Skip til hoved indholdet

Fysisk udviklingsplan på fritids- og idrætsområdet

Oprettet 27. november 2023
Puslespilsbrikker der skal sættes sammen

Kolding Kommune er i gang med at udvikle den kommende Fritids- og Idrætspolitik, der fra 2024 skal sætte retning for kommunens visioner og ønsker på fritids- og idrætsområdet. I den forbindelse skal der udarbejdes en fysisk udviklingsplan for fritids- og idrætsfaciliteterne i kommunen, der bl.a. rummer faciliteternes nuværende stand, funktion, brug mv.

Da I er en væsentlig aktør i forhold til faciliteterne, vil vi i udarbejdelsesprocessen få brug for jeres input.

Dette vil vi gerne fortælle jer mere om på et informationsmøde,

onsdag den 13. december 2023 kl. 17.30 – 19.30

i Kolding Uddannelsescenters auditorium, Ågade 27, 6000 Kolding.

På mødet vil baggrund for udviklingsplanen og det videre forløb for processen gennemgås, herunder jeres rolle i det videre arbejde, lige som I får mulighed for at komme med kommentarer og stille spørgsmål.

Bemærk: Dette informationsmøde omhandler ikke svømmefaciliteter. Der kører en anden proces for svømmefaciliteter, hvor relevante brugere vil blive inddraget på et senere tidspunkt.

Tilmelding

Af pladshensyn inviteres én repræsentant fra din forening eller selvejende institution til et informationsmøde. Der serveres en sandwich i forbindelse med mødet.

I bedes tilmelde jer senest den 11. december til Fritid & Idræt på fritididraet@kolding.dk