Skip til hoved indholdet

Dyr og planter

Blåharjordbi
Blåhatjordbi

Hvad er bier?

I Danmark har vi 288 forskellige arter af bier, hvor af honningbien blot er én af dem. Humlebierne tæller 29 forskellige arter. De fleste arter af bier er enlige bier, hvor hunbierne bygger hver sin rede, eller snylter på andre biarter ved at lægge æg i deres reder. Andre bier lever i kolonier med en dronning og arbejderbier ligesom vi kender det fra honningbien og de fleste arter af humlebier.

Hvordan har bierne det?

Ud af de i alt 287 vildtlevende bier anses omkring 50 af de oprindelige arter som uddøde her i landet.
Ca. 80 arter er mere eller mindre sjældne og mange er i tilbagegang. 125 arter er fortsat almindelige og vidt udbredte og 23 arter er nytilkomne, måske som resultat af varmere klima.

Honningbien var oprindelig en vildtlevende dansk art, men er i dag stort set forsvundet. De honningbier, der holdes som husdyr er typisk udenlandske underarter og racer.

Hvorfor forsvinder bierne?

Mangel på levesteder er den væsentligste årsag til mange arters tilbagegang. Af de bier som selv samler pollen, er knap halvdelen specialister, der kun samler pollen på en enkelt eller nogle få planteslægter. Typisk er det plantearter tilknyttet de blomsterrige overdrev, heder og skovlysninger, der er naturtyper, der igennem de seneste 100 år er blevet reduceret i antal og areal.

I det intensivt dyrkede agerland skyldes tilbagegangen for bierne mangel på både føde (dvs. blomster) og mangel på redesteder. Samt insektgifte, som neonicotinoider og pyrethroider, der i landbruget bruges til skadedyrsbekæmpelse. Endelig er overførsel af sygdomme fra opdrættede bier til vilde arter påvist, men effektens omfang er ikke kendt.

Link til Den danske Rødliste - Bier

Hvilke funktioner har bier i naturlige økosystemer?

De fleste vilde blomsterplanter sætter kun frø efter insektbestøvning. Bier er generelt effektive bestøvere – de besøger mange blomster og samler aktivt pollen, hvorved de overfører pollen mellem planter. Mens mange biarter er helt afhængige af få bestemte plantearter, så er der ingen vilde plantearter i Danmark, der er afhængige af blot én art af bier. De fleste planter bestøves af et bredt udvalg af insekter.
De fleste vilde planters bestandsudvikling sikres fra år til år gennem langlivede individer og ukønnet formering, mens der produceres langt flere frø end der spirer nye planter frem. Intet tyder således på, at den vilde flora generelt begrænses af forekomsten af bestøvere.

Hvilken rolle spiller biavl for naturlige økosystemer?

Man er i de senere år blevet opmærksom på, at udsætning af bistader med honningbier i områder med natur kan være problematisk. Der er evidens for, at honningbierne konkurrerer med de vilde bier om pollen og nektar, og at dette har negativ effekt på bestandene af vilde bier. Honningbierne kan også være bærere af sygdomme, som de i nogle tilfælde kan give videre til de vilde bier.
Derfor anbefaler en række forskere i biodiversitet, at man regulerer biavl i områder med beskyttet natur for at undgå konkurrence og for at tilgodese både sommerfugle og vilde bier, der i forvejen er pressede på grund af mangel på levesteder og store områder med mange vilde blomster.

Kolding Kommunes anbefaling for bistader i landskabet

Biavl og opstilling af bistader betragtes som en landbrugsaktivitet, da de opdrættede honningbier er med til at sikre produktionen af afgrøder. Kolding Kommune anbefaler derfor ud fra et forsigtighedsprincip, at biavl undgås i og i nærheden af naturområder, og særligt, hvor der forekommer særligt værdifuld natur.
Kolding Kommune har, som udgangspunkt, ikke bistader på de kommunalt ejede beskyttede naturarealer og fraråder, at bistader opsættes i eller i tilknytning til naturarealer. Undtagelser kan være, hvor der holdes enkelte honningbikolonier, som led i undervisning og naturformidling, som fx på skoler, landbomuseer m.v.

Hvad kan jeg selv gøre for at hjælpe de vilde bier?

Der er meget du skal kan gøre, for at hjælpe bestanden af vilde bier - også hvis du bor i lejlighed og bare har en altankassen.

Sådan kan du selv hjælpe de vilde bier: ”Hjælp bierne – Vild Med Vilje”

Hvad gør jeg, hvis en bisværm lander i min have?

Hvis du får problemer med en bisværm, som har forvildet sig ind i din have, kan du kontakte en biavler fra Danmarks Biavlerforening, der i de fleste tilfælde vil være behjælpelig med at hente sværmen.
Danmarks Biavlerforening

Danmarks Biavlerforening

Dræbersnegl - iberisk skovsnegl.

Den iberiske skovsnegl er siden 1997 blevet et stigende problem for mange haveejere, fordi den raserer både prydplanterne og køkkenhaven. Der er desuden fare for, at den fortrænger den sorte skovsnegl, og dermed forrykker balancen i den danske natur.

Den iberiske skovsnegl har ingen direkte effekt på menneskers sundhed. Undgå dog at spise grøntsager med snegleslim, som kan indeholde E coli bakterier.

De fleste snegle gør ingen skade, og de bør ikke bekæmpes.

Ved hjælp af sneglenøglen på Miljøstyrelsens hjemmeside kan du finde ud, hvilken slags snegle du har i din have. Du kan også finde gode råd om forebyggelse og bekæmpelse af den iberiske skovsnegl.

