Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Familier og børn Dagtilbud Skal du have pasning af dit barn? Takster for dagtilbud

Takster for dagtilbud

Takster og gebyrer fastsættes hvert år og godkendes af kommunalbestyrelsen. De oplyste takster er gældende for 2024, mens 2023-takster er angivet i parentes. 

Betaling af et dagtilbud fastsættes til 11 årlige rater, således at juli er betalingsfri.

Børn under skolealderen

Børn under skolealderen

Kommunal dagpleje, heldags: 3.504 kr. pr. rate (3.335 kr.)

Vuggestue og integrerede institutioner 0-2 år, heldags: 4.270 kr. pr. rate (4.138 kr.) 

Børnehaver og integrerede institutioner 3-6 år, heldags: 2.302 kr. pr. rate (2.225 kr.) 

Et sundt frokostmåltid i børnehaver og vuggestuer: 747 kr. pr. rate (717 kr.)

Modulordninger gælder kun for børn fra 3 år til skolealderen indmeldt i Børnegården Vester Nebel 

OBS: Modulordningen ved Børnegåden Vester Nebel nedlægges pr. 31. juli 2024. 

3 år til skolealderen 25 timer: 1.404 kr. pr. rate (1.357 kr.) 

3 år til skolealderen 35 timer: 1.965 kr. pr. rate (1.899 kr.) 

3 år til skolealderen, heldags: 2.302 kr. pr. rate (2.225 kr.) 

0-2 år, i Børnegården Vester Nebel: 4.270 kr. pr. rate (4.138 kr.)

Fra 1. juni 2022 er det gratis for alle Kolding Kommunes offentlige og private institutioner (skoler, kulturtilbud med flere) at hente materialer i Skatkammeret. 

Institutioner i andre kommuner kan hente mod et gebyr.

Helårlige takster ekskl. moms.

Offentlige og private institutioner med adresse i Kolding Kommune: 0 kr.

Abonnement for institutioner uden for Kolding Kommune : 800 kr. 

Enkeltstående workshops: 320 kr. 

Medlemskabet giver brugerne adgang til at benytte Skatkammeret på følgende vilkår:

  • Der kan hentes materialer fra reolerne i Skatkammeret.
  • Det er tilladt at medbringe op til 5 børn/elever pr. besøg.
  • Der er mulighed for at dele og hente inspiration fra Skatkammerets loungeområde.
  • Billeder af projekter lavet i institutionerne kan deles på Skatkammerets facebookside.

Hent genbrug til din virksomhed i Skatkammeret

 

Jf. Dagtilbudslovens § 80 skal der ydes tilskud til privat pasning. Tilskuddet skal udgøre minimum 75 % af den billigste nettodriftsudgift pr. plads (ekskl. støtteudgifter) i et dagtilbud i samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet udbetales i 12 månedlige rater.

Tilskud til 0-2 årige beregnes på baggrund af driftsudgifterne til dagplejen og tilskud til 3-6 årige på baggrund af udgiften til børnehaveplads. Tilskuddet til 3-6 årige stiger dermed som følge af, at børnehavepladserne tilføres ekstra midler til minimumsnormering.

12 månedlige rater om året:

0-2 årige: 7.109 kr. (6.657 kr.)

3-5 årige: 4.322 kr. (4.182 kr.)

Prisen er pr. barn pr. måned. De oplyste takster er gældende for 2024, mens 2023-takster er angivet i parentes.  

Fuld tid, 0-2 år

Driftstilskud: 10.315 kr. (9.798 kr.)

Administrationsbidrag: 369 kr. (351 kr.)

Bygningstilskud: 605 kr. (575 kr.)

Tilskud i alt: 11.289 kr. (10.724 kr.)

Fuld tid, 3-6 år

Driftstilskud: 5.573 kr. (5.395 kr.)

Administrationsbidrag: 211 kr. (204 kr.)

Bygningstilskud: 270 kr. (261 kr.)

Tilskud i alt: 6.054 kr. (5.860 kr.)

 

Note: Tilskuddet er beregnet for en heltidsplads i en institution med åbningstid på minimum 50 timer om ugen. Driftstilskuddet nedsættes for institutioner med reduceret åbningstid.

Kommunal dagpleje, 30 timer: 2.628 kr. pr rate

Vuggestue og integrede institutioner 0-2 år, 30 timer: 3.203 kr. pr. rate

Børnehaver og integrede institutioner 3-6 år, 30 timer: 1.727 kr. pr. rate

Et sundt frokostmåltid i børnehaver og vuggestuer: 747 kr. pr. rate

Hvis en eller begge forældre holder barselsorlov, er der mulighed for at ansøge om deltidsplads til reduceret takst. Ansøgingen om en 30 timers plads i dagtilbud, sker ved henvendelse til pladsanvisningen, senest to måneder før 30 timers pladsen ønskes. 

 

I de vuggestuer, børnehaver og integrerede instutioner, hvor forældrebestyrelsen har tilvagt frokostordning opkræves 747 kr. pr. rate. 

Børn i skolealderen

SFO og special SFO, heltidsmodul: 2.014 kr. pr. rate (1.831 kr.)

