Succes for Yoga under åben himmel
Oprettet 25. september 2023
I år var tilslutningen til Yoga under åben himmel større end nogensinde, og nogle steder var der helt op mod 80 deltagere. Det giver håb om, at de yoga-ivrige deltagere nu vil søge ud i foreningerne og de private yoga-studier.
Både før og efter sommerferien var vejret i høj grad en god medspiller på de dage, hvor Yoga under åben himmel blev afholdt. Med få undtagelser skinnede solen fra en nærmest skyfri himmel og gjorde oplevelsen af at dyrke sport i det fri endnu bedre.
Alle planlagte 17 sessioner blev afholdt på forskellige lokationer rundt om i Kolding Kommune; blandt andet i Lunderskov, Vamdrup, Alminde, Harte og på de særligt populære steder Trapholt og Skovløberhuset i Marielundsskoven, hvor der nogle gange var op mod 80 deltagere.
Tilslutningen har aldrig været større til Yoga under åben himmel, og det giver håb om at deltagerne finder ud i foreningerne og de private studier, som tilbyder yoga.
”Vi er meget begejstrede for at flotte opbakning fra deltagerne, vi har oplevet i år. Og vi sætter uendeligt stor pris på samarbejdet med vores engagerede yogainstruktører, som kommer fra såvel vores foreningsliv som fra private studier,” siger Anette Hvidtfelt, projektleder for Bevæg dig for livet i Kolding Kommune.
Det er fjerde år, at Yoga under åben himmel bliver afviklet – det var endda muligt at gennemføre under Corona. Den store opbakning fra deltagere, lokationer og instruktører har gjort det muligt at lave til en årligt tilbagevendende begivenhed, som starter i juni og slutter i september.
Følg med på Bevæg dig for livets Facebookside, hvor det er muligt at se de fysiske aktiviteter, som projektet tilbyder – inkl. Yoga under åben himmel: https://www.facebook.com/bevaegdigkolding
Seneste nyheder
-
Har I mestre fra 2023, der skal hædres?
05. december 2023 -
Fysisk udviklingsplan på fritids- og idrætsområdet
27. november 2023 -
Fristen til indstilling af årets fritids- og idrætspriser er nær
27. november 2023 -
Ny fritidskonsulent er landet i Kolding Kommune
20. november 2023 -
Ny formand for Parasportrådet er på plads
13. november 2023