Guide til at identificere iberisk skovsnegl, dræbersnegl
Miljøstyrelsen om iberisk skovsnegl

Udryddelse af dræbersnegle

Sådan gør du:

  • Det er nemmest at finde og indsamle sneglene, når det er fugtigt.
  • Du kan indsamle sneglene i en beholder og overhælde dem med rigelige mængder kogende vand.
  • Du kan klippe/hakke sneglene over med en saks eller spade. Du bør klippe/hakke lige omkring åndehullet, for at sikre at sneglen dør hurtigt.
  • Du skal enten bruge døde snegle aktivt som lokkemad eller grave dem ned for at undgå, at de tiltrækker flere snegle.

 

Eng-brandbæger.

Eng-brandbæger er en vidt udbredt høj, gul kurvblomst, der typisk vokser på græssede enge.
Den blomstrer fra juli og til slutningen af september til stor gavn for et væld af insekter, der søger til blomsterne og spiser dens nektar og pollen.

Udbredelse

Arten er almindeligt udbredt i store dele af landet, dog er den mindre hyppigt forekommende i Sydvestjylland. Eng-brandbæger betragtes, modsat mange andre brandbægre, som værende hjemmehørende i Danmark. Den er blevet mere almindelig i Danmark og Vesteuropa de sidste 100 år - formentlig en kombination af mildere vintre og våde somre.

Voksested

Eng-brandbæger vokser især på lysåben jord med middelhøjt næringsindhold. Den findes typisk på græssede enge, overdrev, brakmarker, i vejrabatter og på skråninger, men kan i øvrigt vokse de fleste steder.
Den forekommer ofte i stort antal på arealer, der er gødskede og hvor der er stor slid fra de græssende dyr – især omkring optrampede fugtige steder, hvor dyrene opholder sig for at drikke.

Bevoksninger med Eng-brandbæger.

Udseende

Eng-brandbæger er en forholdsvis høj (30-100 cm), opretstående, to-eller flerårig kurvblomst. Blomsterhovederne er gule kurve, der ses tydeligt under blomstringen, der normalt ligger i juli-september. Stænglen er rødbrun og furet. De fjersnitdelte blade er grålige på undersiden og græsgrønne på oversiden. Stængelbladene har flige ved basis – et vigtigt kendetegn for arten.

Forvekslingsmuligheder

Arten kan forveksles med vand-brandbæger, der dog ikke har fligede stængelblade, og med vår-brandbæger, der dog har en spindelvævshåret, skælklædt stængel. Vår-brandbæger har ofte færre og større kurve.

Eng-Brandbæger er værdifuld for mange insekter

Selv om den er giftig, er eng-brandbæger en vigtig foderplante for omkring 200 arter af insekter. Den er hjemmehørende i Danmark og er derfor ikke invasiv. Så man skal altså ikke udrydde den da den er føde for mange andre dyr, der kan tåle giften. Sommerfuglen Blodplets larver lever i høj grad af eng-brandbæger og bruges til økologisk bekæmpelsen af den. Larverne tåler og ophober de giftige alkaloider, og bliver derved giftige for potentielle fjender. Giftstofferne genfindes også i de voksne Blodplet, som også er giftig.

Giftighed

Eng-brandbæger indeholder pyrrolizidinalkaloider, der kan forårsage livsfarlige leverskader hos græssende husdyr, især hvis de indtages over længere tid. Der er forskel på hvilke mængder, de enkelte arter af husdyr kan tåle. Især heste er følsomme, men køer tåler heller ikke i større mængde de alkaloider, som findes i engbrandbæger. Dyrene vil normalt forsøge at undgå at spise eng-brandbæger i marken, da de ikke bryder sig om den bitre smag. Der er dog også eksempler på afgræssende dyr, som vænner sig til smagen og spiser engbrandbæger, hvorved de får forgiftning med risiko for at dø. Eng-brandbæger bevarer sin giftighed, selvom planten tørres eller ensileres. Hø med indhold af eng-brandbæger udgør den største risiko for forgiftning. Smagen af brandbæger bliver mindre kraftig i tørret plantemateriale, og dyrene kan derfor ikke så nemt smage det. De har heller ikke mulighed for at sortere det fra.

Bekæmpelse

Man kan afslå eng-brandbæger i ca. 30 cm over jorden, inden de sætter frugt. Dette skulle kraftigt nedsætte blomstringen de følgende år, og efterhånden vil antallet af planter falde så de er i balance med den øvrige flora. Det afklippede plantemateriale bør fjernes fra marken, med mindre dyrene kan holdes fra arealet en periode til det afslåede plantemateriale er lejret under græsningshøjde. Afslåning og afgræsning med får i tidlige forår kan evt. fjerne eller begrænse forekomsten. Man skal undgå at fa plantesaft på huden under håndtering af planten.

Hvad gør kommunen?

Kolding Kommune bekæmper ikke eng-brandbæger. Eng-brandbæger er ikke er en invasiv art i Danmark. Den er hjemmehørende og udgør en naturlig del af den danske flora. Den har desuden en stor betydning for mange insektarter herunder sommerfuglen blodplet.

Kolding Kommune har dog foretaget forsøg med slåning af eng-brandbæger på Skamlingsbanken, på et areal, hvor man ønskede afgræsning som naturpleje.

Grævling.

Inden ulven kom til Danmark i 2012, var grævlingen det største landlevende rovdyr i Danmark.
Grævlingen er fredet og må ikke jages. De fleste grævlinger dræbes i dag i trafikken. Grævlingen er nem at kende, selvom det sker, at den forveksles med mårhund eller vaskebjørn.

Hvis du ved, at der er grævlinger i et område, bør du holde dig på afstand. De bliver nemt skræmte og forstyrrede. En levende grævling ses sjældent, men ser du en gravet hule i jorden, bør du vise hensyn og undgå at forstyrre. Det kan muligvis være en rævegrav, men grævlinger kan godt overtage gamle rævegrave, så udvis gerne forsigtighed alligevel.

