Plast (blød og hård)

Her finder du din guide til plastikaffald, både det bløde og det hårde plast, som du frem til 2026 skal sortere hver for sig i Kolding Kommune. Du kan se, hvad der sker fra du sorterer derhjemme til plastens videre rejse mod at blive til nye plastprodukter. Du kan også dykke ned i den lovgivning, der styrer plastaffaldets rejse.
Gå direkte til:
- Sortering af og eksempler på blødt og hårdt plastaffald
- Sådan kommer du af med plastaffald
- Indsamling af plastaffald i Kolding Kommune
- Hvad sker der med plastaffald?
- Plast er lavet af olie
- Plasttypers genbrugskode
- Lovgivning om plastaffald
Sortering af plastaffald
Emballagen skal være tømt og så vidt muligt rystet fri for krummer eller skrabet ren. Plastemballage behøver ikke være vasket.
I Kolding Kommune indsamler vi hård og blød plast hver for sig, både til sortering derhjemme og på genbrugspladserne.
Plastaffald fra husholdningerne består oftest af emballageplast fra fx fødevarer, bæreposer, plejeprodukter og rengøringsmidler.
Eksempler på hård plast |
Eksempler på blød plast |
|
---|---|---|
|
|
|
Eksempler på noget, der ikke er hård plast
|
Eksempler på noget der ikke er blød plast
|
Se også: Miljøstyrelsens vejledning om sorteringskriterier
I tvivl om sortering?
Sådan kommer du af med plastaffald
Du kan komme af med hård og blød plast på følgende måder:
- Miljøstationer og genbrugs-øer: Hård plast, men desværre ikke blød plast, kan du komme af med i nærheden af dit hjem, hvis du bruger en af de godt 1.500 miljøstationer eller de 76 genbrugs-øer. Du kan finde et kort over miljøstationer her. Beholderne tømmes af Redux - Affald og Genbrug efter behov.
- Genbrugsplads: Kommunens fem genbrugspladser tager imod alle typer plast, fire af dem døgnet rundt.
- Genbrugsbilen: Du kan sortere plast i klare plastsække, opdelt i blød og hård plast, og bestille afhentning af metal med Genbrugsbilen.
- Vester Nebel-forsøg (marts-oktober 2023): Sortér i affaldsbeholderen derhjemme
Årlig indsamling af plastaffald i Kolding Kommune
Der er i skrivende stund, juli 2023, to forskellige virksomheder, der modtager plastaffald fra Kolding Kommune:
- Virksomheden Damifo modtager hård plast. Du kan læse mere om, hvordan virksomheden arbejder med genanvendelse på dens hjemmeside.
- Virksomheden Marius Pedersen modtager blød plast (plastfolie). Du kan læse mere om, hvordan virksomheden arbejder med genanvendelse på dens hjemmeside.
Kolding Kommune indsamlede i 2022 637 ton blødt og småt, hårdt plastik.
- 2022: 637 ton husholdningsplastaffald
Vi genanvender cirka xx procent af plastaffaldet (se mere i Redux' Bæredygtighedsredegørelse fra 2021 side ).

Hvad sker der med plastaffaldet?
Plast bliver sendt mod genanvendelse, og nogle plasttyper er gode at anvende igen til nye plastprodukter. Denne video viser, hvad der sker med affaldet, efter du har sorteret det derhjemme:
- Det er relativt nyt at indsamle blandet plast fra husholdningerne til genanvendelse, men potentialet for fraktionen er stort.
- Markedet for genanvendelse af blandet plast fra husholdninger er stadig umodent, men under en rivende udvikling. Derfor vil en høj genanvendelse af plastaffaldet ofte koste mere end forbrænding. Det danske pantsystem er dog en undtagelse, hvor de indsamlede plastflasker bliver til nye plastflasker.
- Den plast, der indsamles, behandles og oparbejdes typisk til sekundære råvarer i udenlandske anlæg. Der er få sorterings- og oparbejdningsanlæg i Danmark, der kan vaske og sortere plasten ud i de forskellige plasttyper, men flere anlæg er undervejs.
Plastaffalds placering i affaldshierarkiet

Plast er lavet af olie
Plastik bliver lavet af olie, som vi pumper op fra jordens undergrund. Olien udsættes for forskellige temperaturer og fordeler sig derefter i kategorier som fx benzin, petroleum og smøreolie.
Det, man laver plast ud af, hedder råbenzin (Nafta). Råbenzinen bliver tilsat kemikalier, alt efter hvilke egenskaber plasten skal have. Det er en kemisk proces, hvor molekylerne sætter sig sammen i lange kæder. Den proces kaldes polymerisation. Til sidst hakkes plasten ud i små stykker, som man kan smelte om til alverdens plastprodukter.
(kilde: www.affald.dk)
Forskellige plasttyper med hver sin genbrugskode
Der findes mange forskellige typer plast. Men for et almindeligt menneske
er det svært at regne ud, hvilke typer plast der kan genanvendes. Derfor indsamler vi al plasten – og så sorteres det senere i processen, så hver plasttype kan blive genanvendt hver for sig.
Hver plasttype har sin egen såkaldte genbrugskode, der er en lille trekant med et tal:
Kode for plasttypen |
Eksempler på emballager |
01 PET Polyethylen terephthalat |
Plastflasker til sodavand |
02 PE-HD Polyethylen High Density |
Shampooflasker og andre plejeprodukter |
03 PVC Polyvinylchlorid |
PVC findes i produkter som legetøj, wallstickers, regntøj og gummistøvler. PVCer en meget holdbar plasttype, men som affald er plastikken gift for miljøet. Derfor skal du aflevere PVC på genbrugsstationen, i containeren 'Til nedgravning'. |
04 PE-LD Polyethylen Low Density |
Affaldsposer |
05 PP Polypropylen |
Bildæk |
06 PS Polystyren |
Fødevareemballager til fx pålæg og yoghurt, flamingobakker |
07 Øvrig plast (fx ABS-plast , der er fremstillet af en kombination af de tre stoffer acrylnitril, butadien og styren) |
Legetøj, fx LEGO-klodser, kabinetter til hårde hvidevarer og computere |
Lovgivning om plastaffald
Affaldshåndtering er et fælleseuropæisk anliggende, og EU's affaldsdirektiv sætter en række rammer for forebyggelse og håndtering af affald, også plastaffald. Reglerne skal sikre miljøbeskyttelse og menneskers sundhed.
I den danske lovgivning er plastaffald omfattet af affaldsbekendtgørelsen.
Lokalt i Kolding Kommune kan du i husholdningsregulativet finde de eksisterende affaldsordninger for plastaffald.