Skip til hoved indholdet
Kolding Syd Genbrugsplads (Gejlhavegård) er lukket pga. asfaltarbejde - fra 25. september til 2. oktober kl. 6.00. Klik for info om øvrige genbrugspladser!

VekselWirk showroom - Creative Stories

VekselWirk har til formål at skabe vidensdeling og synergi for det kreative erhverv, på tværs af de fire samarbejdsbyer Kolding, Kiel, Roskilde og Lübeck.

VekselWirk har til formål at skabe vidensdeling og synergi for det kreative erhverv, på tværs af de fire samarbejdsbyer. Dette sker blandt andet ved at skabe forbindelse mellem de allerede etablererede Innovation Hubs i hhv. Pakhuset i Kolding, og StarterKitchen i Kiel samt etablering af tre nye Innovation Hubs i Roskilde, Kiel og Lübeck. Fælles for dem alle, er, at der skabes rammer for co-working spaces, hvor der er mulighed for at arbejde på tværs af byer, nationalitet, uddannelsesretning osv.

De fire byer har hver deres kernekompetenceområde (design, IT, teknologi og oplevelsesøkonomi) og bidrager derfor med viden og lokal forankring der styrker sammenspillet. I hver Innovation Hub skabes der grænseoverskridende aktiviteter der fremmer og støtter både innovationen og kompetencespektret hos kreative iværksættere og virksomheder i programområdet Interreg Deutchland-Danmark. Endvidere skal der initieres showrooms og arrangementer for de social-, proces-, eller produktinnovationer der arbejdes med, i og omkring projektet, for at øge kendskabsgraden til de forskellige kompetencespektre.

Gennem de ovenstående aktiviteter skaber VekselWirk et tværgående økosystem for entreprenante og kreative studerende, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentligheden og derved også et udvidet netværket og samskabelsesmuligheder.

Mål

Målet er at fremme innovationen hos de kreative iværksættere eller via kreative metoder, såsom Design Thinking, samt at befordre virksomheders innovation generelt.

Kolding Kommunes rolle

Fra projektets start har Kolding Kommune haft ansvaret for arbejdspakke 4, som handler om ”Showrooms”. Et ”Showroom” er i denne kontekst en aktivitet, der eksempelvis deler viden eller viser resultater inden for det kreative erhverv.

Kolding Kommune udviklede og gennemførte bl.a. den internationale event Design Week i 2017 som led i dette projekt og var ligeledes værter for arrangementet ”Exploring the Creative Sustanable City” i 2019 og projektets afslutningskonference ”Creative Impact” i 2020.

Projektperioden løb oprindeligt fra 1. juli 2017 til 30. juni 2020, men er forlænget til 31. marts 2021.

Samarbejdspartnere i Interreg projektet Vekselwirk

Strategisk Vækst

Akseltorv 2
6000 Kolding

 

Logo for Interreg, EU og VelselWirk