Mårhund, grævling, vaskebjørn.

Oplever du, at det er en grævling, der har gravet i et fortidsminde, f.eks. en gravhøj, skal du kontakte Slots- og Kulturstyrelsen, telefon 33 95 42 00, mail post@slks.dk

Grævlingegrav.

Husmår.

Husmåren slår sig som regel ned på loftet og i hulrum på huse.
Måren er ufarlig for mennesker og gør kun sjældent skade på træværk, som man kan opleve med mus og rotter. Som regel er husmåren mest til gene ved at den kan larme en del, når den bevæger sig rundt på loftet.

Vil du gerne af med husmåren, kan du starte med at tænde lys på loftet, det bryder måren sig ikke om.

Læs mere om husmåren på miljøstyrelsens hjemmeside

Gedehams.

Hvepse, også kaldet gedehamse, er nyttige dyr, som ikke skader.

Til gengæld kan de være så generende, at det er bedst at fjerne boet. Gedehamsene går til grunde om efteråret, og aktiviteten ebber ud i oktober.

Hvis du ikke selv kan fjerne hvepseboet, kan du kontakte et firma, der tager sig af skadedyrsbekæmpelse.

Som udgangspunkt må alle holde høns, hvis retningslinjerne er overholdt.

Kolding Kommune har udarbejdet følgende retningslinjer for hønsehold og andre typer fuglehold i bymæssig bebyggelse og sommerhusområder.

Generelle bestemmelser

Som udgangspunkt må alle holde høns, hvis retningslinjerne er overholdt. Du skal dog undersøge, om der er lokale forskrifter, der begrænser eller forbyder fuglehold, fx lokalplan, grundejerforeningsvedtægter, deklarationer eller lignende.

Hønseholdet må som udgangspunkt maksimalt bestå af 10 høner og eventuelt 1 hane. Undlad at have en hane, medmindre de omkringboende er indforståede med det.

Dueslag må som udgangspunkt maksimalt bestå af 10 voksne duer og 10 unger. Bestanden og placeringen af hus, voliere og indhegning skal afpasses efter forholdene.

Det er altid en god idé at orientere dine naboer om dine planer om at holde høns eller andre fugle, herunder placeringen af hus, voliere eller indhegning.

Naboerne må ikke være generet af, at du holder høns på din grund.

Hønsehus og -gård

Hønseholdet skal etableres med et hønsehus samt en lukket hønsegård. Byggeriet skal opfylde bygningsreglementets krav til placering af småbygninger på grunden, så husk at anmelde hønsehusbyggeri til kommunen inden etableringen.

Hønsehuset vil kunne kræves støjisoleret, hvis der kommer klager fra omkringboende.

Indhegningen af hønsegården skal etableres mindst 2,5 m fra skel, med mindre der etableres et tæt hegn i skel. Hegnet skal opfylde reglerne i Hegnssynsloven. Hvis hønsene går frit omkring i haven, skal haven være hegnet ind, så hønsene bliver på grunden. Det samme gælder for etablering af volierer.

Støj fra fuglehold

I forbindelse med hønse-, hane- og fuglehold kan der i mange tilfælde opstå støjgener i natte- og morgentimer, og fugleholdet skal derfor holdes inde i et mørklagt hus fra solnedgang indtil kl. 7.00 mandag til fredag og indtil kl. 8.00 på lørdage samt søn- og helligdage. Der må ikke være tændt lys i fuglehuset i ovennævnte tidsrum.

Undtaget fra bestemmelsen er fugle på redekasser, som ikke normalt vil give anledning til støjgener.

Rengøring og fodring

Der skal holdes godt rent i og omkring fugleholdet, så uhygiejniske forhold ikke tiltrækker rotter, fluer og andet utøj.

Fugleholdet må ikke give anledning til lugtgener. Opsamlet gødning skal enten opbevares i en lukket beholder, indtil bortskaffelse kan finde sted, iblandes jorden til gødningsformål eller tilsættes komposten i en lukket kompostbeholder.

Fugle må ikke fodres på en måde, så det tiltrækker rotter eller andre skadedyr (specielt madrester fra husholdningen kan tiltrække rotter). Undlad at overfodre.

Opbevar foder i rottesikrede beholdere.

For at du kan sikre dig mod fugleinfluenza, skal Fødevarestyrelsens generelle anbefalinger vedrørende fugleinfluenza følges. Læs mere om Fødevarestyrelsens generelle anbefalinger

Påbud og forbud

Hvis fugleholdet medfører væsentlige gener for omgivelserne, kan Kolding Kommune meddele påbud om, at ejeren fjerner årsagen til generne.

Hvis der fortsat er gener, kan kommunen forbyde fugleholdet.

Fuglehold som kommunen vurderer ikke giver anledning til gener, kan fortsat bestå uden at opfylde ovennævnte retningslinjer.

Du kan hente gode råd hos Kolding og Omegns Fjerkræklub.

Kæmpe-bjørneklo findes ofte langs vandløb.

Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en flot plante, der tidligere blev dyrket som havestaude. I de sidste 30 år er den imidlertid blevet et stigende problem, da den spreder sig fra haver og ud i naturen.
Den kraftige plante overvokser og bortskygger den naturlige flora, især langs vandløb, på enge og i moser. I dag er kæmpebjørneklo blevet en trussel mod vores vilde planter og det tilhørende dyreliv. Kæmpebjørneklo har derfor status som invasiv art.

 

Frøene er lette og bæres nemt med vinden eller et vandløb. En stor plante kan sætte 50.000 frø, hvoraf cirka 1/4 kan spire. Det betyder, at én plante teoretisk set kan blive til 12.000 planter efter 2 år - og efter endnu 2 år kan planterne producere 144 millioner frø!

