Skip til hoved indholdet
Kommunens telefonsystem er nede. Man kan i øjeblikket ikke ringe til kommunens telefonkøer bl. a. 79 79 79 79

Seniorpension

Seniorpension er for dig, der har nedsat arbejdsevne på grund af helbredsproblemer og har et langt arbejdsliv bag sig.

Søg seniorpension

 Fra 2021 skal du søge seniorpension digitalt med dit NemID.

Det gør du her: 

Er du digitalt undtaget, kan din kommune hjælpe dig med at søge.

Du kan søge allerede seks måneder, før du opfylder alderskravet 

For at få seniorpension, skal du have seks år eller mindre til folkepensionsalderen. Du har dog mulighed for at søge allerede seks måneder, før du opfylder alderskravet for seniorpension.

Hvis du er tvivl om, hvornår du kan gå på folkepension, og hvornår du tidligst kan søge om seniorpension, så kan du bruge tabellen nedenfor, for at få svar.   

FØDSELSÅR MINIMUMSALDER FOR SENIORPENSION FOLKEPENSIONSALDER
 1. halvår 1955   60 ½    66 ½ 
 2. halvår 1955   61  67
 1. halvår 1956   61  67
 2. halvår 1956 til 2. halvår 1958   61  67
 1. halvår 1959   61  67
 2. halvår 1959 til 2. halvår 1962   61  67
 1. halvår 1963 til 2. halvår 1966   62  68

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Hvis du har søgt om seniorpension i 2020, så bliver din ansøgning behandlet af din kommune. Søger du i 2021, bliver din ansøgning behandlet af Seniorpension.  

Du får en afgørelse senest 6 måneder, efter du har søgt. Det er den tid, det må tage at behandle din ansøgning om seniorpension færdig.

Få oveblik over dit ansøgningsforløb

I pjecen nedenfor kan du få overblik over forløbet fra du sender din ansøgning, til du får svar. 

Fuldmagt

Hvis du skal handle på en andens vegne i forhold til deres ansøgning eller sag om seniorpension, skal du have en fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Seniorpension om sagen.

Du skal kontakte personens egen kommune, hvis personen har søgt om seniorpension i 2020.

Hvis personen søger i 2021, så skal fuldmagten gives til Seniorpension.  

Fuldmagt til Seniorpension - sådan gør du

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det ved at skrive under en på en skriftlig fuldmagt.

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Fra 2021 er det Seniorpension, der vurderer, om du kan få seniorpension. Når du er blevet tilkendt seniorpension er det Udbetaling Danmark, Pension, der beregner og udbetaler den.

I tabellerne nedenfor kan du se, hvem du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til din sag. Læg mærke til, at der er forskel på, hvem du skal kontakte alt efter hvilket år du har søgt. 

RÅD OG VEJLEDNING  SØGT I 2020               SØGT I 2021 

Hvis du har spørgsmål til din situation.
Det er nemlig kommunen, der hjælper dig 
med råd og vejledning i forhold til dine
muligheder for at søge om seniorpension, vejledning
om økonomiske konsekvenser,
hjælper dig med din ansøgning, mv. 

 Din kommune Din kommune
TILKENDELSE AF SENIORPENSION  SØGT I 2020   SØGT I 2021 
Hvis du har spørgsmål til din ansøgning
eller sag - fx sagsbehandlingstid, hvad du
skal gøre, hvis du gerne vil arbejde igen, mv. 
 Din kommune Seniorpension
BEREGNING OG UDBETALING AF SENIORPENSION   SØGT I 2020   SØGT I 2021 

Hvis du har spørgsmål til beregning eller udbetaling af din seniorpension.

Udbetaling  Danmark  Udbetaling Danmark

Du kan finde kommunens telefonnummer på din kommunens hjemmeside.

Du kan finde Udbetaling Danmarks kontaktoplysninger på siden 'Kontakt Udbetaling Danmark, Pension'. 


Vil du vide mere?

Hvis du vil klage

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kan klage, er du velkommen til at kontakte Seniorpension for nærmere vejledning.

Lovgivning 

Kan jeg få seniorpension?

For at få seniorpension skal du som udgangspunkt: 

  • højst have seks år til folkepensionsalderen.
  • have en varig nedsat arbejdsevne på højst 15 timer om ugen. Din arbejdsevne bliver vurderet i forhold til dit seneste job. Det betyder, at det ikke skal undersøges, om du evt. vil kunne klare en anden type job, end den du har. 
  • have arbejdet i mindst 27 timer om ugen i 20-25 år. Hvis du er eller har været ansat i fleksjob, er kravet til antal arbejdstimer mindre.

Det er desuden også en betingelse, at du som hovedregel skal:

  • være dansk statsborger
  • have fast bopæl i Danmark
  • have boet i Danmark i mindst tre år fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen.

Selv om du ikke opfylder betingelserne, kan du alligevel have ret til seniorpension, hvis du opfylder en af undtagelserne, som du kan læse om her:

Hvor meget kan jeg få i seniorpension?

Det beløb, du kan få udbetalt i seniorpension, afhænger bl.a. af dit samlivsforhold.

Hvis du er gift eller samlevende, kan din seniorpension blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle/samlever har indkomster over en vis størrelse ved siden af din pension.

Seniorpension pr. måned i kr. før skat (2021)

Enlig Gift eller samlevende
 19.331 kr. 16.432 kr.

Beregn din seniorpension uden NemID

Her kan du uden NemID beregne, hvad du vil kunne få udbetalt som ny seniorpensionist. Beregningen er kun vejledende og er ikke en ansøgning.

Bemærk at seniorpension beregnes på samme måde som førtidspension.

Din seniorpension kan gøres hvilende, hvis du kan forsørge dig selv

Din seniorpension kan gøres hvilende, hvis du arbejder mere end 15 timer om ugen og over en længere periode tjener mere, end hvad der svarer til 218.712 kr. om året (2021).

At din seniorpension bliver gjort hvilende betyder, at din udbetaling stopper.

Du kan også selv søge om, at din pension bliver gjort hvilende ved at kontakte Seniorpension.

Må jeg have andre indtægter end seniorpension?

Du og din ægtefælle/samlever må gerne have indkomster ud over seniorpensionen. Din seniorpension kan dog blive sat ned, hvis jeres indkomster er over en vis størrelse ved siden af din pension.

Indkomster, der kan have betydning for, hvor meget du får i seniorpension, er fx:

  • Indkomst ved personligt arbejde, fx løn, honorar mv.
  • Udbetalinger fra pensioner, fx arbejdsmarkedspensioner og ratepension.
  • Bidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger Indkomst ud over seniorpensionen, som du skal betale skat af.
  • Positiv kapitalindkomst.

Indkomstgrænse i kr. om året før skat (2021)

I tabellen nedenfor kan du se, hvor høj indkomsten må være, før din seniorpension bliver sat ned. 

ENLIG GIFT/SAMLEVENDE 
 81.900 kr. 129.900 kr.

Du kan lave en foreløbig beregning af din seniorpension ud fra dine oplysninger her:

Skrevet af Seniorpension