Miljøvurdering (VVM)

Når du som bygherre skal i gang med et projekt, skal du være opmærksom på, om projektet kan være omfattet af miljøvurderingsloven.

Inden du som bygherre går i gang med et projekt, skal du derfor undersøge, om du skal udarbejde en miljøvurdering af projektets konsekvenser for miljøet.

Miljøkonsekvensvurderingen af konkrete projekter går forud for, at der gives tilladelse til at påbegynde projektet.

Ved et projekt forstås;

• Gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer, herunder nedrivning.

• Andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder dem, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden.

En lang række projekter er altid omfattet af krav om miljøvurdering, disse projekter fremgår af bilag 1 til miljøvurderingsloven.

En lang række andre, mindre projekter, omfattet af bilag 2 til miljøvurderingsloven skal som udgangspunkt også miljøvurderes, medmindre en nærmere analyse, en såkaldt miljøscreening, viser, at projektet ikke kan forventes at have væsentlige indvirkninger på miljøet.

Uanset om projektet er opført på bilag 1 eller bilag 2, skal du som bygherre altid før etablering, udvidelse eller ændring af projektet indgive en skriftlig ansøgning til den myndighed, der skal behandle ansøgningen.

Ansøgningen skal ske ved brug af følgende ansøgningsskema: A1_Ansøgningsskema-til-screeningsafgørelse-vedr.-projekter--VVM-.docx.

Projekter på bilag 2 må ikke påbegyndes, før myndigheden skriftligt har meddelt, at projektet ikke antages at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet.

Projekter på bilag 1, og anlæg på bilag 2, som må antages at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet, må ikke påbegyndes, før der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering af projektet og myndigheden har meddelt tilladelse til projektet, en såkaldt § 25-tilladelse.

Hvis projektet forudsætter, at der skal vedtages et kommuneplantillæg eller en lokalplan, skal dette ske inden kommunen kan give § 25-tilladelsen.

Miljøkonsekvensvurderingen af et projekt kan ikke træde i stedet for miljøvurderingen af en plan. I de situationer, hvor et projekt, som er miljøvurderingspligtigt, forudsætter, at der vedtages et kommuneplantillæg eller lokalplan, kan miljøvurderingen af planen og projektet foretages samtidigt.

Kommunen er som udgangspunkt myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på land, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller bilag 2.

Miljøstyrelsen varetager kommunens miljøvurderingsopgaver for behandling af sager, hvor staten er bygherre, sager der omfatter flere end to kommuner, sager på havet, samt sager vedrørende efterforskning og indvinding af skifergas.

Regionsrådet varetager kommunens miljøvurderingsopgaver for behandling af sager, der også er omfattet af råstoflovens § 7.

Kystdirektoratet varetager kommunens miljøvurderingsopgaver for sager omfattet af kystbeskyttelsesloven, hvor Kystdirektoratet er myndighed.

Energistyrelsen varetager kommunens miljøvurderingsopgaver for behandling af sager vedrørende f.eks. indvinding af råolie, lagring i undergrunden eller etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind.

Kommunen er forpligtet til at videresende en ansøgning til rette myndighed, såfremt kommunen ikke er myndighed på den pågældende sag.

I Kolding Kommune varetages myndighedsopgaven af miljøvurderingsteamet, som kan kontaktes på mailadressen vvm@kolding.dk.

Ansøgning

Forud etablering, udvidelse eller ændring af et projekt på miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2 skal bygherren indsende en skriftlig ansøgning. Ansøgningsskemaet fås her: A1_Ansøgningsskema-til-screeningsafgørelse-vedr.-projekter--VVM-.docx

Ansøgningsskemaet udfyldes og sendes til rette myndighed, der som udgangspunkt er kommunen.

Bygherre har mulighed for ved ansøgningen for projekter på bilag 2 at anmode om fuld miljøvurdering af projektet.

Ansøgningsskemaet udfyldes på tro og love og skal bl.a. indeholde en fyldestgørende beskrivelse af det konkrete projekt, dets placering og dets karakteristika.