Kolding Kommunes indsats for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

For at bekæmpe kæmpebjørneklo er det blevet nødvendigt med en koncentreret indsats. Kolding Kommune har derfor en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Kolding Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Målet med planen er at hindre udbredelse af kæmpebjørneklo og at udrydde alle nye som gamle forekomster af planten.

Alle ejere af offentlige eller private arealer i kommunen har pligt til bekæmpe kæmpebjørneklo ved at sørge for at den enkelte plante dør, og der må aldrig blive spredt frø. Denne pligt gælder også forvaltere af bortforpagtede arealer. Hvis en lodsejer ikke bekæmper effektivt, kan kommunen bekæmpe på lodsejers regning. De nærmere omstændigheder er beskrevet i indsatsplanen.
Kæmpebjørneklo er en hårdfør plante, og store bestande kan være sejlivede at få bugt med. Erfaringer viser dog, at de fleste bestande kan bekæmpes inden for en kortere årrække med en målrettet og vedholdende indsats.

I Kolding Kommunes indsatsplan kan du læse om valg af bekæmpelsesmetode, og mere om, hvordan de enkelte bekæmpelsesmetoder kan udføres i praksis.

Rodstikning er også en god og miljøvenlig måde at komme planterne til livs på. Roden skæres over med en spade cirka 5-10 cm under jordoverfladen.

Pas godt på dig selv

Saften fra planter i bjørneklo-slægten indeholder giftige stoffer (furocoumariner), som kan forårsage forbrændinger på huden i kombination med sollys. Det er derfor vigtigt at dække sig til med gummihandsker, langt tøj, lange støvler og evt. beskyttelsesbriller eller visir, når planten skal bekæmpes. 

Kort over udbredelsen og indberetning af nye bestande

Kæmpebjørneklo sætter mange frø, som spredes vidt omkring, og én plante kan give ophav til mange nye forekomster. En effektiv bekæmpelse af arten kræver således kendskab til alle bestande.
Kolding Kommune har gennem mange år indsamlet registreringer af, hvor der er kæmpebjørneklo. Se kort over registrerede bestande af invasive arter.

Du har mulighed for at indberette fund af kæmpebjørneklo til os via app’en ”Giv et praj” eller via selvbetjeningsløsningen.

Kan du kende en kæmpebjørneklo

Kæmpebjørneklo tilhører skærmplantefamilien. De fleste kan genkende planten, når den står 2-4 meter høj med sin store hvide skærm. Vil du være helt sikker på, at det er en kæmpebjørneklo, du har fundet, skal du kigge efter følgende kendetegn:

Kæmpebjørneklo

Det sikreste kendetegn er de meget store grundblade. De er groft takkede og har dybt indskårne bladrande.
Bladene kan blive op til 1½ meter lange.

Stængler

Stænglen har en tykkelse på mellem 4 og 10 cm.
Den er grøn med rød-violette pletter. Stænglen er hul.

Kæmpebjørneklo

Grundbladenes stilk er oftest rødplettet og tæt besat med stride hår.

Kæmpebjørnekloens blomsterstand

Kæmpebjørnekloens blomsterstand er formet som en paraply (ikke en kugle). Blomsterne er hvide, og skærmen kan have en diameter på helt op til 80 cm.
Planten blomstrer fra juni til august.

Fra kimblad til vissen blomsterstand

Små og mindre udviklede individer er dog knap så lette at kende.

Små og mindre udviklede individer

I det tidlige forår bliver planten nemmere at kende.

kæmpebjørneklo

Og lidt senere. Lige inden kæmpebjørneklo folder blomsterstanden ud. På dette stadie forveksles den ofte med kåltidsel.

kæmpebjørneklo
og senere i fuldt flor.

kæmpebjørneklo

Forvekslingsmuligheder

Kæmpebjørneklo bliver ofte forvekslet med andre planter, som har samme levested. Det er især planterne angelik, almindelig bjørneklo (som man ikke har pligt til at bekæmpe, da den hører naturligt til i den danske natur), kåltidsel og strandkvan, som kæmpebjørneklo forveksles med. Er du i tvivl - så kig på bladenes facon, det vil fortælle dig, hvilken plante der er tale om.

Angelik

Adskiller sig med sin glatte stængel uden hår. Stænglen kan være rødlig, men ikke plettet. Desuden er bladene hos angelik anderledes.

AngelikAngelik

Almindelig bjørneklo

Adskiller sig ved størrelsen og den furede stængel uden pletter. Desuden har bladene en anden facon.

Almindelig bjørneklo

Kåltidsel

Har ingen skærm når den blomstrer Bladene har en anden facon.

Kåltidsel

Strandkvan

Adskiller sig ved bladenes facon, den kugleformede blomsterstand, de grønlige blomster og den rødbrune stængel.

Strandkvan

Ud over truslen mod beskyttede dele af den danske natur, kan mårhunden være bærer af den farlige bændelorm Echinococcus multiloculus, der i værste tilfælde kan være dødelig for mennesker.
Hvis du observerer mårhund, kan du give Kolding Kommune besked via appen Gi’ et Praj – eller du kan kontakte Kolding Kommunes Vej og Park-afdeling på telefon 79 79 14 20 eller på mail vejogpark@kolding.dk

Ved at indberette dine observationer, bidrager du til kommunens viden om mårhund i dit lokalområde. På den måde kan vi mere effektivt nedbringe bestanden, samt få et overblik over, hvor de færdes. Kolding Kommune samarbejder med lokale jægere, på de steder, hvor der er anmeldt mårhund.

Mårhunde skal ikke forveksles med den danske husmår. Mårhunden er en invasiv art fra Asien, og der findes et særligt bekæmpelsesprojekt, der skal reducere antallet af mårhunde i Danmark.

