Skip til hoved indholdet

Regler for parkering

I områder, hvor der er skilte med betalingsparkering, skal der betales for parkering i overensstemmelse med de gældende regler for p-pladsen. Afgiften for parkering samt betalingsformer fremgår af betalingsautomaterne. Nedenstående regler tager udgangspunkt i ”Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje”.

  • Parkering skal registreres i p-automaten på pladsen. Husk at afslutte parkeringen, når du forlader pladsen.
  • Parkering betalt med mobile betalingsudbydere er udelukkende digitale og tilknyttet køretøjets registreringsnummer.
  • Parkeringsbilletten gælder kun til det område, hvor den er udstedt.
  • Ved anvendelse ved betalingsapp, skal køretøjet være fjernet fra pladsen senest ved udløbet af betalte tid.
  • Parkeringsperioden kan forlænges, hvis der betales herfor.
  • Motorcykler og trailere skal betale for parkering på betalingspladserne.
  • Fritaget for betaling på parkeringspladser med betalingsparkering er køretøjer med parkeringskort for personer med handicap, jf. ”bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap”. Parkeringskortet skal være anbragt inden for forruden med kortets forside klart synlig for kontrol

I områder, hvor der er skilte med tidsbegrænset parkering kontrolleres p-pladsen ud fra ”bekendtgørelse om parkeringsskiver”.

  • På tidsbegrænset p-pladser og vejstrækninger skal der anvendes p-skive.
  • Det er ikke tilladt at parkere i længere tid end tidsbegrænsningen.
  • Efter udløb af tidsbegrænsningen skal køretøjet flyttes til en anden p-plads eller en ny vejstrækning.
  • Det er ikke tilladt at flytte køretøjet til en anden bås på samme p-plads for at starte en ny parkering.
  • Ønsker du at parkere på samme parkeringsplads igen, skal køretøjet efter tidsbegrænsningen være væk fra p-pladsen i min. 60 minutter, for at din parkering anses som en ny parkering.

For udvalgte p-pladser og vejstrækninger med tidsbegrænsning er det muligt at parkere i længere tid end tidsbegrænsningen ved at benytte en beboerlicens, et dagskort eller månedskort.

Hvis der i forbindelse med en byggesag dispenseres fra krav om anlæg af parkeringspladser kan der i byggetilladelsen stilles krav om at indbetales til Kolding Kommunes Parkeringsfond.

Parkeringsfonden er gældende for Kolding Bymidte og i områder uden for Kolding Bymidte, hvori det i lokalplaner/ byplanvedtægter er fastlagt, at der kan betales til P-fonden for manglende p-pladser, eller der i lokalplaner/byplanvedtægter henvises til Kolding Kommunes P-fondsregulativ.

Regulativ for Kolding Kommunes parkeringsfond22.57 KB

I Kolding Kommune har vi et tomgangsregulativ vedtaget af Byrådet og indført for at minimere unødige luft-, lugt- og støjgener.

Ifølge regulativet må du ikke holde i tomgang i et motordrevet køretøj længere end højst nødvendigt og max. 1 minut. Der er dog undtagelser: Hvis du holder for rødt eller i kø, behøver du ikke slukke motoren. Visse erhvervskøretøjer, der har brug for motorkraften, f.eks skraldevogne og slamsugere, må gerne holde i tomgang, når de arbejder.

Regler for tomgang gælder for hele kommunen, altså også uden for byerne, og på både private og offentlige arealer.


Tre myter om tomgang:

  • “Motoren sviner ikke så meget ved tomgang, som når bilen kører..!”

Jo - den sviner meget mere: Ved tomgang forbrændes brændstoffet nemlig ikke fuldstændigt.
Der er masser af uforbrændte skadelige restpartikler tilbage, som blæses lige ud i luften.

  • “Jeg bruger meget mere benzin, når jeg slukker og starter motoren igen..!”

Helt forkert: Bare ét minut i tomgang svarer til ca. 300 meters almindelig kørsel.

  • “Det slider alt for meget på motoren, når jeg slukker og starter..!”

Overhovedet ikke: Iflg. FDM hverken skader eller slider det mere på motoren, når du slukker og starter den oftere.

Tomgangsregulativ

I medfør af bekendtgørelse nr. 467 af 23. maj 2016, kapitel 9, § 18 fastsættes følgende bestemmelser for Kolding Kommune.


§ 1

Stk 1. Motoren i et holdende motordrevet køretøj må ikke være i gang længere end højst nødvendigt og højst 1 minut.

