Saftstationen
Området med med saftstationen.
Kolding har haft en såkaldt saftstation. Det vil sige en fabrik, der udvandt saft af sukkerroer til sukkerproduktion.
Bygget på affald fra sukkerroer
Det er saftstationen, der er årsag til, at der overhovedet er et landområde der, hvor Åhaven ligger. Hele området syd for åen var nemlig tidligere et vådområde – en del af Kolding Fjord. Området blev fyldt op med affald fra sukkerroerne. Det vil sige sand og organisk materiale. Der ligger altså også roeaffald under BlueKolding, Retten i Kolding og hundeskoven.
Saftstationen blev etableret i 1899 og bestod til 1970. Produktionsbygningen lå ved Østerbrogade ca. der, hvor det store kryds Østerbrogade/Skamlingvejen er nu. Det var lige syd for åen og tæt på Kolding Havn.
Mellem 1899 og 1971 blev affaldet fra sukkerroerne udlagt i området ved Saftstationen. Skyllevandet fra rensningen af roerne blev ledt ud nord og øst for saftstationen, og snavset fra roerne var med til at opfylde fjorden.
Alle bygninger er i dag fjernet i forbindelse med vejomlægninger og nybyggeri af Design City og Syddansk Universitet.
Det hvide guld
Dyrkningen af sukkerroer i Danmark begyndte i 1880erne, og bestyrelsen for Kolding Herreds Landbrugsforening besluttede i 1881 at nedsætte et udvalg til oprettelse af en lokal sukkerfabrik. Den gode jord på egnen var velegnet til dyrkning af sukkerroer.
Der blev skabt kontakt til De Danske Sukkerfabrikker, som etablerede Saftstationen i 1899. Omegnens landmænd leverede deres sukkerroer til saftstationen. Efter udvinding af saften blev den med skib transporteret til Assens Sukkerfabrik i særlige tankbåde, hvor den blev renset for kalk og raffineret til sukker.
Saftstationen.
Roerne var synlige i bybilledet
Roedyrkningen var arbejdskrævende, fordi roeplanterne skulle udtyndes, og der skulle luges omkring dem.
Den årlige roekampagne startede normalt sidst i september og sluttede i begyndelsen af december.
I roesæsonen i efterårsmånederne var der også meget transport forbundet med leverance af roerne til Saftstationen. Det skete oftest med tog fra 1911- 1948, da Sydbanerne eksisterede, og fra ca. 1930 foregik roetransporterne i stigende grad med traktor og vogn eller med lastbil.
De lange rækker af ventende vogne var et specielt islæt i bybilledet.