Ansøgningsskemaet sendes digitalt til miljøvurderingsteamet på vvm@kolding.dk

Ansøgningen skal dog indgives ved anvendelse af Byg og Miljø, når ansøgningen vedrører

• en projektkategori på miljøvurderingslovens bilag 2, som har sammenfald med et eller flere listepunkter på bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, eller
• en projektkategori omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 3 a, Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand, som tillige er omfattet af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg.

Bygherre kan først gå i gang med at etablere sit projekt, når miljøvurderingsmyndigheden skriftligt har meddelt bygherre, at projektet enten ikke kræver en miljøvurdering, eller når myndigheden efter en gennemført miljøvurderingsproces har givet bygherre en tilladelse til, at det ansøgte projekt kan påbegyndes.

Miljøscreening

Miljøvurderingsteamet gennemfører på baggrund af bygherres ansøgning en miljøscreening af projektet. Dvs. teamet foretager en analyse af, om der er miljøparametre, som sandsynligvis kan blive væsentligt påvirket ved projektets gennemførsel. Miljøscreeningen foretages på baggrund af en række kriterier oplistet i bilag 6 til loven.

For projekter på bilag 1 anvendes miljøscreeningen til at afdække, hvilke emner, der skal belyses nærmere i en konkret miljøkonsekvensvurdering af projektet.

For projekter på bilag 2 anvendes miljøscreeningen til at undersøge, hvorvidt projektet kan forventes at have sandsynlige, væsentlige indvirkninger på miljøet. Kan det med miljøscreeningen ikke afvises, at projektet kan have sandsynlige, væsentlige indvirkninger op miljøet, skal projektet miljøkonsekvensvurderes. Når dette er tilfældet bruges miljøscreeningen ligeledes til at afdække, hvilke emner der skal belyses nærmere i en konkret miljøkonsekvensvurdering af projektet.

Såfremt, det kan afvises, at projektet på bilag 2 har sandsynlige, væsentlige indvirkninger op miljøet, træffes der afgørelse om, at projektet på bilag 2 ikke skal gennemgå en miljøkonsekvensvurdering. Bygherren efter at have modtaget afgørelsen gå i gang med at realisere projektet.

Såfremt, det ikke kan afvises, at projektet på bilag 2 kan forventes at have sandsynlige, væsentlige indvirkninger på miljøet, må bygherre ikke gå i gang med at realisere projektet før, det er miljøkonsekvensvurderet og myndigheden har meddelt tilladelse til projektet.

Miljøvurderingsmyndigheden har 90 dage fra modtagelse af fyldestgørende ansøgning til at træffe afgørelse om, hvorvidt projekter omfattet af bilag 2 skal miljøkonsekvensvurderes.

Miljøkonsekvensvurdering

For projekter på bilag 1 og projekter på bilag 2, hvor der er truffet afgørelse om, at projektet forventes at have så sandsynlige, væsentlige indvirkninger, at projektet skal miljøkonsekvensvurderes, gennemfører miljøvurderingsteamet en høring af såvel andre myndigheder som af offentligheden.

Høringen har til formål at sikre, at offentlighedens og myndigheders viden om de lokale miljøforhold og miljøindvirkninger i projektområdet er fuldt ud afdækket ved miljøscreeningen. Høringen gennemføres over en periode på mindst 14 dage på kommunens hjemmeside.

På baggrund af miljøscreeningen og høringen udarbejder miljøvurderingsteamet et afgrænsningsnotat til bygherren, der dels beskriver de parametre der skal undersøges nærmere i miljøvurderingen og dels beskriver, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger, som bygherren skal fremlægge i en miljøkonsekvensrapport, skal være. Afgrænsningsnotatet fremsendes til bygherre.

Bygherren udarbejder på baggrund af afgrænsningsnotatet en miljøkonsekvensrapport, hvor projektets konsekvenser for miljøet på de udvalgte miljøparametre er beskrevet og vurderet.

Rapporten skal som minimum indeholde de oplysninger, der fremgår af miljøvurderingslovens § 20 og lovens bilag 7, samt oplysningerne beskrevet i afgrænsningsnotatet. Miljøkonsekvensvurderingen af de udvalgte parametre fra afgrænsningsnotatet skal altid holdes op mod referencescenariet, dvs. det scenarie, hvor projektet ikke gennemføres.

