.

Indsamling af madaffald

Alle kommunens 90.000 borgere sorterer mad- og restaffald hver for sig

Det betyder, at madaffaldet kan genanvendes til biogas og senere gødning.

Deponi

Mængden af ting og sager, der ikke bliver genbrugt eller genanvendt, er mere end halveret. I 2019 blev kun 2 % af kommunens affald sendt til nedgravning.

 

 

Ni aktiviteter fra 'Affaldsplan 2019-2024'

  1. Fokus på cirkulær økonomi
  2. Nye tiltag for direkte genbrug
  3. Et korps af genbrugsambassadører
  4. Affaldseksperter inden 7. klasse
  5. Udvikle ordningen for storskrald
  6. Udvikle særlige affaldsløsninger i midtbyen
  7. Flere genbrugs-øer i centerbyerne
  8. Aflever farligt affald døgnet rundt
  9. Styrke indsatsen for bygge- og anlægsaffald

Tegningen bliver stor, hvis du trykker på firkanten i højre hjørne. 

Sådan kontakter du os

Redux – Affald og Genbrug
Bronzevej 3
, 6000 Kolding

Telefontider:

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-16.30

Følg vores nyhedsbrev

Selvbetjening:

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Borgerservice åbningstider

Genveje