Du kan læse mere og se billeder af mårhunde på Miljøstyrelsens hjemmeside:

Mårhunden - en invasiv art

Mink er en invasiv art, der ikke hører hjemme i den danske natur.

Hvis du observerer mink, kan du give Kolding Kommune besked via appen Gi’ et Praj – eller du kan kontakte Kolding Kommunes driftsafdeling på telefon 7979 1420 eller på e-mail vej ogpark@kolding.dk

Ved at indberette dine observationer, bidrager du til kommunens viden om mink i dit lokalområde. På den måde kan vi mere effektivt nedbringe bestanden af vilde mink samt få et overblik over, hvor de færdes. Kolding Kommune samarbejder med lokale jægere, der sætter minkfælder op, på de steder, hvor der er anmeldt mink.

Hvorfor bekæmpe mink?

Den amerikanske mink (Neovison vison) er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. Den indført til Danmark fra Nordamerika i 1930’erne, med henblik på pelsavl. Det er ikke tilladt at udsætte mink i naturen, men det er alligevel sket, og mange af dem trives så fint, at de har etableret vildtlevende bestande. Den findes nu forvildet i det meste af landet, bortset fra enkelte mindre øer.

Mink er en invasiv art. Det vil sige en ikke hjemmehørende art, der klarer sig så godt, at den udgør en væsentlig trussel mod hjemmehørende vilde pattedyr og jordrugende fugle. Minken jager rugende fugle væk og æder æggene og ungerne. Minken kan hurtigt udrette store skader på fuglebestanden i de områder, hvor den færdes. Mange boligejere har desuden haft den som ubuden gæst i fiskedammen eller hønsehuset, hvor den også kan forvolde stor skade.

Hvordan ser minken ud?

Minken er et mellemstort rovpattedyr med en kropslængde på ca. 30-45 cm, og en vægt på 0,6 - 1,5 kg.
Den oprindelige vildmink har en chokoladebrun pels med hvide tegninger på underlæben og halsen. I naturen ser man dog ofte mange variationer i både farve (grå, hvid, sort) samt størrelse. Minken er i familie med grævling, skovmår, husmår, ilder, lækat, brud og odder. Minken kan forveksles med ilderen, men kan let skelnes fra denne ved ilderens karakteristiske maske i ansigtet. Til forskel fra ilderen er minken mere “vandgående”, hurtigere i bevægelserne og langt mere aggressiv i sin jagtform.

Hvor ser jeg mink?

Minken lever både ved ferskvand- og saltvandsområder, samt lavvandende fjordområder. Den foretrækker vandløb, søer, moser og fjorde med en frodig bevoksning på bredderne. Havneområder er også et yndet opholdssted for minken. Her kan den nemt finde føde.

Mosegris. Foto: Peter Trimming.

Mosegrisen er, ligesom muldvarpen, et hjemmehørende pattedyr i Danmark. Den er også kendt under navnet vandrotte, selv om den ikke er en rotte, men en studsmus. Mosegrise kan ligesom muldvarpe forvolde skade på græsplænen gennem deres graveaktiviteter, og det kan være svært at bestemme, om det er muldvarpen eller mosegrisen, der har forårsaget muldskuddet. Modsat muldvarpen, gnaver mosegrisen i plantedele - så hvis du finder planter, som der er gnavet i, kan det være en mosegris, der har være på spil.

Bekæmpelse af mosegrise

Bekæmpelse af mosegrise er ikke en kommunal opgave, det er dog altid en mulighed at kontakte et skadedyrsbekæmpelsesfirma – du skal selve afholde udgiften for dette.

Hvis du vil bekæmpe mosegrise, må du ikke gøre det med pesticider, men du må godt gøre det med fælder.

Tips til bekæmpelse:

  • Du kan bruge rotteklapfælder til mosegrise. Lokkemaden kan være æble- eller gulerodsstykker. Du kan også anvende muldvarpefælder.
  • Sæt fælder i hver ende af en gravegang. På den måde kan mosegrisen ikke undgå at gå i fælden.

Muldvarpe kan forvolde skade gennem deres graveaktiviteter.

Muldvarpen er en hjemmehørende art, og den betragtes i et vist omfang som et nyttedyr, da dens gange skaber luft til planternes rødder.
Muldvarpe hører, ligesom pindsvinet og spidsmusen, til insektæderne, og den lever hovedsageligt af regnorme og insektlarver.

Muldvarpe kan forvolde skade gennem deres graveaktiviteter. Overfladiske gange i landbrugsafgrøder kan ødelægge planterne, og mange muldvarpeskud kan forringe græsning og grønthøstning til ensilage.
Også i den velanlagte græsplæne er resultatet af muldvarpens arbejde til stor irritation. Dens muldskud er regelmæssige og hvælvede - sommetider med et hul i selve skuddet, som afslører, at dyret har været på jagt på jordoverfladen.

Bekæmpelse - hvor kan du henvende dig?

Bekæmpelse af muldvarpe er ikke en kommunal opgave, men du kan altid henvende dig til et privat skadedyrsbekæmpelsesfirma. Du skal selv betale for dette. Bekæmpelse med gift må kun foretages af autoriserede bemyndigede personer.
Brug af fælder er til gengæld en effektiv metode, som må anvendes af alle. Muldvarpen bekæmpes med størst udbytte i perioderne april-juni og oktober-december. Her er territorierne forholdsvis stationære, og man undgår en alt for hurtig indvandring af nye individer.

Kolding Kommune regulerer hvert år bestanden af råger i kommunen i perioden fra 1. maj til 15. juni

Råger tilhører kragefamilien. Det er intelligente fugle, som det meste af året er ganske harmløse.
Råger kan også være yderst generende, når de om foråret samler sig i store ynglekolonier tæt ved byerne. Det hører nemlig til rågernes naturlige adfærd at skrige og skråle lige fra morgenstunden af, ligesom deres efterladenskaber giver problemer på legeredskaber, havemøbler, biler og vasketøj.

