Skip til hoved indholdet

Socialøkonomien i Kolding

Få overblik over hvor socialøkonomien spirrer i Kolding og omegn.

Oversigt over socialøkonomiske virksomheder i Kolding:

Kolding er inde i en rivende udvikling, hvad angår socialøkonomi. Her kan du se en oversigt over, hvilke socialøkonomiske virksomheder der, indtil videre, er i Kolding. Klik på linket og læs mere om, hvad den enkelte tilbyder:


Birkemose Golf Club

Birkemose Golf Club har et helt særligt miljø og fællesskab, og fungere som bindeled mellem jobcentret og alle de kontakter, de har til omverdenen. De arbejder sammen med 150 virksomheder, og har en stor rummelighed i og omkring golfklubben. Der er plads til alle, uanset om man er lidt ked af det, eller har svært ved at stå op om morgenen. Birkemose Golf Club kører efter princippet "Har vi en mulighed for at hjælpe, så er vi også forpligtede til at gøre det".

FlexFabrikken

FlexFabrikken er et innovativt bureau, der leverer fleksible løsninger inden for IT, salg og marketing samtidig med, at vi tager et stærkt socialt ansvar, 90% af vores ansatte er fleksjobbere. Siden starten i 2015 har vi ansat flere hundrede fleksjobbere til egne rækker.

Bo- og Levestedet Horskær

Bo- og Levestedet Horskær er et tilbud til voksne borgere med forskellige psykiatriske lidelser. På Bo- og Levestedet Horskær kan man bo, leve og arbejde.
Bo- og Levestedet Horskær er et selvejende non-profit hjem under friplejeloven med 28 lejeboliger.
Vi tager udgangspunkt i det hele menneske, og går mere op i interesser og muligheder end begrænsninger og sygdom. Vi ved, at alle mennesker kan noget.

FødevareBanken

FødevareBanken er den største organisation i Danmark, der arbejder struktureret og fødevaresikkert med at fordele madoverskud til socialt udsatte.
De sørger for, at 5,5 tons frisk overskudsmad alle hverdage bliver til måltider i stedet for at blive smidt ud. FødevareBanken er en frivillig forening, en non-profit organisation.

Genbrugskongen A/S

Genbrugskongen er en privat genbrugsbutik på 400 m2, fyldt med loppefund. De sætter en ære i at have:

  • Små priser
  • God service
  • Orden i butikken

Huset Venture Kolding

Huset Venture Kolding er en socialøkonomisk not-for-profit virksomhed, der har et socialt mål om at skabe arbejdspladser til mennesker med reduceret arbejdsevne.
De ser muligheder og ressourcer, hvor andre ser begrænsninger, og de er ikke bange for at tænke nyt og anderledes i deres stræben efter at skabe rum til alle på arbejdsmarkedet. De går selv forrest, da op mod 95% af vores ansatte er fleks- eller skånejobbere. De har cirka 170 ansatte i flere Huset Venture-virksomheder rundt om i landet.

Kulturhåndværket

Kulturhåndværket producer ydelser til kultur- og oplevelsesindustrien. De bistår i både idéudvikling, formgivning og produktion, samt har et tekstilværksted og et træværksted.

Kunstdesign ved Heidi Kunst

Kunstdesign er et reklamebureau i Kolding, som udgiver "Kolding Kalenderen", samt "Oplev Vejle Kalenderen" og alm. opgaver indenfor print, web- og digitalt design.

Multifoods

Multifoods består af en håndfuld nydanske kvinder der har fået chancen for at skabe en privat virksomhed grundlagt på det, de er gode til - at lave eksotiske specialiteter.

Powerjobsøgerne

Powerjobsøgerne er en socialøkonomisk virksomhed bygget op som en organisation med en bestyrelse og et landssekretariat med 5 fuldtidsansatte ansatte og 5 fleksjobbere.
Under landsorganisationen er der små lokale foreninger, som drives af jobsøgerne selv med støtte fra facilitatorerne fra landssekretariatet.
Deres vision er at være et landsdækkende og mangfoldigt jobsøgningsnetværk, hvor jobsøgere får jobsøgningsglæde, fællesskab og kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Pulzion

Pulzion er et møde-sport-kultur-forenings-konference-fest og meget mere sted, og har i mere end 50 år været KFUM Hallerne og dannet rammer om alverdens aktiviteter.

Ramsdal Virksomhedsporten

Ramsdal Virksomhedsporten specialisere sig i at være underleverandør for andre virksomheder, og udføre rutineprægede eller forefaldende opgaver, så deres kunder kan fokusere på kernekompetencerne og anvende de interne ressourcer optimalt.
De tilbyder at udføre alle slags småopgaver, medvirke ved længerevarende produktionsopgaver, pakkeopgaver og lignende. De er kendte for en stor fleksibilitet og en høj kvalitet i opgaveløsningerne, og de leverer altid tingene til aftalt tid.

ReUse Trekanten

ReUse Trekanten er en socialøkonomisk virksomhed, der har specialiseret sig i manuel neddeling af elektornik, el- og kompleksskrot. De har lagt en aggressiv vækststrategi, som man kan være en del af, således at de kan få så mange Fleksjobbere ansat, som muligt.

Sheworks

Sheworks holder til i deres atelier i Kolding, hvorfra talentfulde indvandrer- og flygtningekvinder finder ro og netværk i at skabe og udvikle sammen.
Når man støtter deres forretning, støtter man også deres mål om at skabe job til disse minoriteter i vores lokalsamfund.

SlotssøBadet

SlotssøBadet er en socialøkonomisk virksomhed, der ønsker at hjælpe til med, at give borgere med særlige vilkår en ny mulighed for at komme igang med et arbejdsliv igen. De har mange forskellige arbejdsopgaver, der skal udføres i hele huset og stiller sig som virksomhedscenter til rådighed for at hjælpe borgere.

Special Minds

Special Minds er en socialøkonomisk virksomhed som gennem uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb hjælper unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelse til at lykkes med uddannelse eller job.

Staff Service

Staff Service hjælper med flytningen hele vejen. Fra udlån af flyttekasser og nedpakning af indbo til opbevaring, transport og udpakning på den nye adresse.

Zendoo

Zendoo er en socialøkonomisk virksomhed der hjælper og ansætter sårbare personer tilbage på arbejdsmarkedet. De producerer unikke produkter i overskudsmaterialer fra Ecco og Kvadrat - for at tage et miljømæssigt og socialt ansvar. Alt overskud bruges til at give job til udsatte borgere.

Kontakt

Tine Roos tino@kolding.dk mobil nr. 21 49 12 59

Birte Muhs bimu@kolding.dk mobil nr. 51 51 14 37

Steen Petersen stpe@kolding.dk mobil nr. 20 55 77 73