2. Fremtidens vand i Kolding
Senior-, Fritids- og Idrætsdirektøren pålægges, med udgangspunkt i Visionsproces for svømmefaciliteter, at foretage nærmere vurderinger af, hvad der skal til for at fremtidssikre svømmefaciliteter for borgere, institutioner, aftenskoler, foreninger mv.
Der skal tages hensyn til de mange høringssvar, der er afgivet, således at alle målgrupper kan se sig selv i den fremtidige løsning. KIF Hovedforenings forslag om nyt svømmestadion i Vonsild indgår i undersøgelsen, hvor det skal afdækkes juridisk-økonomisk om - og i givet fald i hvilket omfang - private investorer kan hjælpe med finansiering - eventuelt via et offentligt-privat-samarbejde. Samtidig skal de afledte driftsmæssige konsekvenser på alle vandfaciliteter afdækkes.
Der er afsat 1,0 mio. kr. i 2025 til at gennemføre denne proces, og forligskredsen er enige om at undersøgelsens resultater skal munde ud i, at der i forbindelse med budget 2026 tages stilling til sikring af tilstrækkelige vandfaciliteter i Kolding Kommune frem over.
Status, marts 2025:
Forvaltningen har arbejdet med at indsamle de nødvendige oplysninger i arbejdet med yderligere kvalificering af de syv scenarier for fremtidens svømmefaciliteter i Kolding Kommune med henblik på, at de vil kunne indgå i budgetforhandlingerne for budget 2026.
Scenarierne er kvalificeret med hjælp fra relevante eksterne kompetencer. Følgende områder indgår i kvalificeringen:
Kvalificering af byggeteknisk og planmæssigt grundlag samt anlægs- og driftsøkonomi
Afdækning af juridiske muligheder for OPP-samarbejde, og økonomiske påvirkning af anlægs- og servicerammen
Indhentning af erfaringer fra lignende OPP-konstruktioner i andre kommuner
Hertil er suppleres med en afdækning af de enkelte scenariers betydning for belægningsgraden generelt set og i relation til drift af allerede eksisterende samt nye svømmefaciliteter.
Der vil ske en orientering om arbejdet med de syv scenarier for fremtidens svømmefaciliteter i Kolding Kommune i et fællesmøde mellem Sundhed og Fritid samt Økonomi og Strategi den 22. april 2025.
Arbejdet med budgetnoten afsluttes, så de kvalificerede scenarier kan indgå i arbejdet frem mod budget 2026.
Ansvarlig: Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren
Afsluttet: 2. kvartal 2025