Dertil kommer, at en rågekoloni hurtigt kan "støvsuge" nyplantede marker for såsæd og dermed være skyld i store økonomiske tab.

Kolding Kommune regulerer hvert år bestanden af råger i kommunen i perioden fra 1. maj til 15. juni.

Ud over larmen kan rågerne kendes på deres karakteristiske store reder, som bygges i toppen af høje træer.

Mere information kan fås ved henvendelse til Kolding Kommunes driftsafdeling på tlf. 79 79 14 22 eller e-mail vejogpark@kolding.dk

Her holder rågerne til

I Kolding Kommune har man konstateret rågekolonier i følgende kommunale områder:

Almind

Aktivitetsparken/Vestergade/Vesterager

Lunderskov

Anlægget ved tennisbanerne

Mosevangen

Figgenvej ved børnehaven

Kolding

Bramdrupdam Skov, over for ridekolen og ud for Frederiksøvej

Dyrehaveskolen/Skovbrynet/Skovvangen

Elvej

Friggasvej

Idyl

Julivænget/Kastanjegården

Kløverhøj Plejecenter

Lyshøj Alle/Harevænget

Marielundskoven/Marielundsvej/Ndr. Ringvej

P-pladsen ved Bakkeskolen

Stejlbjerganlægget/Bjælderbæk

Tivolianlægget ved Gøhlmansvej

Vejlevej/Stadionvej

Østervej

Fynsvej ved Parkskolen

Egernvej/Fjordvej

Vamdrup

Frederikkelund

Margrethelund

Duevej

Kommunen regulerer kun på offentlige arealer

Jægere udpeget af Jagtforeningens Kommunale Fællesråd nedskyder de store rågeunger, når de er kommet ud af reden. Nedskydningen begrænser væksten i rågebestandene, men fjerner ikke rågerne helt.

Der nedskydes årligt i omegnen af 750 rågeunger.

Dette sker udelukkende på offentlige arealer og altid i henhold til Miljøministeriets "Bekendtgørelse om vildtskader" nr. 259 af 25. marts 2011.

Private, som oplever problemer med råger på deres egen grund, kan rette henvendelse til Jagtforeningens Kommunale Fællesråd på e-mail: jagt@stofanet.dk
Enhver nedskydning af råger kræver dog forudgående tilladelse fra Miljø- og Fødevareministeriet. Læs mere på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside

Ræve er ikke skadedyr, men en del ræve er ramt af ræveskab.
Skabmiden er ikke farlig, og det er meget sjældent, at den overføres til mennesker. Hvis uheldet skulle være ude, vil symptomerne være en stærk kløe, som kan kureres medicinsk.

Har du mistanke om at være smittet efter kontakt med en skabinficeret ræv eller hund, bør du søge læge.

Miljøstyrelsen om ræve (Nyt vindue)

Japansk pileurt, kæmpe-pileurt og hybrid-pileurt (deres krydsning) kaldes samlet de store pileurter.

De store pileurter er hjemhørende i Østasien og er kommet til Danmark som prydplanter, men i Danmark er planterne invasive, da de breder sig aggressivt og fortrænger hjemmehørende arter i naturen.

Væksten er så voldsom, at den kan gennembryde asfalt, fundamenter, dræn, afløb og lignende. De store pileurter kan også ødelægge vandløb, når de visner ned om vinteren og efterlader vandløbssiderne / brinkerne med bar jord, der vaskes væk. Får planterne lov til at sprede sig uhindret, kan det have store økonomiske konsekvenser for samfundet og private grundejere.

Hvordan kendes de store pileurter?

Den mest udbredte af de store pileurter er japansk pileurt, der danner tætte 1-3 meter høje bestande. Bladene sidder spredt på stænglerne, er nærmest hjerteformede og bliver 5-12 cm lange, mens stænglerne er tykke, hule, bambusagtige og ofte grenede og rødlige foroven. Planterne blomstrer i august-september med små hvide blomster i klaser i toppen af skuddene.

Kæmpe-pileurt ligner japansk pileurt, men kan blive 4 meter høj. Bladene er tilspidset hjerteformede, bliver op til 20-40 cm lange og kan have røde midtribber.

Krydsninger af japansk pileurt og kæmpe-pileurt kaldes hybrid-pileurt. Hybrid-pileurt ligner forældreplanterne i forskellige variationer og kan også blive 4 meter høj.

Der er ingen andre indførte eller hjemmehørende arter i Danmark, der ligner de store pileurter.

Rodstænglerne er problematiske

Pileurterne breder sig hurtigt med et rigt forgrenet rodnet af krybende jordstængler. Rodnettet kan strække sig ned i 2 meters dybde og op til 7 meter væk fra de synlige planter. Planterne har dobbelt så meget biomasse under jorden som over, så de har rigtig meget kraft i deres rødder. Hybrid-pileurt kan være den mest aggressive af de store pileurter, da den kan danne op til 15 meter lange rodskud.

Blot 1 cm af jordstængel eller et stængelstykke kan skyde og blive til en ny plante, så planterne spredes ofte ved forsøg på bekæmpelse.

Undgå spredning

Den vigtigste indsats for at begrænse problemer med de store pileurter er at undgå spredning. Fra 1. januar 2020 er det forbudt at transportere plantedele og planter af de store pileurter, medmindre de transporteres sikkert til destruktion. Plantedele fra de store pileurter, skal samles i klare plastsække der lukkes tæt, transporteres sikkert og afleveres til forbrænding på genbrugsstationerne. Redskaber brugt til bekæmpelse af de store pileurter skal rengøres for ikke at sprede planten, til det næste sted redskabet bruges.

I Danmark er det kun hybrid-pileurt, der kan dannes fra frø.

