Kolding Kommune har igangsat processen med en revision af alle kommunens vandløbsregulativer.
Processen vedrørende revisionen af vandløbsregulativerne i Kolding Kommune er inddelt i to faser. En indledende fase, hvor rammerne og de overordnede principper for den kommende regulativrevision beskrives i tæt dialog med foreninger og organisationer.
Efter den indledende fase påbegyndes arbejdet med revisionen af vandløbsregulativerne for det enkelte vandløb eller vandløbssystem. De to faser er beskrevet nærmere i de to figurer, der kan ses under "Procesplan regulativrevision".
I forbindelse med processen med at udarbejde vandløbsregulativerne for de enkelte vandløb er det besluttet, at alle lodsejere ved vandløbene får mulighed for en forhøring i forhold til de lovbestemte 8 ugers høring. Processen i forbindelse med forhøringen er nærmere beskrevet i figuren under menupunktet "procesplan for lodsejerinddragelse".
Ved at klikke på de ovenstående menupunkter er det muligt at se de regulativer der er i forhøring, de regulativer der er i den lovbestemte 8 ugers høring, samt de regulativer der er vedtaget og er i de 4 ugers klageperiode.
De digitale vandløbsregulativer kan yderligere tilgås på Mitvandloeb.dk, hvor det er muligt at se, hvad der gælder for de enkelte strækninger af vandløbet.
De regulativer der har overstået alle hørings- og klagefrister og er endeligt vedtagne kan findes på siderne med gældende regulativer for vandløb, sorteret alfabetisk.
Vandløbsmyndigheden udarbejder regulativerne. Ved udarbejdelse af nye vandløbsregulativer følges de retningslinjer/regler, der er angivet i vandløbsloven, samt bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb. Ifølge vandløbsloven skal det ved udarbejdelse af nye regulativer tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand samtidig med at miljøkravene til vandløbene, samt de direktiver og lovgivninger, der beskytter naturen respekteres.
Nye regulativer udarbejdes med udgangspunkt i gældende regulativer og praksis. Alle ændringer i forhold til nuværende status beskrives i det enkelte vandløbsregulativs redegørelsesdel. Bestemmelser om vandløbets størrelse eller form (skikkelse) eller vandløbets vandføringsevne kan ikke ændres gennem regulativrevision. Alle fysiske tiltag såsom uddybning af bunden, udvidelse af vandløbsprofilet eller ændring af vandløbsbrinkerne, er at betragte som en regulering. En regulering skal ifølge vandløbslovens regler, gennemføres og bekostes af den eller de som måtte have nytte og gavn af disse tiltag – dette være sig i de fleste tilfælde lodsejerne. Regulering kan dermed ikke indgå i regulativrevisionen. Ved ansøgning om en regulering af vandløbet, skal vandløbsmyndigheden vurdere om det ansøgte kan udføres, uden at skade afvanding eller miljø i vandløbet.
Vandløbsmyndigheden udarbejder regulativerne. Miljøkravene til vandløbene samt de direktiver og lovgivninger, der beskytter naturen, skal respekteres, når regulativerne udarbejdes.
I forbindelse med revision af vandløbsregulativer er der forskellige dele, der kan ændres i regulativet, men der er også en lang række dele, der ikke kan ændres gennem en regulativrevision.
Informationsmøderne samles så de dækker hele vandløbssystemer (se fordeling på nedenstående kort) og de vil blive afholdt efterhånden, som der bliver udarbejdet udkast til nye vandløbsregulativer for de enkelte vandløbssystemer. Der bliver som beskrevet i proces-figuren sendt breve i E-Boks til lodsejerne, der beskriver, hvor og hvornår der afholdes et informationsmøde, der dækker deres vandløb.
Der skal udarbejdes ca. 74 nye vandløbsregulativer og det forventes, at der skal afholdes omkring 12 informationsmøder for lodsejere, for at kunne dække alle vandløb.
Den forventede rækkefølge for udarbejdelsen af nye vandløbsregulativer er vist på nedenstående liste. Rækkefølgen er kun vejledende, da der løbende kan komme ændringer i prioriteringen af de enkelte vandløbssystemer.
En betegnelse for den del af nedbøren, der falder på et landområde og strømmer til havet. En del af nedbøren strømmer på selve jordoverfladen og andet i vandløbene. Tilsammen kaldes disse to poster for overfladeafstrømning.