Det er bygherres ansvar, at miljøkonsekvensrapporten udarbejdes af kvalificerede og kompetente eksperter.

Bygherren fremlægger sit udkast til miljøkonsekvensrapport til miljøvurderingsteamet. Efter teamet har sikret sig, at alle krav fra lovens § 20, bilag 7 og afgrænsningsnotatet er opfyldt, udarbejder teamet et udkast til en tilladelse til projektet, den såkaldte § 25-tilladelse.

Høring af miljøkonsekvensrapport og udkast til tilladelse til projektet

Bygherres ansøgning og miljøkonsekvensrapport sendes sammen med udkastet til § 25-tilladelse i høring hos berørte myndigheder og offentligheden på kommunens hjemmeside.

Her har alle mulighed for at kommentere på miljøkonsekvensrapporten og udkastet til § 25-tilladelsen. Høringen foregår over en periode på minimum 30 dage.

I høringsperioden har bygherren mulighed for at kommentere på udkastet til § 25-tilladelsen.

Tilladelse til projektet

Når høringen er overstået, indarbejder miljøvurderingsteamet resultaterne af høringen i § 25-tilladelsen.

Miljøkonsekvensrapporten, § 25-tilladelsen og resultatet af den gennemførte høring sendes til politisk behandling.

Såfremt Byrådet træffer afgørelse om at meddele tilladelse til projektet, fremsendes den endelige § 25-tilladelse til bygherren og tilladelsen annonceres på kommunens hjemmeside. Herefter kan bygherre gå i gang med projektet.

Klage

Afgørelser efter miljøvurderingsloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter at afgørelsen er offentliggjort.

Klagen har ikke opsættende virkning, medmindre klagenævnet beslutter andet. Dvs. et projekt må igangsættes, mens behandlingen af klagen foregår.

Miljøvurdering af planer foregår forud for miljøvurdering på evt. projekt, og dermed på et tidligere tidspunkt i beslutningsprocessen. Miljøvurderingen af en plan foretages af den myndighed, der udarbejder planen.

En miljøvurdering af en plan omfatter en vurdering af planens sandsynlige, væsentlige indvirkninger på miljøet ved planens gennemførelse.

En plan defineres i miljøvurderingsloven, som: ”Dokumenter, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelse, når disse udarbejdes eller vedtages af en statslig, regional eller kommunal myndighed eller udarbejdes af en myndighed med henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer via en lovgivningsprocedure og udarbejdes i henhold til love, administrative bestemmelser eller som grundlag for en myndigheds opgavevaretagelse.”

Det er således ikke afgørende om en plan kaldes en plan, et program, en strategi eller andet for at være omfattet af miljøvurderingsloven. Det afgørende er alene indholdet, dvs. om der med dokumentet fastlægges rammer for fremtidige anlæg og arealanvendelser.

Ikke alle planer er imidlertid omfattet af loven. Planen skal således udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning eller arealanvendelse for at være omfattet af miljøvurderingsloven.

En plan kan enten være omfattet af obligatorisk krav om miljøvurdering eller af krav om, at der skal gennemføres en miljøscreening af planens mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund af miljøscreeningen vurderes det, hvorvidt planen har så sandsynlige, væsentlige indvirkninger, at denne skal miljøvurderes.

Miljøvurderingspligtige planer er planer, der fastlægger rammer for anlægsprojekter opført på miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, eller som medfører krav om en vurdering af planens indvirkninger på internationale naturbeskyttelsesområder, de såkaldte Natura 2000-områder.

Miljøscreeningspligtige planer, er planer, der fastlægger rammer for anlægsprojekter opført på miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, men som alene udarbejdes på et mindre område på lokalt plan, eller alene foretager ændringer i gældende planer. Miljøscreeningspligtige planer er tillige planer, der i øvrigt fastlægger rammer for fremtidige anlægsprojekter, dvs. til andre projekter end de opført på miljøvurderingslovens bilag 1 eller bilag 2.

En miljøvurdering af en plan træder ikke i stedet for miljøkonsekvensvurderingen af et konkret anlægsprojekt. For miljøvurderingen af planer, hvor der er en entydig samhørighed og samtidighed med et anlægsprojekt, kan miljøvurderingen af planen og miljøkonsekvensvurderingen af projektet foretages samtidigt.