Lovkrav

Der er endnu ikke lovkrav om bekæmpelse af de store pileurter, men der er lovkrav om sikker håndtering af udvalgte invasive planter herunder de store pileurter.

Hvordan bekæmpes de store pileurter?

De store pileurter er ikke nemme at slippe af med. Uanset hvilken metode du vælger, er det vigtigste, at du fortsætter vedholdende gennem flere år. Hvis du springer et år over, er det spildt arbejde. Efter bekæmpelse af de store pileurter er det vigtigt at holde øje med og bekæmpe genvækst i 3-5 år i sommerhalvåret.

Nye bestande kan udryddes ved, at man trækker planterne op med rødder. Etablerede bestande bekæmpes effektivt ved slåning hver 2. uge i sommerhalvåret gennem mindst 2 år. Ved slåning hver 3.-4. uge, skal der bekæmpes i flere år. De store pileurter kan ikke udryddes ved mindre hyppig slåning. Hyppig opgravning er også effektiv, men det er tungt arbejde, og jorden skal rystes fra jordstænglerne inden de transporteres sikkert til forbrænding. Se mere om bekæmpelse af de store pileurter i Miljøstyrelsens vejledning.

Hvad kan du selv gøre?

  • Kend de store pileurter og deres forekomster. Indberet til kommunen via ”Giv et Praj”
  • Små nye bestande trækkes op med rod
  • Store bestande bekæmpes effektivt ved at slå hver 2. uge.
  • Forebyg yderligere spredning, ved at plantedelene fra den hyppige slåning bliver på stedet
  • Større plantedele transporteres sikkert til forbrænding i klare plastsække, der lukkes tæt.
  • Redskaber brugt til bekæmpelse rengøres på stedet, så små plantedele ikke spredes og slår rod.
  • Hold øje med genvækst i 3-5 år i sommerhalvåret og bekæmp igen ved behov.
  • Hjælp hinanden med at udbrede kendskabet til de store pileurter og deres bekæmpelse.

Hvad gør Kolding Kommune?

Med borgernes hjælp registrerer Kolding Kommune bestande af de store pileurter på både kommunale og private arealer, så vi får det bedste grundlag for at prioritere bekæmpelsen. Kolding Kommune bekæmper endnu ikke systematisk. På genbrugspladserne modtager Kolding Kommune plantedele fra de store pileurter i lukkede klare plastsække til forbrænding.

Giv et praj

Når du genkender de store pileurter, er det en hjælp, hvis du registrerer dem, så de kan genfindes og bekæmpelsen kan prioriteres.

Registrer fund i ”Giv et praj”-app’en på din telefon.

Giv et praj (webløsning)

Håndtering af pileurt

Kontakt ”Redux – Affald og Genbrug” på e-mail redux@kolding.dk eller telefon 79 79 71 00, hvis du er i tvivl om affaldshåndtering af plantedele fra invasive planter.

Ifølge Lov om mark- og vejfred har man pligt til at holde sin kat på sin egen grund.
Denne bestemmelse vil man kunne få problemer med at overholde, hvis man lader sin kat gå frit ud og ind. Man skal være klar over, at ens nabo har ret til at indfange og tilbageholde katten, hvis han eller hun snarest muligt og senest inden for 24 timer efter indfangningen, underretter dig om det.

Man har pligt til at holde sin kat på sin egen grund

Du kan politianmelde det, hvis en tamkat færdes på fremmed grund og samtidig er til væsentlig gene. Politiet kan straffe dette med bøde. I praksis er der nok ikke garanti for, at politiet vil prioritere en sådan anmeldelse i deres sagsbehandling.

Man har ret til at jage katten bort

Hvis du føler dig generet af katte i din have, kan du ligeledes benytte reglerne i Lov om mark- og vejfred til at jage dem bort. Du har ret til at skræmme kattene, så de ikke har lyst til at komme tilbage til din ejendom, fx ved at sprøjte vand på dem, evt. med en kraftig vandpistol, men du må ikke direkte skade dem.

Man har ret til at indfange og kræve løsepenge

I stedet for at jage en kat bort fra din ejendom, har du mulighed for at benytte de gamle regler om optagelse af husdyr til at fange katten og kræve løsepenge for at udlevere den til ejeren igen.
Reglerne svarer på ingen måde til dagens moderne samfund. Men da reglerne fortsat er i kraft, kan de benyttes på baggrund af væsentlige gener fra omstrejfende husdyr.

Det er ikke tilladt at skyde en kat

Siden Mark- og Vejfredsloven blev ændret 1. juli 2014 er det ikke længere tilladt at aflive katte, husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og fjerkræ, der strejfer rundt på din grund.
Der er dog én undtagelse fra loven: Hvis dyret angriber andre husdyr, eller der er overhængende fare for, at det vil angribe personer eller ejendom, må det aflives uden forudgående advarsel. Se dog nærmere om ordentlig aflivning af dyr længere nede.

Katteejeren har ansvar for skader

Man kan blive gjort ansvarlig for den skade, som ens kat laver, for eksempel ved at ødelægge andres ting eller angribe husdyr. Har ens kat ødelagt noget, og bliver man dømt ansvarlig, har man økonomisk erstatningspligt, jf. § 3 i Lov om mark- og vejfred.
Ønsker du at fremsætte erstatningskrav for skader forårsaget af naboens kat, skal dette ske inden for 7 dage efter, katteejeren er blevet oplyst om skaden. Begæringen skal rettes til formanden for vurderingsmændene (Find vurderingsmændene her) Der skal betales et gebyr for behandling af en vurderingssag (Hegnssyn koster 1.785 kr.).

Ordentlig behandling af dyr

Dyreværnslovens almindelige bestemmelser om ordentlig behandling af dyr gælder også for katte. Aflivning af katte (og hunde) må kun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre, der er uddannet i aflivning.