Afstrømning angives i liter pr. sekund pr. km2 eller i mm pr år.
Vandløbets skråningsanlæg. Anlægget er defineret ved afstanden i meter til skråningen for hver gang man går 1 meter op. Eksempelvis betyder anlæg 1:2, at for hver meter, der er fra vandløbsbund til terræn, skal der være to meter til kronekant.
Det vandrette terræn langs vandløbet.
Ordet stammer fra græsk og betyder ”forskelligartethed”. Der skelnes mellem genetisk diversitet, artsdiversitet og økologisk diversitet. Eksempelvis har et lille vandløb med kun ørreder og få smådyr en væsentlig mindre artsdiversitet end et stort vandløb med en lang række fiskearter og smådyr.
Den nederste del af brinken kan ”vokse ud i vandløbet”, hvis aflejringer i eksempelvis kantplanter med tiden bliver landfaste.
Den del af det vandrette terræn langs vandløbene som friholdes for dyrkning med videre. I henhold til loven skal der være friholdte bræmmer langs med naturlige vandløb og søer eller vandløb og søer, der i vandplanen mindst har miljømålet god tilstand eller godt økologisk potentiale. Bræmmen skal være 2 meter og måles fra vandløbets kronekant.
Kote i DVR90 for vandløbsbunden.
En forkortelse for Dansk Vandløbs Fauna Index. Faunabedømmelser efter DVFI- systemet inddeles i klasser, fra 1-7, hvor 7 betegner den bedste faunaklasse med et meget alsidigt og rentvandskrævende dyreliv og 1 betegner den dårligste faunaklasse med manglende dyreliv eller kun få arter, som er tilpasset et miljø med kraftig organisk forurening.
Nedbrydning af materiale fra vandløbets sider og bund. Størrelsen af den gravende kraft er lig med vandføringen ganget med vandløbets fald. Det er en naturlig proces i vandløb, at materiale eroderes, transporteres og aflejres.
Beskriver hvor meget vandløbet falder fra begyndelsespunkt til udløb eller over en mindre delstrækning. Angives ofte i promille.
De aktuelle forhold (bredde, anlæg og koter) for vandløbet.
Højeste tilladelige vandstandshøjde i reservoirer bag opstemninger ved vandmøller og dambrug. Flodemål fastsættes bl.a. for at begrænse trykket på opstemningen og for at undgå oversvømmelser af tilgrænsende landarealer. Historisk set blev flodemål i form af pæle eller mærker på vandmøllens træværk brugt til at holde øje med, at den vedtagne vandstand blev holdt.
Vandstanden havde stor betydning for lodsejere oven for møllen, da en højere vandstand ville kunne oversvømme deres jord.
Vandløbsprofilen angives ved en fast geometrisk skikkelse i form af et trapez.
GI-punkter er punkter, der er etableret af Kort & Matrikelstyrelsen. I perioden 1940- 1953 blev der foretaget et præcisions- nivellement af 22.000 punkter, hvor man således kender den eksakte kote.
Planter, som har deres rodnet under vandspejlet i vandløb.
Et afgrænset område af vandløbet, hvor en fisk – eksempelvis ørred eller laks – har nedgravet sine æg. En gydebanke vil i en periode efter gydningen ofte være synlig på vandløbsbunden, da de omlejrede sten er lysere end den uforstyrrede vandløbsbund omkring gydebanken.
Ordet stammer fra græsk og betyder ”levestedet for en organisme”. Fisk, smådyr og planter har ofte forskellige krav til habitatet ligesom kravene kan variere alt efter livsstadie.
DVR90 Dansk Vertikal Reference 1990. Det beregnede gennemsnitlige havniveau i Danmark. Bruges som officielt nulpunkt.
En fordybning i vandløbsbunden gravet af vandstrømmen. Høller er ofte beliggende i vandløbets sving og vandstrømmen er langsommere end på stryget. Et naturligt forløbende vandløb vil normalt veksle mellem stryg og høller.
Den vegetation der vokser på vandløbets skråningsanlæg. Vegetationen består oftest af urter og græsser. På den nederste del af skråningsanlægget tæt på vandløbet vokser der planter der kan tåle at stå i vand i kortere eller længere perioder.
