I Kolding Kommune har vi flere borgerservicefunktioner, som varetager hver deres områder. Hvor du skal henvende dig afhænger af, hvad din henvendelse drejer sig om.
Du skal bestille tid før du møder frem personligt hos Borgerservice i Bredgade. På grund af skærpede corona-restriktioner bedes du overveje, om dit ærinde kan vente. På den måde mindsker vi risikoen for smittespredning. Book kun en tid, hvis du har et akut behov – f.eks. hvis du har mistet dit NemID, som du skal bruge til at booke en coronatest, eller hvis dit kørekort er udløbet.
Med tidsbestilling kan Borgerservice tilbyde en mere effektiv sagsbehandling blandt andet fordi arbejdsopgaverne bliver jævnere fordelt. Samtidig slipper du for at havne i lange køer og spilder mindre tid.
I øjeblikket er tidsbestilling desuden med til at mindske spredning af coronavirus.