Skip til hoved indholdet

Registrer din socialøkonomiske virksomhed

Din virksomhed er ikke bare socialøkonomisk. Den kan blive til et brand med RSV!

Herunder kan du få lidt inspiration til hvorfor registreringsordningen er vigtig.

 

Derfor skal du registrere din socialøkonomiske virksomhed.

Der er tre grunde til at registrere din socialøkonomiske virksomhed. Hør hvorfor i animationsfilmen "Lad os gøre det officielt".

  • Du får papir på, at din forretning drives med socialt formål
  • Du får nye muligheder for finansiering, salg og samarbejder
  • Du bliver en del af et stærkt brand for socialøkonomiske virksomheder.

Se evt. animationsfilmen "Lad os gøre det officielt".

Formålet med loven om registrerede socialøkonomiske virksomheder er at skabe grundlag for en fælles identitet for socialøkonomiske virksomheder. Dette sikres ved, at virksomheder der lever op til lovens betingelser, får eneret til betegnelsen: Registreret Socialøkonomisk Virksomhed - RSV

Det giver ingen umiddelbare økonomiske eller juridiske fordele at registrere sig som socialøkonomisk virksomhed. I øjeblikket er fordelen, at det bliver nemmere at kommunikere til omverden, at man arbejder ud fra socialøkonomiske principper.

Betingelser for registrering

Betingelserne for registrering er at virksomheden /organisationen drives i selskabsform eller i en anden juridisk konstruktion. Starter I ny virksomhed, skal I først registreres som en almindelig virksomhed inden I ansøger om at blive registreret som socialøkonomisk virksomhed. Eksisterende virksomheder kan gå direkte til registrering. Enkelmandsvirksomheder og interessentskaber kan dog ikke blive registreret som socialøkonomiske virksomhed.

Indberetninger ved registrering

Ved registrering skal følgende kunne dokumenteres:

  • Det sociale formål
  • At den er erhvervsdrivende - arbejder med køb og salg
  • Den er uafhængig af det offentlige
  • Hvordan den er inddragende og ansvarlig i sit virke
  • Social håndtering af sit overskud

Rapportering

En registreret socialøkonomisk virksomhed skal aflægge økonomisk årsrapport som andre selskaber. Derudover skal den i forbindelse med indsendelse af årsrapporten også dokumenteres:

  • Det samlede vederlag m.v. til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen
  • Aftaler indgået med nærtstående parter
  • Likvide midler og andre aktiver, der udloddes eller uddeles af virksomhedens formue
  • Hvordan virksomheden opfylder sit sociale formål

Vederlag/løn

Ledelsen i den socialøkonomiske virksomhed skal sikre, at den løn der udbetales til ledelse og medarbejdere følger arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til virksomhedens sociale formål.
Registrer virksomheden som RSV

Gå til Virks hjemmeside for Stiftelse eller ændringer af selskab. Udfyld derefter de forskellige faneblade - eller hop over allerede udfyldte faneblade, hvis I tidligere har oprettet et selskab. RSV-valgmuligheden finder du under fanebladet: "Kapitalnedsættelse /RSV".