Højde i meter DVR90.
Hydraulisk begreb. I vandløb er der to strømningsformer, nemlig strømmende bevægelse og strygende bevægelse. I de fleste vandløb er der strømmende bevægelse. Kun i meget stejle vandløb vil der være strygende bevægelse.
Overgangen mellem de to strømningsformer kaldes kritisk strømning. Generelt kræves der vandhastigheder over 10 meter pr. sekund før der opstår kritisk strømning. Over store sten og gydebanker er der ofte kritisk strømning, hvilket ses som en stående bølge.
Overgangen mellem vandløbets skrånende brink og den flade mark.
Specifik tilladelse til f.eks. at føre et kabel
eller en ledning under åen, eller at etablere et bygværk som f.eks. en bro eller røroverkørsel.
Fælles betegnelse for landvæsensnævn, landvæsenskommission og overlandvæsenskommission.
Myndighedssystem med deltagelse af personer udpeget blandt amtsråd- og kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Tidligere administrerede landvæsensretter sager efter bl.a. vandløbsloven og traf afgørelse om materielle, vandløbstekniske spørgsmål. Landvæsensretterne blev nedlagt i 2001. Myndighedsopgaverne på vandløbsområdet varetages i dag af kommunerne.
Hydraulisk udtryk for ruheden af et vandløbs bund, sider og grøde.
Manningtallet er lille, når meget grøde, store sten og trærødder giver stor modstand mod vandets strømning (typisk manningtal på 5-20 m1/3/sekund).
Manningtallet er stort, når modstanden mod vandets strømning er lille, eksempelvis i et grødefrit vandløb (typisk manningtal på 25-35 m1/3/sekund).
Et naturligt slynget vandløb
siges at være mæandrerende, når afstanden mellem to punkter på bredden er mere end 1,5 gange længere, når man følger strømrenden end, når man tager fugleflugtslinjen mellem punkterne.
Medianminimum Statistisk begreb, der i denne sammenhæng bruges om vandføringen. Vandføringen måles med datalogger i en længere periode, eksempelvis 20 år. I tidsperioden noteres de laveste vandføringer for hvert år. Medianminimum er den midterste af disse værdier. Det vil
sige, at der i gennemsnit hvert andet år indtræffer en lavere vandføring end medianminimum.
Statistisk begreb, der i denne sammenhæng bruges om vandføringen. Vandføringen måles med datalogger i en længere periode, eksempelvis 20 år. I tidsperioden noteres de største vandføringer for hvert år.
Medianmaksimum er den midterste af disse værdier. Det vil sige, at der i gennemsnit hvert andet år indtræffer en højere vandføring end medianmaksimum.
Modstandsradius anvendes ved beregning af vandløbs vandføringsevne og udtrykker den strømningsmodstand, der er i et givet vandløbsprofil under vandspejlet.
Modstandsradius er således afhængig af såvel det aktuelle vandløbsprofil som den aktuelle/beregnede vandstand i profilet og vil variere ned gennem vandløbet.
I henhold til miljømålsloven udarbejder staten en vandplan, som fastsætter bindende krav til vandområder.
En jernforbindelse, der dannes når jordlag med pyrit eller svovlkis afvandes ved dræning eller vandindvinding. Ved sænkning af grundvandsstanden kommer der ilt til pyrit, hvorved svovlyre og opløst jern udvaskes. Begge dele er giftige for fisk og smådyr. Senere kan jernforbindelserne udfældes til rustrødt okker. Okkeren kvæler fisk og smådyr, når det lægger sig som et uigennemtrængeligt lag på gællerne.
Områder, som indeholder jernforbindelse i
jorden, der vil kunne frigives som okker. Frigivelsen af okker forekommer, hvis der foretages en sænkning af grundvandsspejlet i jorden.
Bygværk i kloaksystem, hvorfra der under store nedbørshændelser ledes opspædet spildevand til vandløbet.
Kun gennem en reguleringssag efter vandløbsloven kan de gældende dimensioner for et vandløb ændres.
I en del ældre regulativer kan de kotemæssige forhold være angivet i relative koter, hvilket betyder, at nul- punktet er valgt ved anvendelse af et fast bygværk eller andet i forbindelse med vandløbet.
