Skip til hoved indholdet

Kursus til skilte forældre

Far og mor i hver i sin by. Barnet står på en bro imellem dem.

Billedet er venligt udlånt af Center for Familieudvikling – www.familieudvikling.dk

Hvem kan deltage

Forældre, der oplever en svær skilsmisse og udfordringer omkring samarbejdet med børn.

Forældre, der netop er blevet skilt, eller bruddet ligger længere tilbage.

Forældre, der er klar til at se skilsmissen som en proces og ønsker at lære mere om denne via undervisning.

Forældre, der ønsker at komme videre efter skilsmissen og gerne vil styrke samarbejdet omkring jeres fælles børn.

Hvad handler det om

  • Velkomst og indledning
  • Skilsmissen som livsomvæltning
  • Den vigtige kommunikation
  • Samarbejdsformer efter skilsmissen
  • Børns reaktion
  • Vores forældresamarbejde
  • Når kommunikationen bliver svær
  • At støtte børn i skilsmissen
  • At deles om tiden med ens børn
  • Vejen videre og hver for sig

Hvorfor er skilsmissen så udfordrende for de berørte

Der er undersøgelser, der viser, at skilsmisse som livsbegivenhed er en så stor livsomvæltning for både forældre og børn, at den faktisk anses som en af de allermest stressende livsbegivenheder, vi mennesker kan komme ud for.

Formål med kurset

Kurset giver viden og værktøj til at:

  • Forbedre forældresamarbejdet og kommunikationen
  • Støtte børnene bedst muligt i deres hverdag mellem to hjem
  • Blive mere bevidst om egen proces i skilsmissen

Form:

  • Der oprettes 2 hold – der vil køre sideløbende – så begge forældre kommer på hver deres hold. Begge forældre lærer det samme.
  • Der er plads til 10 forældre på hvert hold.
  • Det er ikke en forudsætning at begge forældre siger ja til tilbuddet – men det er da en drøm vi har.
  • Holdene vil køre på Låsbyhøj og hvert hold mødes 4 gange, hver anden uge.