Det er den myndighed, som udarbejder eller vedtager en plan, der er myndighed for miljøvurderingen af planen eller for en vurdering af, om planen kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Afklaring af, hvorvidt planen omfattet af miljøvurderingsloven

Det er langt fra alle planer, der er omfattet af loven. Det betyder, at myndigheden som det første skal afklare, hvorvidt planen er omfattet af loven.

En plan defineres i miljøvurderingsloven, som: ”Dokumenter, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelse, når disse udarbejdes eller vedtages af en statslig, regional eller kommunal myndighed eller udarbejdes af en myndighed med henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer via en lovgivningsprocedure og udarbejdes i henhold til love, administrative bestemmelser eller som grundlag for en myndigheds opgavevaretagelse.”

For at planen er omfattet af loven skal den således både fastlægge rammerne for fremtidige anlægstilladelser og udarbejdes eller vedtages af en myndighed. Dog gælder kravet om, at planen skal fastlægge rammer for fremtidige anlægstilladelser ikke, såfremt planen kan have indvirkninger på internationale naturbeskyttelsesområder, de såkaldte Natura 2000-områder.

Det er imidlertid ikke afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt planen er omfattet af miljøvurderingsloven, at ordet plan indgår i overskriften. Det er indholdet af planen, som er bestemmende herfor, dvs. om planen fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser.

Der er ikke en entydig definition af, hvordan ’fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser’ skal forstås. Det er derfor altid til overvejelse, om indholdet kan defineres som rammer. Men ordet ramme kan forstås, således at ansøgninger om anlægstilladelser kan tillades eller afvises med henvisning til planen uden dog, at planen nødvendigvis er et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for en tilladelse eller afvisning. Det kan eks. være en række kvalitative kriterier, der har betydning for betingelserne for at udstede tilladelse til et anlægsprojekt.

Afklaring af, hvorvidt planen er omfattet af obligatorisk miljøvurdering

En plan kan enten være omfattet af obligatorisk krav om miljøvurdering eller af krav om, at der skal gennemføres en miljøscreening af planens mulige indvirkninger på miljøet.

Miljøvurderingspligtige planer er planer, der fastlægger rammer for anlægsprojekter opført på miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, eller som medfører krav om en vurdering af planens indvirkninger på internationale naturbeskyttelsesområder, de såkaldte Natura 2000-områder.

Miljøscreeningspligtige planer er planer, der fastlægger rammer for anlægsprojekter opført på miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, men som alene udarbejdes på et mindre område på lokalt plan, eller alene foretager ændringer i gældende planer.

Miljøscreeningspligtige planer er tillige planer, der i øvrigt fastlægger rammer for fremtidige anlægsprojekter, dvs. til andre projekter end de opført på miljøvurderingslovens bilag 1 eller bilag 2.

Miljøscreening

På baggrund af planens indhold gennemføres en miljøscreening af planen. Dvs. myndigheden foretager en analyse af, om der er miljøparametre, som sandsynligvis kan blive væsentligt påvirket ved planens implementering. Miljøscreeningen foretages på baggrund af en række kriterier oplistet i bilag 3 til loven.

For planer omfattet af krav om obligatorisk miljøvurdering anvendes miljøscreeningen til at afdække, hvilke emner der skal belyses nærmere i en konkret miljøvurdering af planen.

For planer, der ikke er omfattet af krav om obligatorisk miljøvurdering, anvendes miljøscreeningen til at træffe afgørelse om, hvorvidt projektet har så sandsynlige, væsentlige indvirkninger, at planen skal miljøvurderes. Når dette er tilfældet bruges miljøscreeningen ligeledes til at afdække, hvilke emner der skal belyses nærmere i en konkret miljøvurdering af planen.

Såfremt planen skal miljøvurderes, skal miljøvurderingen gennemføres inden et planudkast kan sendes i høring.

Miljøvurdering

For planer, der skal miljøvurderes, gennemfører myndigheden en høring af såvel andre myndigheder som af offentligheden.

