Skip til hoved indholdet

Tilbud på de enkelte klassetrin

Pige på cykel

Sundhedsplejen tilbyder undersøgelser til følgende klasser:

0. klasse – helbredsundersøgelse

Barnet bliver målt, vejet, syns- og høreprøvet. Inden undersøgelsen udfylder forældrene et elektronisk spørgeskema på svar.børnungeliv.dk. Besvarelsen vil danne baggrund for sundhedssamtalen. Barnets generelle udvikling og trivsel vurderes i fællesskab mellem barn, forældre og sundhedsplejerske.
Vi forventer, at forældrene deltager i undersøgelsen.

5. klasse – sundhedssamtale

Eleven bliver målt, vejet og får lavet synstest. Sundhedsplejersken vurderer elevens udvikling og trivsel.

8. klasse – helbredsundersøgelse

Eleven tilbydes en helbredsundersøgelse, hvor eleven bliver målt, syns- og høretestet – evt. test af farvesyn. Sundhedsplejersken vejleder og oplyser om almindelig sundhedsadfærd eksempelvis rygning, alkohol og seksuel sundhed.
Inden undersøgelsen udfylder eleven et elektronisk spørgeskema på svar.børnungeliv.dk. Ved undersøgelsen tager sundhedsplejersken udgangspunkt i elevens besvarelse af spørgeskemaet.

Sundhedsplejersken arbejder sammen med skolens lærere om børnenes trivsel og sundhed. Der kan undervises i emner som eksempel sund livsstil og trivsel.

Sundhedsplejen tilbyder undervisning ved behov til følgende klasser:

  • 4. klasse – menstruationsundervisning til pigerne
  • 5. klasse – pubertetsundervisning

Børn med særlige behov

Alle børn kan i perioder have brug for særlig støtte af sundhedsmæssig karakter. Sundhedsplejersken tilbyder individuelle kontakter hvert år til disse børn.

Specialklasser og –skoler

Elever i specialklasser får som udgangspunkt samme tilbud som resten af kommunens elever.

Samarbejde

Skolens sundhedsplejerske har et tværfagligt samarbejde med lærere og PPR. Desuden henviser
Sundhedsplejersken efter behov til egen læge og speciallæge.