Smittefare

Er du bange for at blive smittet med toxoplasmose eller andre sygdomme, som katte kan være smittekilde til, kan du kontakte Styrelsen for patientsikkerhed vedr. risikoen, og hvad du kan gøre for at minimere denne.

Kommunen har begrænsede muligheder for indgreb

Kommunen har mulighed for i særlige tilfælde at udstede påbud eller forbud, hvis en kat eller et kattehold er til væsentlig gene for de omkringboende. En forudsætning for at kommunen kan udstede et påbud overfor en katteejer er, at der foreligger eller kan fremskaffes dokumentation for, at katten eller kattene er til væsentlig gene for naboer, samt at man kender navnet og adressen på kattens ejer.

I byer og bymæssige bebyggelser er ejere af ejendomme, der grænser til offentlig vej eller sti, pålagt at renholde fortov og sti.

Grundejernes forpligtelser

Dette omfatter pligt til at fjerne ukrudt, at feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer, at fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen, samt at renholde nedløbsriste for alt, der kan hindre vandets frie løb.

Naboens ukrudt

Dansk lovgivning indeholder ingen regler, der kan bruges, hvis du er generet af din nabos ukrudt. Du kan derfor ikke komme igennem med et krav om, at din nabo skal sørge for, at hans eller hendes ukrudt ikke vokser eller blæser ind på din grund.

Gør din have og fliser sprøjtefrie

Hvert år bliver der brugt 30 tons gift mod ukrudt og skadedyr i de danske haver. Det er gift, der skadeligt for vores grundvand, miljø, natur og vores egen sundhed.

Ved nogle vandværker udlåner ukrudtsbrændere gratis til deres forbrugere. Kontakt dit vandværk for at høre, om de har en låneordning.


Gode råd til en sprøjtefri have

Anlæg af nye plantebede og belægninger

  • Jorden skal være helt ren, inden du planter i et nyt bed eller laver en belægning
  • Undgå bar jord mellem planterne
  • Undlad bede og arealer med skærver og ral
  • Fuger mellem fliser skal være smalle og fyldte med fugemateriale

Renhold af plantebede og belægninger

  • Fjern ukrudtet ofte og helst lige når det spirer frem
  • Efterlad ikke ukrudtet i plantebedet eller på belægningerne
  • Rodstik mælkebøtter dybt, så de ikke skyder igen
  • Accepter lidt ukrudt i græsplænen
  • Fej jævnligt fliser for jord og planterester

Bekæmpelse af skadedyr

  • Sørg for gode vilkår for fugle og insekter i din have

Læs også

Sådan beskytter vi grundvandet

Ulven er fredet. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Derfor må man hverken jage den, fange den eller på anden måde genere den. Ulven er fri til at slå sig ned i Danmark, og det er op til ulven, hvor den synes, at den kan finde ro og føde til at ville slå sig ned.

Det er Danmarks største landrovdyr, og det har været udryddet i næsten 200 år. Ulven er sky, så sørg for, at du ikke forstyrrer den.

Hvis du har set en ulv, kan du skrive til Naturstyrelsen: info@nst.dk.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse om ulven, se hvor den er blevet observeret og blive klogere på, hvornår den kan blive farlig for mennesker.

Miljøstyrelsen om ulve i Danmark (nyt vindue)
Hvad gør du hvis du møder en ulv (nyt vindue)

Beskyttelse af husdyr mod ulve

Ulve kan angribe og dræbe husdyr, men erfaringer fra andre lande viser, at problemet er begrænset. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse, hvordan du beskytter dine husdyr, og du kan finde information om ulvetelefonen.

Hvordan beskytter man sine husdyr mod ulven (nyt vindue)

Vaskebjørnen anses for at være en invasiv art i Danmark. De vaskebjørne, der er observeret, menes at være nogle, som er sluppet fri fra dyrehold eller som er sat ud. Vaskebjørnen kan dog også indvandre fra Tyskland. De fleste ved hvordan en vaskebjørn ser ud, men de kan forveksles med mårhunde og grævlinger på grund af deres sort-hvide ansigt. Du kan dog skelne de tre dyr på deres haler.

Mårhund, grævling og vaskebjørn.

Bekæmpelse af vaskebjørne

Det antages, at vaskebjørnen er en konkurrent til de hjemmehørende mårdyr såsom skovmår og ilder. Den kan være til gene for borgere, fordi den er dygtig til at åbne f.eks. skraldespande og døre til hønsehuse. Den kan også overføre sygdommen rabies – også kaldet hundegalskab - til både dyr og mennesker. Derfor bekæmpes vaskebjørnen i Danmark.

Hvis du ser en vaskebjørn, kan du indberette det til Miljøstyrelsen

Vaskebjørnen må reguleres hele året som skadesvoldende vildt
læs mere om skadesvoldende vildt på Miljøstyrelsens hjemmeside

Den pastinak som vi spiser, er ikke den samme som den pastinak, der findes vildt - og den vilde pastinak kan ikke spises.

Den vilde pastinak indeholder plantesaft, der gør huden overfølsom over for sollys – derfor bør du undgå hudkontakt med planten. Plantesaften på huden sammen med sollyset giver vabler og sår og der kan forekomme pigmentforandringer i huden, der tager lang tid om at gå væk. Får du alligevel saften på dig, er det vigtigt at vaske området grundigt, holde huden tildækket og undgå at den får sol i minimum 48 timer. Kontakt gerne din læge.

Når den blomstrer, er den vilde pastinak er let at kende fra andre skærmplanter. Du kan kende den på skærmene med gule blomster og de fjersnitdelte blade. De andre danske skærmplanter har hvide skærme. Planten fremstår i sin helhed nærmest gulgrøn.