Høringen har til formål at sikre, at offentlighedens og myndigheders viden om de lokale miljøforhold og miljøindvirkninger i projektområdet er fuldt ud afdækket ved miljøscreeningen. Høringen gennemføres over en periode på mindst 14 dage på kommunens hjemmeside.

På baggrund af miljøscreeningen og høringen udarbejder myndigheden et afgrænsningsnotat, der dels beskriver de parametre, der skal undersøges nærmere i miljøvurderingen og dels beskriver, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal fremgå i miljøvurderingen.

På baggrund af afgrænsningsnotatet udarbejder myndigheden en miljørapport hvor planens indvirkninger miljøet på de udvalgte miljøparametre er beskrevet og vurderet.

Rapporten skal som minimum indeholde de oplysninger, der fremgår af miljøvurderingslovens § 12 og lovens bilag 4, samt oplysningerne beskrevet i afgrænsningsnotatet. Miljøvurderingen af de udvalgte parametre fra afgrænsningsnotatet skal altid holdes op mod referencescenariet, dvs. det scenarie, hvor planen ikke gennemføres.

Høring af udkast til plan og ledsagende miljørapport

Miljørapporten ledsager planen, når denne i udkast sendes i offentlig høring hos berørte myndigheder og offentligheden. Høringen foregår på kommunens hjemmeside, og her har alle mulighed for at kommentere på miljørapporten og udkastet til planen.

Høringen følger de regler fastlagt i den lovgivning, som planen udarbejdes efter.

Sammenfattende redegørelse

Ved den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen skal myndigheden inddrage miljørapporten og resultaterne af den gennemførte høring.

Myndigheden udarbejder en sammenfattende redegørelse herfor, som ledsager planen ved en endelige godkendelse eller vedtagelse. Kravene til indholdet i den sammenfattende redegørelse fremgår af miljøvurderingslovens § 13.

Klage

Afgørelsen om, at planen ikke skal miljøvurderes, og den gennemførte miljøvurdering kan påklages efter reglerne fastlagt i den lovgivning, som planen er udarbejdet efter.

A. Spørgsmål

Hvordan ved jeg om mit projekt skal screenes eller miljøvurderes?

A. Svar

Dit projekt skal screenes eller miljøvurderes, når projektet er omfattet af miljøvurderingsloven. En lang række projekter er omfattet af obligatorisk krav om miljøvurdering, og disse projekter fremgår af bilag 1 til loven. En lang række andre, mindre projekter er omfattet af bilag 2 til loven og skal screenes. Projekterne skal kun miljøvurderes, hvis miljøscreeningen, viser, at projektet kan have væsentlige indvirkninger på miljøet.

Uanset om projektet er opført på bilag 1 eller bilag 2, skal du som bygherre altid før etablering, udvidelse eller ændring af projektet indgive en skriftlig ansøgning til den myndighed, der skal behandle ansøgningen.

B. Spørgsmål

Skal jeg bruge et ansøgningsskema?

B. Svar

Bygherre har pligt til skriftligt at ansøge om et anlægsprojekt, som er opført på miljøvurderingslovens bilag 2 til kommunen. Der er skematvang, idet skemaet på bilag 1 i miljøvurderingsbekendtgørelsen skal anvendes. Du kan tilgå ansøgningsskemaet her: Ansøgningsskema til screeningsafgørelse vedr. projekter

C. Spørgsmål

Er det nemmere at få mit projekt igennem, hvis jeg opdeler det i flere mindre delprojekter?

C. Svar

Miljøvurderingslovens bestemmelser vedrørende konkrete projekter forudsætter, at det er det konkrete projekts samlede væsentlige indvirkninger på miljøet, som beskrives og vurderes i en miljøvurdering. Derfor vil det være i strid med lovens formål at opdele projekter i et antal separate projekter, når der er tale om en vis forbundethed herunder tidsmæssig forbundethed i delprojekterne, og projekterne er nødvendige forudsætninger for hinanden.

D. Spørgsmål

Hvor kan jeg finde fastsatte miljømål osv.?

D. Svar

Miljøstyrelsen har en kortservice på deres hjemmeside, hvor meget data vil kunne findes: Danmarks Miljøportal.

E. Spørgsmål

Hvor kan jeg finde information om natur?

