Skip til hoved indholdet

Status på fredningsarbejdet primo 2023

Oprettet 31. august 2023
Foto af bækken i Marielundskoven
Bækken i Marielundskoven.

Brugergruppemøde

Kolding Kommune afholdt den 28. september 2022 workshop med de organiserede foreninger og brugere af Marielundområdet.

På dette møde blev der fremsat en del ønsker for området, heraf var nogen af de vigtigste følgende:

  • Der skal fortsat være adgang til at bruge området rekreativt, som i dag.
  • Bedre adskillelse af brugergrupperne, fx hvor mountainbikespor falder sammen med øvrige stier.
  • Bevarelse af gamle træer.
  • Bedre formidling af de kulturhistoriske værdier.
  • Renovering af kulturhistoriske bygninger/elementer – fx Kilden.

Det var generelt spændende at høre om de mange måder, området bliver brugt på.

Politisk beslutning

Den 20. december 2022 besluttede Byrådet at arbejde videre med fredningen af Marielundområdet. Afgrænsningen af det område, som vi skal arbejde videre med af få fredet, fremgår af kortet herunder. Det er fortsat planen, at vi i efteråret 2024 har et færdigt fredningsforslag, som er klar til politisk behandling.

Kort der viser det område, der arbejdes videre med af få fredet

Status på lodsejerkontakt

Kommunen har haft møde med alle lodsejerne inden for projektområdet samt enkelte lodsejere i kanten af projektområdet.

Langt de fleste af lodsejerne har givet udtryk for, at de er positive overfor at få hele eller dele af deres arealer med i fredningen.

I efteråret 2023 og i foråret 2024 kontakter vi alle lodsejerne igen, med henblik på at få et endeligt tilsagn fra dem vedr. deltagelse i fredningen. Da der er tale om en frivillig fredning, så er det kun de lodsejere, som ønsker deres arealer fredet, som kommer med i fredningen.