Skip til hoved indholdet

Hvad gør kommunen for at sikre biodiversiteten?

Guldblomme
Den sjældne guldblomme vokser på et af kommunens mest artsrige overdrev ved Grønninghoved tæt ved Skamling. Kommunen har i 2022 sørget for genetablering af hegn og kreaturafgræsning på arealet, som har været under tilgroning i årene op til 2021, hvor det blev købt af kommunen. Området huser en lang række andre sjældne arter, blandt andet plettet gøgeurt, skovgøgelilje, almindelig månerude, vårstar og kambregne.

Kolding Kommune vedtog i 2022 en biodiversitetsstrategi. Strategiens vision er, at vi vil standse tabet af biodiversitet. Kommunen har med vedtagelsen af strategien forpligtiget sig til at offentliggøre en række data for, hvordan det går med indsatserne. Disse data præsenteres derfor på denne side – se link til årsrapport nederst.

Data i den første årsrapport markerer status pr. udgangen af 2022 og vil fungere som baseline for de kommende årlige afrapporteringer frem mod 2030. De årlige afrapporteringer vil give et overblik over fremdriften inden for strategiens vigtigste målsætninger, herunder:

  • Bevaring af det uerstattelige: Hvordan det går med sikring af de mest værdifulde levesteder i hhv. beskyttet natur, skov og vandløb.
  • Give naturen plads: Hvordan det går med udlæg af på sigt mindst 2.780 hektar jord til natur, så andelen af beskyttet natur som minimum kommer op på landsgennemsnittet på 10,3%.

Årsrapport 2023 for Kolding Kommunes indsats for biodiversitet

Årsrapport 2023 for Kolding Kommunes indsats for biodiversitet

Årsrapport 2023 - Kolding Kommunes indsats for biodiversitet

Årsrapport 2022 for Kolding Kommunes indsats for biodiversitet

Forside Årsrapport 2022 for Kolding Kommunes indsats for biodiversitet


Årsrapport 2022 - Kolding Kommunes indsats for biodiversitet