E. Svar

Miljøstyrelsen har en kortservice på deres hjemmeside, hvor meget data vil kunne findes: Naturdata på Danmarks Miljøportal.

F. Spørgsmål

Hvor kan jeg finde kommuneplanudpegninger?

F. Svar

Kolding Kommune har en kortservice på hjemmesiden, hvor du kan se de forskellige udpegninger: Kommuneplan 2025-2036.

G. Spørgsmål

Må vi gå i gang med anlægsarbejdet, når vi har søgt om screening?

G. Svar

Bygherren kan først gå i gang med at etablere sit anlæg, når miljøvurderingsmyndigheden skriftligt har meddelt bygherren, at anlægget enten ikke kræver en miljøvurdering, eller at myndigheden har gennemført hele miljøvurderingsprocessen og givet bygherren en tilladelse til, at det ansøgte projekt kan påbegyndes.

H. Spørgsmål

Hvor længe gælder en screening?

H. Svar

Det fremgår af miljøvurderingslovens § 39, at "en afgørelse efter § 21 og en afgørelse om tilladelse efter § 25 bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet, inden 3 år efter at den er meddelt."

Der er ikke i miljøvurderingsloven fastsat regler om dispensation fra den konkrete bestemmelse, og miljøvurderingsmyndigheden har dermed ikke hjemmel til at fravige bestemmelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i forbindelse med afgørelser i klagesager fastsat en "ny" udnyttelsesfrist for en påklaget afgørelse efter miljøvurderingsloven, således at den 3-årige udnyttelsesfrist først løber fra nævnets afgørelse i klagesagen.

I. Spørgsmål

Hvad nu hvis § 21-afgørelsen eller § 25-tilladelsen ikke er udnyttet?

I. Svar:

Hvis en § 21-afgørelse eller § 25-tilladelse bortfalder, fordi den ikke har være udnyttet, da vil sagen skulle startes forfra, hvis bygherre på et senere tidspunkt alligevel ønsker at gennemføre sit tidligere ansøgte projekt.

Der er derfor tale om en ny proces i henhold til miljøvurderingsloven, hvorfor der skal indgives en ny ansøgning efter §§ 15 eller 16 med efterfølgende nødvendige procestrin som f.eks. idéhøringsfase, afgrænsning, høring af miljøkonsekvensrapport, partshøring etc.

Der vil som udgangspunkt skulle udarbejdes en ny miljøkonsekvensrapport eller screening. Hvorvidt miljøkonsekvensrapporten/ansøgningen fra tidligere helt eller delvist kan genbruges, er et forhold, miljøvurderingsmyndigheden/vi skal tage stilling til. Hvis der fx er kommet ny regulering på et eller flere områder, der foreligger nye klagenævnsafgørelser eller feltdata ikke længere er repræsentative, da vil der skulle udarbejdes nyt/opdateret materiale af bygherre. Tilsvarende vil myndigheden skulle tage stilling til, hvorvidt de vurderinger, der fremgår af den bortfaldne afgørelse, er dækkende.

J. Spørgsmål

Hvor mange undersøgelser skal jeg lave som bygherre, når miljøkonsekvensrapporten udarbejdes?

J. Svar

I rapporten bliver projektets indvirkning på miljøet beskrevet og vurderet, og der skal tages udgangspunkt i nyeste, eksisterende data, undersøgelser og litteratur på området. Hvis den eksisterende viden ikke er tilstrækkelig for at vurdere påvirkningen, skal der foretages de nødvendige undersøgelser for vurdere, om der er en påvirkning.

Der kan ikke fastlægges entydige kriterier for omfanget og karakteren af de oplysninger, der er nødvendige. Det afhænger af den konkrete situation. Der kan bl.a. i tilfælde af ældre oplysninger være behov for at vurdere, om oplysningerne skal opdateres for at afgøre, om arten rent faktisk fortsat forekommer i de berørte områder. Der kan ikke fastsættes præcise kriterier for, hvornår oplysninger er for gamle, da arterne er meget forskellige, ligesom den naturlige udvikling (f.eks. tilgroning) af et område kan have betydning for, om en art er til stede.

