Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Miljø, natur og klima Naturområder og naturprojekter Åhaven er en bynær oase Mosen

Mosen

GøgenGøgen.

Selv om Danmark er et lille land, er der ikke alle arter, der findes alle steder. Mosen har sine egne dyr, insekter og planter. Det er den slags, der findes i Åhaven. Her er et par eksempler

Rørsangeren

Rørsangeren er en lille spurvefugl på 10-15 gram, som yngler i Danmarks rørskove. Den yngler også blandt Åhavens tagrør, hvor man kan blive fortryllet af dens smukke sang fra maj til august.

Nej tak til børneopdragelse

Hvis man er heldig at finde en rørsangerrede, vil man måske se, at æggene ikke er lige store.

Forklaringen er, at en anden fugl, gøgen, ikke selv gider at stå for børneopdragelsen. I stedet leder hungøgen efter en rørsangerrede, hvor hun sluger de æg, der ligger der, eller smider æggene ud af reden. Derefter lægger hun sit eget.

Gøgens æg er en anelse større end rørsangerens, men farven og mønstret er nok til at snyde rørsangeren, som udruger ægget og opfostrer gøgeungen som sin egen.

Rød-el – Danmarks svar på et mangrovetræ

Man kan næppe forestille sig en mangroveskov i Danmark. Vi har dog ét træ, hvis rødder kan tåle at stå i vand året rundt – nemlig rød-ellen. Derfor ser man ofte rød-el vokse i moser - også i Åhaven.

Med rødderne i vand

En vigtig årsag til, at rød-el kan stå vådt året rundt, er deres gensidige forhold til bakterier, der lever i rodknolde på træets rødder. Disse bakterier kaldes, meget misvisende, strålesvampe, selvom de altså ér bakterier.

Bakterierne binder luftens frie kvælstof, som træet kan optage og bruge til fotosyntese. Ved fotosyntesen producerer elletræet blandt andet et sukkerstof, som bakterierne kan optage. På denne måde drager rød-ellen og bakterierne nytte af hinanden – de har dannet en symbiose.

Træet står på stylter

Træet kan desuden begynde at udvikle såkaldte ”stylterødder”, når det når en vis alder. Disse rødder skyder ud fra stammen og støtter træet, som er det, vi ser på billedet herover. Nogle gange rådner rødderne inde i midten, så det ser ud som om, at træet står på stylter.

Træet bløder rødt

Rød-ellen har fået sit navn, fordi den ”bløder rødt”.

Rød-ellens saft bliver nemlig rød, når den kommer i kontakt med luften, efter træet f.eks. er blevet fældet, eller en gren er knækket af.

Invasive arter

I Danmark har vi flere arter, som vi betegner som invasive.

Det er dyr og planter, som ved hjælp af mennesker spredes til steder, hvor de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på biodiversiteten.

Kæmpe-bjørneklo

Et eksempel på en invasiv art, som de fleste har hørt om, er kæmpe-bjørneklo. Denne plante har en negativ effekt på biodiversiteten, fordi den spreder sig hurtigt og på bekostning af det vilde plante- og dyreliv i området. Den er også giftig for mennesker.

Kæmpe-pileurt

En anden invasiv art, der findes i Danmark, og som findes i Åhaven, er Kæmpe-pileurt.

Kæmpe-pileurt spreder sig, ligesom Kæmpe-bjørneklo, meget hurtigt. Hvis ikke man forsøger at fjerne den eller holde den nede, kan kæmpe-pileurten på få år overtage store dele af området, fordi den simpelthen udkonkurrerer de hjemmehørende planter.

Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Borgerservice åbningstider

Genveje