Skip til hoved indholdet

Trafikinfo lørdag efter snefygningen

Sne på vej

Der ligger stadig meget sne på vejene efter et døgns snefygning.

Fra denne side kan du finde information om de trafikale forhold efter snefygningen.

Opdatering kl. 10.30

Vær opmærksom på, at der flere steder meldes om pletvis MEGET glatte veje – typisk på de steder, hvor der har været fygning, og hvor sneen er presset sammen til et hårdt lag is. Vi kører salt på, og i takt med at solen nu begynder at skinne/varme, skal det nok hjælpe, men kør forsigtigt

Info kl. 06.00

Det seneste døgn har været præget af svær snefygning. Det præger også vejene her tidlig lørdag morgen, hvor en del veje – specielt mindre veje i det åbne land - stadig er lukket for trafik eller svært fremkommelige.

Vi har rekvireret ekstra materiel og har masser af sneplove, saltspredere, gravemaskiner og andet materiel ude at køre, og forventningen er, at vi i løbet af formiddagen vil få åbnet alle A-, B- og C-veje. I mellemtiden opfordres alle trafikanter til at tage bestik af situationen, før de evt. kører hjemmefra, og i øvrigt være tålmodig og køre forsigtig. Mange steder kan vejene være pludselig glatte.

De enkelte vejtyper

Her føler en status for de enkelte tyder af veje lørdag den 10. januar, kl. 06:

  • A-veje: Vi har kørt natten igennem på A-ruterne. Vejene er åbne, men der kan stadig ligge driver.
  • B-veje: Ved otte-tiden forventes vi at have været igennem disse veje.
  • C-veje: Ventes at være åbne for trafik midt på formiddagen.
  • Cykelstier: Vi har udfordringer på nogle strækninger – især i dette åbne land uden for byen – hvor stierne skal graves fri, før cyklisterne kan komme igennem.

Store snedriver og biler der sidder fast

Arbejdet med at åbne vejene kompliceres af, at der nogle steder ligger flere meter høje snedriver, som skal graves væk.

En del biler, som har siddet fast i snedriverne, er blevet bjærget i løbet af natten, men der er stadig biler, som sidder fast og først skal fjernes, før vores sneplove og saltspredere kan køre igennem. Det gælder f.eks. på Møsvråvej ved Almind, der forventes at være lukket til et stykke op på formiddagen, da der holder en bil på tværs af vejen.

Hjemmeplejen

Og så slutter vi lige med en lille solstrålehistorie. I nat fik to af vores hjemmehjælpere et lift med en af vores snerydningskøretøjer, da de havde svært ved at komme frem til en borger. Hjemmehjælperne nåede sikkert frem til borgeren og blev efterfølgende kørt retur til Kolding 🚜❤️💪

Læs mere

I vores vintertema kan du få overblik over trafik, snerydning, afhentning af affald, m.m., når vintervejret skaber udfordringer. Under Snerydning kan du bl.a. se et kort over serviceniveauet på de enkelte veje.

www.kolding.dk/vinter


Telefon: 79 79 79 79
kommunen@kolding.dk

Genveje