Skip til hoved indholdet

3. Kolding Lufthavn

By- og Fællesforvaltningen pålægges at igangsætte de juridiske og processuelle tiltag, der skal til for at afdække mulighederne for at reducere kommunens privatretlige engagement i Kolding Lufthavn mest muligt. Det skal blandt andet afdækkes, om kommunen kan udtræde af selskabet og eventuelt fonden senest pr. 31.12.2026 – idet der samtidig arbejdes med den præmis, at Lufthavnen skal bestå. I forbindelse med processen skal det afsøges, om der er potentielle indtægtskilder og om private aktører som kan engageres i lufthavnen.

Der er indarbejdet en økonomisk effekt på Vej- og Parkpolitik på 2,798 mio. kr. årligt fra 2027 i budgetforliget.

Status, marts 2025:

Igangværende, og der arbejdes på denne note og sagen skal drøftes I Økonomi og Strategi.

Status, oktober 2025:

Økonomi og Strategi har på Deres møde den 20. maj 2025 besluttet, i forbindelse med drøftelsen af de forsvarspolitiske overvejelser i Kolding Kommune, at indfrielsen af budgetnote 6 (budget 2025-28) om Kolding Lufthavn udsættes indtil videre, og at budgetbesparelsen fra 2027 under Vej- og Parkpolitik inddækkes.

Med udgangspunkt i Økonomi og Strategis beslutning betragtes budgetnoten som afsluttet.

Ansvarlig: Kommunaldirektøren

Afsluttet: 3. kvartal 2025

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje