Skip til hoved indholdet

Fælles testning og udvikling ved Dybvadbro station

Oprettet 09. oktober 2020
Arkitekt Jens Rex afprøver og tester forskellige elementer af shelteret med en 1:1 model.

Fælles testning og udvikling ved Dybvadbro station

For at sikre en høj grad af tilgængelighed i de nye shelters, som skal etableres ved Dybvadbro station, testede projektet på Troldhedestien fredag den 1. december skitser og tanker. Formålet var både at teste de helt konkrete fysiske elementer i shelterkonstruktionerne, samt at undersøge hvordan de nye faciliteter kan udvikles for at skabe den bedst mulige oplevelse af naturen ved Dybvadbro station. Testningen havde særlig fokus på naturoplevelsen, tilgængeligheden og praktikken omkring overnatning for kørestolsbrugere og svagtseende. Det var en spændende dag med mange gode indsigter og perspektiver.


I videoen kan du få et lille indblik i dagen. 

Tirsdag den 19. december vil shelterkonceptet blive testet sammen med borgere som er psykisk sårbare.

Fælles om naturens mangfoldighed

Med de nye faciliteter vil vi fremme muligheden for at langt flere borgere kan opleve og få et forhold til naturen – både gennem nye faciliteter og praktiske elementer som fx toiletter samt gennem naturformidling og friluftsaktiviteter.

Vi ønsker derfor at designe shelters til forskellige brugere, men med særligt fokus på mennesker, som har udfordringer – fysiske, praktiske, sociale og/eller psykiske – som begrænser mulighederne for natur- og friluftsliv.

Vi vil gøre det muligt at fx den fysisk handicappede mand i kørestolen kan tage sin familie med ud i naturen over flere timer, med overnatning og plads til alle. 

Vi tænker tilgængelighed og praktiske løsninger for fysisk handicappede ind i de fysiske faciliteter, så det ikke spolerer de både æstetiske, komfort- og naturmæssige oplevelser for alle mennesker. Udgangspunkter er at faciliteterne bliver udviklet med afsæt i universelt design, men at de samtidig tilpasses den forskellighed som forskellige brugergrupper har. Dermed kan vi skabe rum for alle.

Artiklen er publiceret 14. december 2017