Klub uden tilskud, 2 dages modul: 261 kr. pr. rate (237 kr.) 

Klub uden tilskud, 5 dages modul: 392 kr. pr. rate (357 kr.)

OBS: Modulordningen ved Fynslund Skolens SFO nedlægges pr. 30. juni 2024. 

Heltidsmodul: 2.014 kr. pr. rate (1.831 kr.) 

Eftermiddagsmodul: 1.571 kr. pr. rate (1.428 kr.) 

3 dages eftermiddagsmodul: 944 kr. pr. rate (858 kr.) 

2 dages eftermiddagsmodul: 628 kr. pr. rate (571 kr.) 

Morgenmodul: 845 kr. pr. rate (768 kr.) 

SFO: 671 kr. pr. uge (610 kr.)

SFO’en på Brændkjærskolen tilbyder behovsåbent i:

  • Uge 28, 29 og 30 i sommerferien 2024
  • Uge 28, 29 og 30 i sommerferien 2025

Juli måned er normalt betalingsfri, dog opkræves der betaling, i det omfang tilbuddet om pasning i ovenstående uger benyttes.

Søskendetilskud:

Der gives søskendetilskud efter følgende regler: Du betaler fuld pris for den dyreste plads og får 50% søskendetilskud til øvrige pladser i dagtilbud og SFO.

For frokosttaksten på den kommunale frokostordning gælder samme regler.

Der tildeles ikke søskendetilskud til forældrearrangerede frokost- og madordninger.

Der ydes friplads efter gældende regler.

Bevilling af økonomisk fripladstilskud til dagtilbud, SFO og den kommunale frokostordning

Efter gældende regler kan der bevilliges økonomisk fripladstilskud efter indtægtsgrænser, som ministeriet fastsætter hvert år. Ansøgning om økonomisk fripladstilskud sker via ansøgning på mitkolding.kolding.dk under fanen ”Betaler og økonomi” og beregnes ud fra følgende:
- Samlede årlige husstandsindkomst på 622.200 kr. eller derover - fuld forældrebetaling
- Samlede årlige husstandsindkomst mellem 200.301 kr. - 622.199 kr. - delvis fripladstilskud
- Samlede årlige husstandsindkomst på 200.301 kr. eller derunder - fuld fripladstilskud
 
Hvis en enlig forsørger kan dokumentere at være reelt enlig, nedsættes den årlige husstandsindkomst med 70.089 kr. Er der mere end et barn under 18 år i hjemmet, nedsættes den årlige husstandsindkomst med 7.000 kr. for hvert efterfølgende barn.

Fripladstilskuddet bevilges fra den næste 1. efter modtagelse af ansøgningen. Ved ny optagelse bevilges optagelsesdatoen, såfremt der er ansøgt om friplads indenfor 3 måneder. 
 
Der er mulighed for at søge socialpædagogisk fripladstilskud, hvis barnets ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliv en i et dagtilbud.

Der kan bevilges behandlingsmæssigt fripladstilskud, såfremt barnet har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud.
 
Der kan ikke søges fripladstilskud til private pasningsordninger (§80).

Generelt

Tilsvarende for Børneområdet, er forældrebetalingen for SFO og klubtilbud reguleret i Folkeskoleloven § 50. Reglerne er dog langt mindre detaljerede end i Dagtilbudsloven.

Modsat på børneområdet er det ikke Kolding Kommune, der beregner taksten der afregnes med private skoler. Her er der i stedet en nationalt fastsat takst, der afregnes pr. elev, der er indmeldt i en privatskole. Dette er reguleret i bekendtgørelse om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v.

Forældrebetaling SFO

Det er i folkeskolelovens § 50, stk. 2 bestemt, at kommunalbestyrelsen skal opkræve betaling for SFO. SFO kan således ikke være gratis. Modsat på børneområdet, er der ikke fastsat en øvre grænse for forældreandelen af udgiften til SFO, omen den ikke kan overstige den fulde kostpris.

Forældrebetalingsandelen i Kolding Kommune er ca. 79% i 2024.

Forældrebetaling SFO

Forældrebetaling for klubtilbud på folkeskoleområdet følger ovenstående regelsæt.

Privatskoler

Det er staten, der afregner tilskud til de frie grundskoler. Driftstilskud til frie skoler beregnes grundlæggende efter aktivitetsmålet for en årselev og en takst pr. årselev, der fastsættes i finansloven.

Driftstilskud til de frie grundskoler fastsættes med udgangspunkt i koblingsprocenten, der angiver, hvor stort et taxametertilskud en fri skole modtager for hver elev ud fra den gennemsnitlige nationale elevudgift i folkeskolen 3 år tidligere. Andelen er i 2024 76%.

Det kommunale bidrag pr. elev fremgår nedenfor, og det afregnes én gang årligt i juli måned.

Taksterne for det kommunale bidrag vedrørende frie grundskoler fremgår af takstkataloget til finansloven.

Kontakt:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Børne- og Uddannelses-forvaltningen på pladsanvisningen@kolding.dk

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Borgerservice åbningstider

Genveje