Stk 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse:

  • så længe det motordrevne køretøj befinder sig i en trafikkø
  • så længe det af hensyn til køretøjets anvendelse efter dets funktion er nødvendigt at udnytte motorens trækkraft til af- og pålæsning
  • ved udrykningskøretøjer med lyssignal i gang
  • ved komprimering af affald, tilvejebringelse af trykluft eller i lignende tilfælde
  • ved motoranvendelse, som er påkrævet i forbindelse med reparation og justering af motor.


§ 2
 Bestemmelserne i § 1 gælder i Kolding Kommune.


§ 3
 Overtrædelse af bestemmelserne i § 1 straffes med bøde. Sagerne behandles som politisager, når bestemmelserne i § 1 ikke er efterlevet på offentlig vej. På erhvervsvirksomheder behandles sagerne i medfør af Miljøbeskyttelses– og Forvaltningslovens regler for håndhævelse.


§ 4
 Nærværende regulativ træder i kraft den 1. juli 2015.


Vedtaget af Kolding Byråd den 22. juni 2015

Parkering på fortov

I henhold til færdselsloven er det forbudt at parkere på fortovet.

I Kolding Kommune er der for nedenstående smalle veje givet dispensation til, at biler må holde med to hjul på fortovet.

Kolding:

  • Bellevuegade
  • Bispevænget
  • Bjerggade (mellem Bjælderbæk og Tøndervej)
  • Clemensgade
  • Dalbygade (mellem Fredensgade og Karolinegade)
  • Dr. Fichs Vej
  • Elmevej
  • Friggasvej
  • Frydsvej (i siden med lige numre mellem Koldingbjerg og Stigårdsvej)
  • Hestehaven
  • Kongebrogade (mellem Hollændervej og Sydbanegade)
  • Kongehusvej
  • Munkevænget 204-243
  • Ottosgade (mellem Clemensgade og Alhambra Plads)
  • Piledamsvej
  • Runddelen
  • Sct Michaels Gade
  • Sneppevej 1-7
  • Solvej
  • Søgade
  • Udsigten
  • Vesterbrogade 

Vamdrup:

  • Nygade

Borgere og bilister kan søge om at en smal vej ligeledes får dispensation for parkering på fortov. I vurderingen lægges især vægt på vejens udformning. Ansøgningen sendes til trafik@kolding.dk.

Se siden om Handicapparkering

Kolding Kommunes særlige parkeringsregler for motorkøretøjer over 3500 kg og påhængs- og sættevogne over 750 kg fremgår af Parkeringsbekendtgørelsen.

I Kolding Kommune er der flere parkeringspladser og veje med længdeparkering for køretøjer med en totalvægt højere end 2,5 tons. Det drejer sig om:

  • Parkeringsplads med 72 timers tidsbegrænsning
    • Parkeringsplads på Kokbjerg nord for Bramdrupdam.
    • Parkeringsplads på Montagevej nord for Bramdrupdam.
    • Parkeringsplads på Østermarksvej i Vamdrup ved genbrugspladsen.
    • Parkeringsplads på Jernbanegade i Lunderskov ved siden af stationen.
  • Længdeparkering med 72 timers tidsbegrænsning
    • Fabriksvej fra Industrivej til Jernet i den sydlige del af Kolding.
    • Essen i den sydlige del af Kolding.

Der er ingen toiletfaciliteter på kommunens lastbilparkeringspladser og det er ikke lovligt at besørge i områderne.

Kolding Kommunes særlige parkeringsregler for påhængskøretøjer fremgår af Parkeringsbekendtgørelsen.

På alle offentlige p-pladser skal alle køretøjer kunne parkere indenfor afmærkningen. Det gør det vanskeligt for en autocamper at parkere på de offentlige parkeringspladser i kommunen.

Kolding Kommunes særlige parkeringsregler fremgår af Parkeringsbekendtgørelsen.

På flere af de offentlige parkeringspladser i Kolding Midtby er der reservererede særlige parkeringspladser til El-biler. Pladserne er skiltet med en særlig tavle for El-biler.

Det er kun el-biler som kan benytte disse parkeringspladser. Parkeringspladser, hvor der er en ladestander, som ikke er skiltet, må alle biler parkerer efter de øvrige retningslinjer.

El-biler er ikke fritaget for betaling på betalingsparkeringspladserne og på parkeringspladser med tidsbegrænsning skal tidsbegrænsningen overholdes.

På følgende hjemmeside kan du finde et samlet overblik over ladestandere.