K. Spørgsmål

Kan de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning (f.eks. en byggetilladelse eller udledningstilladelse efter MBL § 28) meddeles før der er truffet en screeningsafgørelse jf. miljøvurderingslovens § 21.

K. Svar

Formålet med reglerne om miljøvurdering af konkrete projekter er helt overordnet at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet som grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt.

Det følger af miljøvurderingslovens § 16, at et projekt omfattet af bilag 2 ikke må påbegyndes, før myndigheden, jf. miljøvurderingslovens § 17, skriftligt har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens § 21.

Hvis der meddeles tilladelse i henhold til anden lovgivning før der er truffet en screeningsafgørelse sker dette således uden, at det er afklaret om der skal udarbejdes en miljøvurdering for det pågældende projekt. Det er således heller ikke afklaret, om den relevante myndighed vil meddele en VVM-tilladelse til det ansøgte projekt, hvis det er VVM-pligtigt. Herudover må det bemærkes, at den sagsoplysning, der sker gennem udarbejdelsen af en miljøkonsekvensrapport vil kunne få betydning for indholdet af tilladelser efter anden lovgivning.

L. Spørgsmål

Hvorfor skal mit projekt miljøvurderes? Hvad får jeg ud af det?

L. Svar

Når et projekt bliver miljøvurderet, bliver alle mulige konflikter i forbindelse med projektet afdækket. Dette sker med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt kompensere væsentlige skadelige virkninger. Det er ofte billigere at afbøde for eller begrænse en forurening/påvirkning inden anlægsprojektet igangsættes end at skulle gøre dette, når projektet er etableret.

Der er således tale om proces, hvor offentligheden og evt. berørte myndigheder inddrages så tidligt som muligt for at sikre, at de væsentlige indvirkninger inden for det brede miljøbegreb identificeres, beskrives og vurderes. Hermed tilvejebringes et miljømæssigt oplyst grundlag for myndighedens beslutning om enten at vedtage eller afslå at tillade det ansøgte projekt.

M. Spørgsmål

Kan min ansøgning om miljøvurdering behandles fortroligt?

M. Svar

En vigtig del af miljøvurderingen er inddragelsen af offentligheden inden den endelige beslutning træffes. Her kan myndigheder, borgere, virksomheder og interesseorganisationer påvirke miljøvurderingen undervejs i processen. Offentligheden skal inddrages så tidligt som muligt og forud for, at myndigheden træffer afgørelse om hvorvidt projektet har en sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet.

Der er desuden åbenhed i Kolding Kommunes sagsbehandling, og offentligheden har således adgang til en sags oplysninger efter de regler, der følger af lovgivningen.

Det er ikke muligt på forhånd at garantere en bygherre, at dennes oplysninger vil blive undtaget fra offentliggørelse.

Endvidere kan der begæres aktindsigt i sagen, og da de oplysninger, der indkommer i forbindelse med en miljøvurdering, vil være omfattet af begrebet ”miljøoplysninger”, som dette er defineret i miljøoplysningslovens § 3. En anmodning om aktindsigt vil derfor skulle behandles i henhold til miljøoplysningsloven, hvor der er klageadgang. Det betyder, at vores afgørelse om evt. afslag på aktindsigt vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der vil kunne omgøre vores afgørelse. Dvs. at vi således ikke selv er herre over, hvorvidt eventuelle modtagne oplysninger kan undtages eller ej.

N. Spørgsmål

Hvor lang tid tager en screening?

N. Svar

Myndigheden skal træffe en screeningsafgørelse hurtigst muligt og senest 90 dage efter at bygherre har fremlagt de krævede oplysninger jf. § 22 i miljøvurderingsloven.

Tidsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor bygherres ansøgning er fyldestgørende, og myndigheden kan træffe afgørelse om projektets forventede væsentlige indvirkning på miljøet.

O. Spørgsmål

Hvor lang tid tager en miljøvurdering af et projekt?

O. Svar

Sagsbehandlingstiden for en miljøvurdering afhænger af anlægsprojektets art, dimensioner og placering. Da der i processen indgår 2 høringsperioder, hvoraf den ene høring er lovbestemt til at vare mindst 30 dage, tager en fuld miljøvurdering som regel 12-14 måneder at gennemføre.