Skip til hoved indholdet

Se hvor højt vandet står

Sandsække beskytter mod høj vandstand.

Via vores digitale vandstandsmålere kan du se, hvor højt vandet står forskellige steder i Kolding Kommune, og du kan se, hvordan vandstanden har udviklet sig.

Sådan bruger du systemet

Når du åbner ovenstående rapport, kan du i oversigten til højre vælge den vandstandsmåler, som du ønsker at se vandstanden for.

Grafen midt på siden viser vandstanden og udviklingen i vandhøjde. Oppe i øverste højre hjørne finder du en skyder, så du selv kan vælge perioden, som du vil have vist.

Opdatering hver tredje time

Du skal være opmærksom på, at vi opdaterer vores kort otte gange dagligt – dvs. hver tredje time. Hvis du ønsker at blive opdateret oftere, så bliver de samme vandstandsmålere tilgængelige på den lidt mere tekniske hjemmeside, som hedder Vandløbssiden. Her bliver vandstanden opdateret flere gange i timen.

Det kan du ikke bruge systemet til

Systemet giver dig et øjebliksbillede, men siger ikke noget om, hvorvidt vandet bliver ved med at stige, og hvornår det ventes at toppe. DMI har en grov prognose for vandstanden i hele Kolding Kommune, men den dækker primært vand ude fra havet, og den siger ikke noget om de lokale forhold – se DMI's prognose.

Systemet viser heller ikke, hvor højt vandet skal op, før der lokalt er risiko for oversvømmelse.

Planen er at opdatere systemet i takt med, at vi bliver klogere på, hvor meget vandet skal stige, før der begynder at opstå fare for oversvømmelse.

Tekniske udfordringer?

Hvis du oplever problemer med at se kortmodulet, så kan forklaringen være, at du har en ældre version af browseren Internet Explorer. Opdater venligst til en nyere version eller prøv en anden browser.

Følg med

På siden Skybrud og oversvømmelse kan du bl.a. få overblik over, hvordan du forebygger skader på dit hus, og hvad du kan gøre, hvis skaden er sket. Læs også, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver under uvejret, hvordan du holder dig opdateret, og hvad vejrudsigten siger.