Skip til hoved indholdet

Få gratis opbevaringsspande til jeres forening

To opbevaringsspande

Vi uddeler 1.200 gratis opbevaringsspande til Kolding Kommunes frivillige foreninger.

Spandene er perfekte til at opbevare alt fra brænde og fodbolde til kegler og andet udstyr.

Sådan fungerer det

  • Skriv til formidling-redux@kolding.dk, hvis I ønsker gratis opbevaringsspande. Angiv antal og formål.
  • I skal selv rengøre spandene: De er i god stand, men brugt. De har været brugt til affald i knap to år og er IKKE rengjorte.
  • I skal selv hente spandene i Kolding Nord-området.
  • Spandene er til opbevaring. Der følger ikke tømning med, og der kan ikke efterfølgende bestilles tømning af beholderne hos en privat indsamler.

Hvor kommer spandene fra?

De mange beholdere er blevet anvendt af borgerne i Vester Nebel. Gennem to år testede vi, hvilken fordeling der fungerede bedst for de fleste husstande. Erfaringerne fra Vester Nebel er blevet brugt i forbindelse med udrulning af den nye affaldsløsning i hele Kolding Kommune, der går i gang fra november 2025.

Spandens størrelse

  • Spanden er på 240 liter med fliplåg.
  • Højde: 105 cm, bredde 70 cm.

Hent mere gratis genbrug i Skatkammeret

Vidste du, at din forening kan hente mange andre gratis ting? Skatkammeret på Bronzevej er fyldt med genbrugsguld, alt sammen indsamlet på genbrugspladserne. Medbring foreningens CVR-nummer og hent legetøj, møbler, sportsudstyr og køkkengrej.

Se åbningstider på www.kolding.dk/skatkammeret

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje