Er du på udkig efter en ny fritidsaktivitet?
Få et overblik over fritidsaktiviteter og fællesskaber på kolding.aktivby.dk
Sommeren er i fuld gang, men måske begynder du allerede nu at planlægge, hvad du skal have efteråret til at gå med. Er det tid til at prøve noget nyt? Eller finde et fællesskab?
På www.kolding.aktivby.dk får du nemt overblik over fritidsaktiviteter i hele Kolding Kommune, uanset om du er til badminton, drama, spejder eller kreative sysler.
Siden samler foreninger og tilbud ét sted – og gør det nemt at komme i gang. På siden kan du:
- Se aktiviteter og hold i dit lokalområde
- Finde kontaktinfo og praktisk info
- Se, hvordan du kommer i gang
Måske er det nu, du skal tage første skridt mod en ny interesse og et nyt fællesskab.