Betegnelse der dækker rør, som munder ud i vandløbet. Rørtilløbene tilleder drænvand, regnvand eller spildevand.
Partikler og andet materiale fra forvitring af en bjergart, som føres bort af vand, vind m.m. og aflejres et andet sted.
Grødeskæring hvor visse robuste og
almindelige grødearter som eksempelvis pindsvineknop og vandpest skæres, mens sårbare eller sjældne grødearter som eksempelvis vandaks, vandkrans eller vandranunkel får lov at blive stående i vandløbet.
Forkortelse for særlige følsomme landbrugsområder. SFL-områder er udpegede geografiske områder, hvor miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan anvendes til beskyttelse af naturen og miljøet.
En smal, spinkel gangbro uden rækværk over et vandløb.
Lem af træ eller jern som regulerer vandgennemstrømningen i en kanal eller sluse.
Et strømstærkt og oftest lavvandet sted i vandløbet. Bundsubstratet består af groft substrat, især grus og sten. I naturlige slyngede vandløb er afstanden mellem to nabostryg typisk 5-7 gange så langt, som vandløbet er bredt.
Område i vandløbets tværprofil, hvor vandhastigheder og dermed vandføringen er størst.
Fra 2001 har erstatningsspørgsmål i
vandløbssager hørt ind under taksationskommissionen, som fastsætter erstatningsstørrelser i klagesager om eksempelvis reguleringssager, ekspropriation og mangelfuld vedligeholdelse. Taksationskommissionens afgørelse kan påklages til overtaksationskommissionen.
En geometrisk skikkelse, som udelukkende anvendes for fastlæggelse af vandløbets regulativmæssige vandføring.
Den vandmængde, der løber forbi et givent tværsnit i vandløbet. Angives i liter pr. sekund.
Den vandmængde som et vandløb under en given vandspejlskote kan transportere. Vandføringsevnen afhænger af vandløbets fald, geometri og Manningtal.
Vandløbsplanter kan inddeles i tre grupper efter deres livsform: ægte vandplanter som er tilpasset et liv under vand, fx vandstjerne og vandaks. Amfibiske vandplanter vokser ofte både i vand og på land, fx pindsvineknop og smalbladet mærke. Sekundære vandplanter vokser overvejende på land, men kan træffes under vand, fx lodden dueurt og bittersød natskygge.
Tværsnit af vandløb.
Vandløbsbredden gennem bygværk. Vandspejlberegninger Beregning af vanddybder m.v.
Vandsystem Betegnelse for et hovedvandløb med tilløb, der har fælles udløb i havet.
Naturbeskyttelseslovens § 16 indeholder et generelt forbud mod at placere bebyggelse, foretage ændringer i terrænet, beplantning og lignende i en afstand på 150 m fra offentlige vandløb med en regulativmæssig bundbredde på mindst 2 m
Følgende udkast til nye vandløbsregulativer er udarbejdet og der er sendt breve til de berørte lodsejere om mulighed for at deltage i et informationsmøde om de nye udkast til vandløbsregulativer.
Vester Nebel Å
Oplæg informationsmøde regulativrevision Vester Nebel Å 25/09/2025
Ingen i øjeblikket
Ingen i øjeblikket
Følgende nye vandløbsregulativer er vedtaget med 4 ugers klagefrist. Der kan klages over afgørelsen inden 4 uger fra offentliggørelsen.
Ingen i øjeblikket
Afgørelser kan ses på Høringer og afgørelser
Regulativer med tilhørende bilag og miljørapporter kan ses mitvandloeb.dk
Hvis der er spørgsmål til regulativerne, er du velkommen til at kontakte biolog og vandløbsmedarbejder Kenn Langeløkke Christoffersen på mail eller telefon 79 79 66 22 eller kchri@kolding.dk
Hvis du ønsker at klage over en afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klageportalen ligger på naevneneshus.dk. Du logger på med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Kolding Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet opkræver et gebyr for at behandle klagen. Gebyret er på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer (2016-niveau). Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning på e-mail til vandloeb@kolding.dk eller med post til Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Natur og Vand, Nytorv 11, 6000 Kolding. Kolding Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
De digitale vandløbsregulativer kan tilgås på Mitvandloeb.dk, hvor det er muligt at se, hvad der gælder for de enkelte strækninger af vandløbet.
